Ålsø Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ålsø Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Ålsø kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hoed Sogn

  • 1536 Rasmus Nielsen
  • 1567 Jens Andersen
  • 1608 Søren Kjeldsen
  • 1669 Claus Nielsen Lyngbye
  • 1677 Christen Nielsen Lyngbye
  • 1693 Frants Olsen Vroue
  • 1696 Jacob Jonæsen el. Johnsen Buch
  • 1722 Hans Jacobsen Buch
  • 1724 Niels Jacobsen Buch
  • 1733 Jørgen Pedersen Steenstrup
  • 1759 Niels Nielsen Broch
  • 1763 Mads Jensen Bergenhammer
  • 1771 Andreas Kønig (Kønnesen)
  • 1776 Peder Worsøe
  • 1820 Hans Andreas Biltzing
  • 1853 Peter Christian la Cour
  • 1861 Carl Vilhelm Prytz


Følgende beskrivelse af Ålsø Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aalsø Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hoed, Homaa og Vejlby Sogne, Nørre Hrd. (Enslev S., Grenaa Købstadjorder og Gammels.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa, og Kattegat. Kirken, mod V., ligger henved 3/4 Mil S. S. V. for Grenaa. De mod S. Ø. noget højtliggende og bakkede (Pynten Havknude, omtr. 40 F., ved Kysten), i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere afvekslende sandede, sandmuldede og lerblandede, med en Del Skov (Katholm Sk., Høbjærgkjær, Harebjærg, Dovne Buske, Lichtenbergs Plantager, m. fl.). Krag Sø er 44 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft samt Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 7754 Td. Ld., hvoraf 2559 besaaede (deraf méd Hvede 51, Rug 564, Byg 526, Havre 868, Boghvede 6, Bælgsæd 11, Frøavl 8, Blands. til Modenh. 242, Grøntfoder 22, Kartofler 58, andre Rodfr. 203), Afgræsn. 1129, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1475, Have 46, Skov 1389, Moser 17, Kær og Fælleder 105, Hegn 23, Heder 680, Flyvesand m. v. 92, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 92 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1620 Stkr. Hornkvæg (deraf 983 Køer), 1144 Faar, 755 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 361 Td.; 45 Selvejergde. med 336, 1 Fæstegd. med 1, 83 Huse med 23 Td. Hrtk. og 81 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1189 (1801: 610, 1840: 831, 1860: 1122, 1890: 1218), boede i 196 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomh., 759 af Jordbr., 5 af Gartneri, 18 af Fiskeri, 217 af Industri, 4 af Handel, 72 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Aalsø (1501: Aalsøy), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa Aalsø Mark, opr. 1874, Pl. for 51 Lemmer), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanest.; Aalsrode med Skole, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 8834 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2103 Kr., Antal af Konti 112), Forsamlingshus (opf. 1889), Andelsmejeri og Telefonst.; Høbjærg; Fuglsang med Skole. Hovedgaarden Katholm har 84 Td. A. og E. Hrtk. og 5 3/4 Td. Skovsk., omtr. 3000 Td. Ld. (deraf 180 i Hoed S.), hvoraf omtr. 1000 Ager, 200 Eng, 1200 Skov, Resten Hede, Klitter og Søer; til Gaarden høre en Vandmølle, et Dampsavværk og største Delen af Glatved Kalkbrud (Hoed S.). Hovedgaarden Hessel har 59 3/4 Td. H., 1738 Td. Ld., hvoraf 371 Eng og Græsgang, 262 Skov, 12 Veje, 100 Hede, 46 Sø, Resten Ager; desuden 1 3/4 Td. H. Fæstegods; til Gaarden hører stort Rørskær. Grenaa Mølle. Brejdablik, Gd. (Aalsrodegd.). Pedersminde, Gd.

Aalsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 365. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Katholm.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus og Kapel mod S. samt Sakristi (nu Ligkapel) paa Korets Nordside. Af den oprindl., i romansk Tid af raa Kamp opf. Kirke staar kun Skibets Vestgavl og en Del af Sidemurene. Omtr. 1450 tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med Rundbue ind til Skibet. Vistnok samtidig nedbrødes det oprindl. Kor, Skibets Mure forlængedes mod Ø. og fik flad Mur, og Vaabenhuset og Sakristiet opførtes, alt af Mursten. Thomas Fasti til Vennergd. lod Kirken hvælve (cirkelrunde Hvælvinger) 1596; hans Enke Christence Bryske lod 1601 Taarnrummet og Vaabenhuset overhvælve samt ombyggede dettes Gavl i Renæssancestil (Indskr. herom i den næstsidste Hvælving mod Ø.). Gravkapellet er opf. 1611. Altertavlen er et anseligt Snitværk i Renæssancestil, skænket 1602 af Christence Bryske, restaur. 1899 med et nyt Maleri (Kopi af Blochs Christus consolator) af Luplau-Jansen. Alterkalk, skænket 1700 af Fru Hille Trolle til Høgholm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil, skænket 1609 af Fru Christence Bryske. Orgelet, foran Buen ind til Taarnet, er skænket 1743 af Margrethe Benzon. I Skibet tre Malmlysekroner, af hvilke den ene er skænket 1731 af Major Henr. Hoff til Hessel, den anden 1741 af Mette Benzon. Ligsten over Mogens Lykke til Hessel, † 1620, over Niels Krabbe til Hessel, † 1564, og Hustru Fru Anne Ugerup, † 1568, over Strange Fasti til Katholm (med Portrætfigurer), † 1569; i Gravkapellet, skilt fra Kirken ved en Jærngitterport, en pragtfuld Ligsten af sort Marmor over Thomas Fasti til Vennergd., † 1600, og Hustru Fru Christence Bryske, † 1611 (med Portrætfigurer, udf. 1600). Epitafium af Marmor over Gehejmekonferensr. Peder Rosenørn, † 1790, og Hustru Ulr. Hedevig v. Heynen, † 1772, udf. af J. Wiedewelt (deres Marmorkister staa i Hvælvingen under Kapellet). Mindetavle over Præsten Mag. Jens Buch, † 1736, og Hustru; Epitafier over Præsten Søren Kjeldsen, † 1666, og Hustru samt fjorten Børn (Maleri) og over Palle Krag til Katholm, † 1723, og Hustru Hille Trolle, † 1722 (de to sidstes Kister samt Sønnen Niels Trolle Høgs, nu nedsænkede paa Kirkegaarden, stod tidligere i Kapellet paa Fastis Ligsten). Paa Kirkegaarden er den af St. St. Blicher besungne Søren Mikkelsen Kande († 1860) begravet, der 1815 frelste en ved Grenaa skibbruden Skipper (se Hist. Tidsskr. 6. R. I S. 536 flg.). Paa hans Gravsten (se Vignetten S. 973) staar nogle Vers af Blichers Digt.

