Hjørring Sankt Hans Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hjørring Sankt Hans Sogn, et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vennebjerg Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Sankt Hans Kirke. Herregården Aastrup samt tidligere Hovedgårde Krustrup og Lundergaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

For historisk info om byen se under Hjørring Købstad

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hjørring Sankt Olai Sogn

  • 1537 Lars Larsen
  • 1553 Hans Brorson el. Andersen
  • 1556 Hans Pedersen
  • 1566 Daniel Olufsen Chrysostomus
  • 1606 Gert Pedersen v. Achen
  • 1635 Niels Lauritsen Bech
  • 1667 Gert Nielsen Bech
  • 1678 Laurits Pedersen
  • 1693 Jørgen Jørgensen Finckenhoff
  • 1721 Niels Jensen Julbye
  • 1754 Johan Christian Pantlitz
  • 1780 Hans Christopher Johansen Lessow
  • 1799 Johannes Hauch Clausen
  • 1810 Palle Valdemar Wulff
  • 1817 Gyntelberg Abel
  • 1824 Søren Kabell
  • 1851 Christian Djørup
  • 1863 Christian Peter Georg Kampmann


Kapellan (hjælpepræster)

(tillige til 1748 Rectorer ved Hjørring lat. Skole).

  • 1557 Erik . . .
  • 1559 Peder Knudsen
  • 1561 Peder Poulsen
  • 1566 Daniel Olufsen Chrysotomus
  • 1567 Kjeld Andersen
  • 1597 Peder Jensen Skive (Schiffue)
  • 16?? Thomas Jensen
  • 1619 Peder Andersen
  • 1615 Oluf Danielsen Chrysotomus
  • 1629 Albert Kjeldsen
  • 1633 Nathanael Pedersen Hjørring
  • 1675 Oluf Jensen Aarhuus
  • 1674 Knud Christensen Schyth
  • 1688 Johan Lauritsen Hveen el. Venøe (Venusius)
  • 1690 Jørgen Jørgensen Finckenhoff
  • 1694 Laurits Mouritsen Widsted (Wibe?)
  • 1696 Corfits Ernst Johansen Mavors
  • 1707 Didrik Mathiesen Buch
  • 1716 Steen Sørensen Røeg
  • 1720 Christen Nielsen Aal
  • 1748 Jacob Arent Nielsen Winther
  • 1763 Frants Mathias Thestrup Hopp
  • 1777 Søren Møller
  • 1782 Laurits Meyer
  • 1793 Palle Valdemar Wulff
  • 1810 Christian Neess
  • 1815 Søren Bjerregaard
  • 1865 Marcus Anton Siegumfeldt

Ordinerede Catecheter i Hjørring (Lærer/hjælpepræst udnævnt af Kongen)

  • 1825 Michael Frederik Blichfeldt
  • 1828 Jens Michael Hertz
  • 1828 Niels Müller
  • 1836 Peter August Raaschou
  • 1848 Aleth Sophus Hansen
  • 1851 Vilhelm Johan Jacob Boethe
  • 1856 Jørgen Møller Hansen
  • 1860 Sophus Scheel Brummer


Følgende beskrivelse af Sankt Hans Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

St. Hans Sogn, eet Pastorat med St. Olai Sogn, omgives af dette, Hjørring Købstadsjorder, St. Olai, Skallerup, Vennebjærg og Harridslev Sogne samt Børglum Hrd. (Rakkeby og Hæstrup S.). De højtliggende, for det meste bakkede Jorder ere stærkt vekslende fra muldlerede til skarpsandede. Det gennemstrømmes af flere smaa Vandløb, der løbe til Liver Aa, som danner Vestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen fra Hjørring til Aalborg og Landevejen fra Hjørring til Løkken.

