Jernved Sogn
Historisk info om Jernved Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Anst Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Jernved Kirke og Gredstedbro Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Jernved Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Jernved Sogn omgives af Vilslev, Hunderup og Gjørding Sogne samt Malt Hrd. (Føvling S.) og Ribe Hrd. (Kalvslund og Hjortlund S.), fra hvilket det skilles ved Kongeaa; en Del af Nordgrænsen dannes af Ilsted Aa. Kirken, noget mod S., ligger c. 1 1/4 Mil N. N. Ø. for Ribe. De ikke videre højtliggende, mod N. noget bakkede Jorder (højeste Punkt 114 F., 36 M., med trig. Station) ere sandede og muldsandede, ved Gredsted noget lerblandede, med store Engstrækninger langs Kongeaa og de af Hedeselskabet anlagte Kanaler Hjortlund-Gredsted K. (c. 12,000 Al.) og Villebøl-Jernved K. (over 8000 Al.); nogen Hede. Gennem den sydvestl. Del gaa Landevejen fra Varde til Ribe og Bramminge-Vedsted Banen.
Fladeindholdet 1901: 5392 Td. Ld., hvoraf 2107 besaaede (deraf med Rug 555, Byg 151, Havre 862, Boghvede 70, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 31, Kartofler 111, andre Rodfr. 173), Afgræsn. 1602, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1081, Have 37, Skov 13, Moser og Kær 199, Heder m. v. 302, Veje og Byggegr. 48, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 307 Heste, 1644 Stkr. Hornkvæg (deraf 762 Køer), 916 Faar, 629 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 220 Td.; 63 Selvejergde. med 188, 94 Huse med 32 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 878 (1801: 533, 1840: 629, 1860: 773, 1890: 807), boede i 185 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 624 af Jordbrug, 71 af Industri, 17 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jernved (c. 1340: Jarnwi, Jarnwy) med Kirke, Præstegd. og Skole; Jernvedlund; Plovstrup med Skole, Gd. og Mølle; Gredsted med Skole og Andelsmejeri. Gredstedbro, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. Puggaard; Skylvad, Gd.
Jernved S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 12. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke, indviet til St. Nicolaus, en af de ældste og bedst bevarede Tufstenskirker i Ribeegnen, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Tuf (dog med Granitkvadre i Skibets sydvestl. Hj. og i Syddøren) paa profileret Granitsokkel og med Lisener og Buefrise. Paa begge Sider spores de ældste Vinduer. Ved en Restaur. 1865 (Arkitekt: Walther) bleve Kor og Apsis ombyggede af røde Mursten, dog med Bibeholdelse af Soklen samt Søjlerne og deres Kapitæler af Granit. Det hvælv. Taarn af røde Mursten er tilføjet endnu i Middelalderen, Vaabenhuset, ogsaa af Mursten, vistnok noget senere. Den anselige Altertavle er et katolsk Alterskab, restaur. 1886; i Midten Maria med Barnet, omgiven af en Mandelglorie og med en Helgen paa hver Side; paa Fløjene Apostlene, øverst den korsfæstede. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil, udf. af Anders Snedker 1585; paa Himlen 1603. Paa Stolestaderne Aarst. 1591, 1600 og 1684. I Korbuen et Krucifiks. Ligsten over Delefoged Hans Tams af Skylvad, † 1654, Christen Pedersen Sandemand og Toldvisitør Erik Lauridsen Vester og Hustru. Klokken med Minuskelindskrift., er fra 1444. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 135 og T. 22-28).
Plovstrup (Plogstorp) har været en Hovedgaard (maaske Sorteplovs, Erik Emunes Drabsmands Hjemsted, se O. Nielsen, Ann. f. n. Oldk. 1860 S. 217 flg., og Malt Hrd. S. 157), der 1492 tilhørte Væbner Henrik Steen, 1505 Niels Steen, 1513 dennes Søn Christiern Steen, 1536 Otte Galskyt, 1579 Christen Vind, da Gaarden nylig var brændt, 1583 Barbara og Berete Vind, 1619 Jesper Lunov, † 1637; derefter nævnes den ikke mere.
Herredstinget holdtes 1811-14 ved Jernvedlund.
Kaldet har tilhørt Ribe Bispestol og har været perpetueret til det, hvorfor Præsterne endnu kaldes Vicepastorer; men nu er det helt selvstændigt.
