Lejrskov Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Version fra 7. dec 2014, 22:42 af WikiAdmin (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lejrskov Sogn. Et sogn i Kolding Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Lejrskov Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Jordrup Sogn

  • 1537 Søren Nielsen
  • 1564 Niels Poulsen
  • 1592 Poul Nielsen
  • 164? Niels Olufsen
  • 1655 Niels Pedersen Kraglund
  • 1695 Peder Bertelsen Friede
  • 1726 Albert Lauridsen Thura
  • 1740 Henrik Gregersen Morville
  • 1765 Christen Hansen Fabricius
  • 1786 Laurits Kastberg
  • 1813 Jacob Eiler
  • 1836 Laurits Eiler
  • 1845 Frederik Christian Johan Petersen
  • 1852 Conrad Hauser Grove
  • 1872 Jens Lassen Knudsen

Følgende beskrivelse af Lejrskov Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lejrskov Sogn omgives af Annekset Jordrup, Verst, Gjesten, Andst og Skanderup Sogne samt Vejle Amt (Brusk Hrd.), fra hvilket det skilles ved V.-Nebel Aa. Kirken, noget sydl., ligger c. 1 1/4 Mil V. N. V. for Kolding. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt: 98 F., 30 M.) ere frugtbare, ler- og sandmuldede. Paa en Del af Vest- og paa Sydgrænsen løber Aakjær Aa. Mod N. en sammenhæng. Skovstrækning (Ferups, Vraa og Ure Skove). Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Kolding til Varde og Ribe, ligesom Banen fra Kolding til Lunderskov berører Sydgrænsen.

Fladeindholdet 1901: 7122 Td. Ld., hvoraf 3864 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 551, Byg 474, Havre 1196, Boghvede 14, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 499, Grøntf. 179, Kartofler 70, andre Rodfr. 840, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 1343, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Have 56, Skov 594, Moser og Kær 177, Veje og Byggegr. 125, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 421 Heste, 2275 Stkr. Hornkv. (deraf 1507 Køer), 429 Faar, 1665 Svin og 70 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 407 Td.; 94 Selvejergde. med 364, 132 Huse med 35 Td. Hrtk. og 85 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1561 (1801: 621, 1840: 1127, 1860: 1417, 1890: 1483), boede i 293 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomhed, 1090 af Jordbr., 6 af Gartneri, 242 af Industri, 24 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lejrskov (c. 1340 kaldes Sognet: Ærstath, Ærste, Ersteth, endnu 1638: Erst) med Kirke (Ø. N. Ø. for Byen), Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Missionshus (opf. 1897) og Fattiggaard (opr. 1861, Plads for 40 Lemmer, delvis Alderdomsasyl); Egholt med Skole, Forsamlingshus (opf. 1880) og Mølle; Ure: Vraa med Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 19,787 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2351 Kr., Antal af Konti 84), Skole og Mølle samt Margrethesminde, Gd.; Ferup med Skole; Ferup-Nyvang; Højrup med Andelsmejeri. Kirsbøl, Gde.; Asbøl, Gde.; Lysgaard, Gde.; Brunkjær, Huse. Nørupgaard har 13 1/2 Td. H., 172 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 21 Skov, Resten Ager; 2 Huse og en Smedje. En Gaard (Vanggd.) i Lejrskov har 14 Td. H., 176 Td. Ld., hvoraf 8 1/2 Eng, 1/2 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Ferupgaard har 13 Td. H., 229 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 38 Skov, Resten Ager. Andre Gde.: Hundsholt, Højrupgd., Hvolbølgd., Skovgd., Tanggd., Agersbøl, Aakjærdal med Træuldfabrik, Kildeværk med Klædefabrik, paa de to sidste tillige Udrugningsanstalt af Fiskeyngel (flere Steder i Sognet findes Fiskedamme).

Lejrskov S., een Sognekommune med Annekset, hører under Andst m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Kolding), Ribe Amtstue- og Kolding Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 79 (vestre Del) og 80 (østre). Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.

Den høje, anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, Taarn mod V. af samme Bredde som Skibet og stort Vaabenhus mod S. Skib og Kor (som har haft Apsis) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Korgavlen er af Mursten. Flere oprindl., rundbuede Vinduer ses (nogle tilmur.). Taarnet, hvis Underrum har to smalle Hvælvinger og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset ere tilføjede i den senere Middelalder af Munkesten. Kirken blev restaur. 1764. Ny Altertavle med et Maleri af Møller i Kolding. Prædikestol fra 16. Aarh. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter, Rundbuer, Figurer m. m. I Taarnet Mindetavle over Præsten Henr. Morvilles Hustru Maren Nielsd. Gudme, † 1746. Der er fundet Rester af Kalkmalerier fra c. 1360. I Kirken er bl. a. begr. Præsten, Mag. Albert Thurah, † 1740, i hvis Tid Præstegaarden med hans Bibliotek brændte 19/7 1728 (han udgav: „Om Leirskovs og Kiøbenhavns Ildebrand“, Kbh. 1730).

Man har tidligere fejlagtig antaget, at Slaget paa Lyrskovs Hede 1043 har staaet her (se Worsaae, Hvor stod Lyrskovslaget, i Ann. f. n. Oldk. 1852, S. 122 flg., og G. Storm, i Norsk hist. Tidsskr. IV S. 119).

I Præsteindberetn. fra 1638 siges, at i Lejrskov Skov fandtes et Sted, Holm, hvor der fordum skal have staaet en Hovedgaard, og at Gravene uden om det endnu da vare synlige. — Ved Lejrskov er der fredlyst 4 til Dels meget anselige Gravhøje, ved Skovgaard 1.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Lejrskov_Sogn&oldid=4414"