Fladeindholdet 1896: 4307 Td. Ld., hvoraf 1879 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 483, Byg 354, Havre 571, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 290, Grøntf. 33, Kartofler 50, andre Rodfrugter 92), Afgræsning 844, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1162, Have 27, Skov 111, ubevokset 26, Moser 19, Kær og Fælleder 82, Hegn 5, Heder 40, Flyvesand 7, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 294 Heste, 1676 Stkr. Hornkv. (deraf 1160 Køer), 771 Faar, 1119 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.; 56 Selvejergaarde med 211, 70 Huse med 26 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 999 (1801: 386, 1840: 706, 1860: 881, 1880: 1070), boede i 178 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 711 af Jordbrug, 168 af Industri, 7 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet St. Hans Kirke, ved Hjørring Bygrænse, og Præstegd., og Saml. af Gde. og Huse: Bagterp med Skole og Mølle; Bagterphede; Vandsted; Giurup med Mølle; Krustrup; Jonstrup med Skole; Lundergaard med Teglværk; Vanggaard; Høngaarde, Søndergd., Lund, m. m. Hovedgaarden Aastrup har 31 5/8 Td. Hrtk., 391 Td. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng, Resten Ager; ved den Bæk, der løber omkring Gaarden, er anlagt to Vandhjul, hvoraf det største (5 Hestes Kr.) driver Aastrup Mølle og Tærskeværket, det mindste Mejeriet. Til Aastrup hører Afbyggergaarden Tvevang (omtr. 10 Td. Hrtk., 127 Td. Ld.).

St. Hans S., een Sognekommune med St. Olai, hører under Vennebjærg Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 487. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl samt Vaabenhus mod S. Den er oprindl. opført i Rundbuestil, vistnok i 1. Halvdel af 13. Aarh., af tilhuggen Kamp, hvoraf endnu den væsentligste Del af Korets Mure og Partier af Skibets bestaa, medens de øvrige ere af røde Munkesten i Munkeskifte; men senere, vel allerede i den yngre Middelalder, er den undergaaet store Forandringer (en Brand har efterladt tydelige Spor paa Soklen og Granitkvadrene). Skibets Mure prydes af Lisener, der udgaa fra en mindre Murstenssokkel over Granitsoklen og danne Felter, som foroven afsluttes af en Rundbuefrise. Skibet har Bjælkeloft, Koret to senere indbyggede, spidsbuede Hvælvinger. Der er intet Taarn, Klokken hænger paa Vestgavlen (paa en Tegn. hos Resen ses et fritstaaende Klokketaarn). Vaabenhuset er af smaa Mursten, fra Nutiden. Paa Skibets Nordvæg findes et Kalkmaleri (restaur. 1875 af Prof. Kornerup) fra omtr. 1450: St. Christoffer, der bærer Jesusbarnet; andre Kalkmalerier fra omtr. 1300 paa samme Væg bleve atter overhvidtede (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 55). Anselig Altertavle i Renæssancestil, udf. af Niels Ibsen, Snedker, 1612. I Midtpartiet et nyere Maleri: den korsfæstede med Maria og Johannes. Prædikestolen, med Snitværk, er ligeledes af Ibsen. Døbefont af Mursten. — Paa Kirkegaarden er der 1881 opsat et Marmormindesmærke over Familien Bugge fra Bøgsted, tidligere begravet under Koret i en med Tøndehvælving forsynet Begravelse (Kisterne udflyttedes for omtr. 20 Aar siden).

