Jerslev Sogn
Jerslev Sogn er et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Brønderslev Kommune (Region Nordjylland), Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brønderslev Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Jerslev Kirke og Hovedgården Abildgaard
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles indtil 1859 med Brønderslev Sogn
- 1537 Jens el. Hans Christensen Mørk
- 1570 Jens Jensen Mørk
- 1584 Christen Nielsen
- 1609 Thomas Christensen Mumme
- 1625 Søren Thomsen Galskjøt
- 1644 Laurits Jensen Bjørn (Ursin)
- 1684 Frederik Johansen Bøyesen (Boetius)
- 1699 Henrik Pedersen Klein
- 1734 Jacob Jacobsen Holm
- 1772 Jacob Holm
- 1805 Christian Frederik Schnell Bjørn
- 1816 Hans Riber
- 1859 Carl Adolph Emil Jansen
- 1874 Joseph Albrecht Sørensen
Følgende beskrivelse af Jerslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Jerslev Sogn omgives af Taars, Vrejlev, Serridslev, V.- og Ø.-Brønderslev Sogne samt Dronninglund Hrd. (Hallund, Hellum, der er Anneks til Jerslev, Skæve og Torslev S.). Kirken, mod S., ligger 2 3/4 Mil S. S. Ø. for Hjørring. Jorderne ere i den østlige Del, som hører til jydske Aas, højtliggende og bakkede (Søhedens Bakke, 358 F., 112 M., med trig. Station) samt mod N. lerblandede, sydligere stærkt sandede med Grus og Sten og med flere Hedestrækninger; Jorderne i den vestl. Del, der gennemstrømmes af flere Aaløb, deribl. Østeraa, ere mindre højtliggende og ikke saa bakkede samt for det meste sandmuldede. En Del Skov (Pajhede Sk., Grønsk.). Ved Sydgrænsen løber Vrangbæk.
Fladeindholdet 1896: 11,677 Td. Ld., hvoraf 4657 besaaede (deraf med Rug 1075, Byg 363, Havre 2008, Spergel 47, Frøavl 12, Blandsæd til Modenh. 471, Grøntf. 246, Kartofler 235, andre Rodfr. 196, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 2268, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2429, Have 62, Skov 451, ubevokset 22, Moser 218, Kær og Fælleder 412, Hegn 12, Heder 916, Flyvesand m. m. 32, Veje og Byggegr. 190, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 741 Heste, 2944 Stkr. Hornkvæg (deraf 1978 Køer), 2220 Faar, 1693 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 337 Td.; 105 Selvejergaarde med 230, 3 Fæstegd. med 5, 353 Huse med 95 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2730 (1801: 1088, 1840: 1492, 1860: 2081, 1880: 2575), boede i 546 Gaarde og Huse; Erhverv: 85 levede af immat. Virksomhed, 1965 af Jordbr., 7 af Gartneri, 382 af Industri, 58 af Handel, 55 af forsk. Daglejer virk., 106 af deres Midler, og 72 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jerslev med Kirke, Præstegd. (noget V. for Byen), Skole, Privatskole (for Adventister), Forsamlingshus (opf. 1888), Sparekasse for J.-Hellum Sogne (opr. 14/11 1869; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 117,864 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 10,537 Kr., Antal af Konti 598), Kro, Mølle, Andelsmejeri (Nørager), Købmandsforretninger, m. m.; Aalstrup (udflyttet; gml. Form: Alstrup); Klæstrup, ved Landevejen, med Skole, Teglværk og Mølle; Svennum; Øster-Mellerup (udflyttet; 1498: Mielldorp) med Skole; Sterup med Skole og Fattiggaard (opf. 1869, Plads for 38 Lemmer). Saml. af Gde. og Huse: Langthjem, Hjulskov, Søheden (gml. Form: Sørheden) med Skole, Grydbæk, Daarbak, Mylund med Skole og Forsamlingshus („Fællesmaal“, opf. 1892), Steruphede, Krattet, Flyvbjærg, Aaholm, m. m. Gaarde: Vester-Mellerup, Musted, Ovstrup, Mølholm, Gde., Pajhede, Gde., Äbildgd., m. m. Vestermølle, Vandmølle. Østermølle.
Jerslev S., en egen Sognekommune, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr’. 521. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib med Korsarm mod N., Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Sydmurene ere omsatte. Begge Døre og et Par af de oprindl. Vinduer ere bevarede (til Dels tilmurede). Skibet har forskallet Bjælkeloft, Koret en senere indbygget, spidsbuet Hvælving. Taarnet er opført i den senere Middelalder, forneden af Granitkvadre fra Skibets Vestmur, foroven af Mursten; det øverste Parti er restaureret 1854. Taarnrummet (tidligere overhvælvet) adskilles fra Skibet ved en Mur, hvori en nu tilmuret stor Spidsbue. Vaabenhuset, med Kamgavl, er samtidigt med Taarnet. Den lave Korsarm fra Renæssancetiden, med Bjælkeloft, har en bred, flad Bue ind til Skibet. Altertavle fra 17. Aarh. med et godt nyere Maleri (Christus). Anselige Malmstager, skænkede af Jens Nielsen, Præst i Aalborg. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh. I Kirkens Vestende et Pulpitur fra samme Tid. I Koret Ligsten over Præsten Jacob Holm, † 1777, og Hustru. I Korsarmen et gammelt Krucifiks, Klokken hænger i en Stabel paa Kirkegaarden.
Abildgaard ejedes 1616 af Jens Thomsen Orning. — Mustedgaard ejedes af en vis Sonnemand, der solgte den til Hr. Claus Limbek, hvorom Iver Eriksen 1448 fik et Vidnesbyrd. Dronning Margrethe skænkede den 1393 til Hundslund Kloster. — Mellerupgaard i V.-Mellerup blev 1662 af Ide Juel tilskødet Fru Johanne Kaas til Nibstrup, der 1663 købte en Part i Gaarden af Fru Anne Stygge paa Tidemandsholm; 1666 tilhørte den Fru Johannes Svigersøn Hans Wolf Mühlheim, † 1701, hvis Datter Magdalene, g. m. Christen Andersen Rosholm, 1706 solgte sin Halvpart (5 Td. Hrtk.) til sin Svoger Peter Motzfeldt til Nibstrup. — Fru Elsebe af Hesselbæk solgte 1401 sin Gaard i „Padehede” til Børglum Kloster.
En nu forsvunden Gaard Knærø eller Kner ejedes af den lærde Bonde Peder Lassen Dyrskjøt, † 1707.
Om Sognets Navn se S. 97. I Sognet har vistnok i ældste Tider ligget Jerslev Herreds Tingsted, om det end tidligt er blevet flyttet til Nabosognet Ø.-Brønderslev (se S. 152).
Ved Sterup er fredlyst een Gravhøj, ved Ø.-Hjulskov en Gruppe af 5 smukke Høje.
Litt.: L. Røjkjær, Hist. og topogr. Efterretn. om J. Sogn, i Saml. til j. Hist. IX S. 289 flg.