Rigsrådet (1855)

Baggrund

Fællesforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Forfatningen var et led i helstatspolitikken efter treårskrigen. Det var et forsøg på at finde en postion mellem ønsket om det danske monarkis (eller helstats) beståen, pres fra de europæiske stormagter, og en delvis demokratisk forfatning.

Fællesforfatningen indførte et fælles rigsråd for kongeriget og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg bestående af 20 kongevalgte medlemmer, 30 valgt af rigsdagen og stænderforsamlingerne og 30 valgt ved direkte valg. Forfatningen bekræftede den privilegerede valgret med den konsekvens, at den tysksindede overklasse fik flertallet i stænderforsamlingen i Sønderjylland.

Den holstenske stænderforsamling forkastede forfatningen for Holsten. Lauenborgerne anerkendte heller ikke forfatningen og appellerede til den tyske forbundsdag (Holsten og Lauenborg var medlemmer af det tyske forbund). I 1858 ophævede det tyske forbund fællesforfatningen for Holstens og Lauenborgs vedkommende. I Slesvig eller Sønderjylland afløstes fællesforfatningen først af den nationalliberale novemberforfatning den 18. november 1863.

Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig. Den blev udarbejdet af Konseilspræsident C.C. Hall. Trods store betænkeligheder underskrev den nye konge Christian 9. forfatningen den 18. november 1863. Novemberforfatningen afløste den såkaldte Fællesforfatningen fra 1855.

Novemberforfatningens formål var at knytte Slesvig nærmere til Danmark og samtidig koble de konservative holstenske adelige ud fra regeringsmagten. Den fælles folkerepræsentation rigsrådet, skulle ifølge denne forfatning bestå af to direkte valgte kamre (folketing og landsting, det sidstnævnte skulle bestå af kongevalgte og valgte ved privilegeret valgret). Under Rigsrådet hørte de politiske sager, der ikke udtrykkeligt var forbeholdt de særlige folkerepræsentationer for Danmark (rigsdagen) og Slesvig.

Da Østrigs og Preussens krav i januar 1864 om novemberforfatningens ophævelse ikke blev efterkommet af den danske regering, gav det disse magter anledning til at angribe Danmark (2. Slesvigske Krig). Da krigen medførte, at Slesvig ved Freden i Wien blev indlemmet i Preussen, blev novemberforfatningen ophævet i 1866.

Medlemmer

Navn	Parti	Indstillet af:	Noter
Just Georg Valdemar Aagaard	National-liberale	Fyn og Laaland-Falster 2den Kreds	1855-57