Aastrup var fordum et kgl. Slot, idet Arvingerne efter Hr. Henrik Nielsen (Panter) 1354 oplod Kong Vald. alle Huse i en Gaard Aastrop med Mølle og alle Huse i Bakkatrop som forbrudt Gods efter Loven. Endnu 1406 fraskrev Hr. Niels Bugges Arvinger sig den Ret, de kunde have i „Asædorp i Vendsyssel“, da somme sagde, at den havde tilhørt deres Forfædre, og andre, at Kronen havde Del deri. En Peder Grøn, som 1430 skrev sig Forsprecker for Astrupgaard, var maaske kgl. Foged. Hr. Anders Nielsen Banner var Lensmand her 1461. 1517 pantsatte Chr. II Slottet med tilliggende Len til Ridder Niels Høeg. Indtil 1660 var A. Sædet for en kgl. Lensmand i det derefter benævnte Aastrup Len, der indbefattede Vennebjærg og Jerslev (Dronninglund) Herreder, det senere Aastrup Amt. Kronen solgte den 1662 (Borggaarden bestod af 4 Bindingsværksbygninger i eet Stokv.) til Johs. Boysen; 1665 ejedes den af Hofmarskal Joach. Fr. Pentz og derpaa af Sønnen Adam Ernst P. († 1729 i Sæby), som 1695 skødede den (35 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Hvidstedgd. Poul Iversen, som 1722 skødede den til Sønnerne Iver Poulsen og Laurids Henr. Wilholt († 1762), hvilken sidste maa have solgt den til Kammerr. L. Hauch til N.-Elkjær, efter hvem den (med Bøndergodset i alt 270 5/8 Td. Hrtk.) ved Auktion 1740 købtes af Chr. Fr. Levetzau til Restrup osv. († 1756), som 1746 opbyggede Borggaard og Ladebygninger af Mur og Bindingsværk og indlemmede den i det 1756 opr. Stamhus Restrup; 1779 fik Iver Rosenkrantz Levetzau Tilladelse til at afhænde A. og Overklit fra Stamhuset, mod at Nørlund optoges i det, og 1786 skødede han A. og Overklit til Kancellir. Christen Svejstrup, efter hvis Død den og Overklit ved Auktion 1793 købtes for 40,050 Rd. af Nic. Brorson Agerbech († 1798), hvis Enke skødede dem 1802 for 58,000 Rd. til Brodersønnen exam. jur. Mich. Aagaard. Denne skødede 1819 A. til Præsten O. Raffn og Købmand Frands Holm, fra hvem den straks gik over til Christen Chr. Nielsen († 1836); derefter købtes den for 25,000 Rd. af J. M. Jørgensen; senere ejedes den af Græbert, 1841 af Gartner Koch, der solgte den 1841 for 54,000 Rd. til I. Tutein, derefter af N. Gleerup, G. Stoppel og C. Hillebrandt fra Holsten, af hvem den for 121,000 Rd. solgtes 1874 til Brødrene P. og B. Hasselbalch, hvilken sidste fra 1881 er Eneejer. — Hovedbygningen, 2 Fløje i 1 Stokv., er opf. i 1820’erne af Bindingsværk; nu er den til Dels Grundmur (den ældre Borgplads, med Grave, var alt sløjfet i 2. Halvdel af 18. Aarh.).

Krustrup eller Krustruplund var tidligere en Hovedgaard, som ved Midten af 15. Aarh. tilhørte Børglum Bispestol, men 1468 Per Berg; 1469 solgte Jomfru Inge Bergsdatter til Guds Legems Alter i St. Kathrine Kirke i Hjørring sin Rettighed i K. for Klæder og Føde sin Livstid og Sjælemesser efter sin Død, men 1481 solgte Anders Berg og 1496 Christen Berg i „Nørrelyø“ til Mourids Nielsen Gyldenstierne paa Aagaard deres Broderdele i K., og dennes Enke købte endnu 1504 en Broderdel i Gaarden af Per Berg i „Vinnebierigh“. For øvrigt var der 1476 Trætte mellem denne Slægt Berg og „det Hwornne Sleyth“, og vidnede da Borgmester og Raad i Hjørring, at de Vorn’er ere alle Brydemænd, men det Berg-Slægt gode Riddersmændsmænd, der alle vare kristnede og døde i Hjørring („Høffweringh“).

Vandstedgaard nævnes alt 1423. Den tilhørte 1687 Ingeborg Christine Pentz, hvis Ægtefælle Henrik Bille 1692 solgte den (19 Td. Hrtk.) og en Del Gods til Peder Jensen til Bøgsted, hvis Enke Anne Jørgensdatter Hald ejede V. 1717.

Lundergaard var tidligere en Hovedgaard. 1375 pantsatte Peder Sture og Sivard Jensen til den forsynlige Mand Johan Strangesen deres Gaard Lundgaard i Winberg Herred i Christi Sogn (endnu 1447 kaldtes Sognet saaledes). Elne Buggesdatter, Hr. Christjern Wendelboes Efterleverske, og Gyde, Peder Stures Efterleverske, overdroge 1401 Dronn. Margrethe Lundargardh hos Hiøringhe i Vinbjærghærith.

St. Hans og St. Olai Sogne vare Annekser til Hjørring indtil 1873.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hjørring_Sankt_Hans_Sogn&oldid=3618"