Katholm er vel det „Collis Catti“ eller „Kattebjærg“, som Huitfeld omtaler (I S. 519). 1419 ejedes K. af Iver Bryske, senere af Rigsr. Strange Nielsen til Nørholm, dennes Søn Claus Strangesen, hvis Datter Anne bragte den til sin Mand Chr. Fasti til Vennergd., † 1557, der gjorde K. til en Hovedgaard, til hvilken hans Søn Thomas F. efter Faderens Død samlede betydeligt Gods († 1600). K. ejedes derpaa af hans Enke Christence Bryske † 1611 (der i Aarhus lod opføre et grundmuret Hus, „Trods-Katholm“), som havde Livsbrev paa K. og 1608 købte Gaarden og sammes Birk (allerede nævnt 1564, først nedlagt 1812) af sin afdøde Mands Slægtninge; derpaa ejedes den af hendes Broder Karl B. til Margd. († 1631), hans Søn Trud B., der 1616 solgte K. til Rigsadmiral Albert Skeel, som 1626 fik Birkeret til K. og 1630 overdrog Gaarden til sin anden Søn Otte († 1646), dernæst dennes Søn Albert S. († 1667), hvis Datter Else S. ved sin Død 1683 efterlod K. til sin Mand Generallieutn. Jens Maltesen Sehested, der 1684 maatte mageskifte sig sin Svoger Chr. Reedtz’s Part i K. (26) og i Hessel (18 Td. H.) for Boller i Vendsyssel og fik Skøde paa en anden Part (8 og 5 Td. H.) af Fru Anne Rammel, Peiter Reedtz’s Enke. Han og Hustru Margr. Rammel solgte 1691 K. (60 Td. H.) til Fru Hille Trolle (Enke efter Baron Ivar Høg) og hendes anden Mand Gehejmer. Palle Krag, efter hvis Død 1723 K. blev stillet til Aukt. og købt (49, Skov 16, Tiender 113 og Gods 309 Td. H.) for 21,200 Rd. af Generalmaj. Poul Rosenørn til Mejlgd. († 1737); K. ejedes derefter af hans Enke og Søn Gehejmekonferensr. Peder R. († 1790), der 1776 afstod Gaarden (54, 110 og 310 Td. H.) til sin Søn Kmjkr. Mathias Peter Otto R. til Ulriksholm, som 1804 solgte Gaard og Gods for 127,000 Rd. til Jens Jørgensen og Niels Riis, der dog straks afstod sin Halvpart til Jørgensen. Denne solgte K. 1813 til H. L. Reininghus, i hvis Opbudsbo den ved Aukt. 1818 blev købt af Krigsassessor J. B. Secher og N. Jørgensen, hvilke ejede den til 1823, da den ved Aukt. købtes af Statskassen, som ved Aukt. 1839 solgte den til Kmhr., Major A. W. Dinesen († 1876), der meget forbedrede Driften; nuv. Ejer er hans Søn, Hofjægerm. W. L. Dinesen. — Hovedbygningen, beliggende nær ved Kysten mellem Skov, er omgiven af Grave og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, alle af røde Mursten med Granitsokkel; Nord- og Østfløjen ere opf. 1588-91 i gammel gotisk Stil af Thomas Fasti, i 2 Stokv. med Renæssancegavle, Udbygninger og hvælvede Kældere; mellem Fløjene inde i Borggaarden staar et firkantet Taarn; ved det nordvestl. og sydøstl. Hjørne ud mod Gravene 2 ottekantede Taarne med Halvsøjler paa Hjørnerne helt op til Taget og Pyramidetage; den tredje Fløj, Vestfløjen, i 1 Stokv., er opf. 1622 af Albert Skeel. I Østfløjens Gang og i det firkantede Taarn findes 9 smukt udsk., vistnok oprindelige Døre (en er afbildet i Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 2. R. Pl. 11). Desuden er der flere Stuklofter, Vægmalerier i Riddersalen, osv. Over Gravene føre to Broer til Ladegaarden og til Haven, der ligger mod N. og har gamle Lindealleer.

Hessel ejedes af Niels Swey 1328, Hr. Christen Kaas 1391, Jens Olufsen 1421-33, Christen Mikkelsen Rud 1458-75, hans Søn Jens Rud 1471-83, Niels Krabbe 1553-64, Hartvig Kaas til Møllerup († 1625), som 1623 skal have solgt den til Rigsadmiral Albert Skeel til Katholm m. m., hans Søn Otte S. og Sønnesøn Albert S., sidstnævntes Datter Else S. og hendes Mand Jens Maltesen Sehested. Derefter kom den til Sønnen Malte Skeel († 1712), hvis Enke Anne Kirstine Lange ægtede Major Henr. Hoff, som 1749 skødede H. (64 Td. H.) for 18,000 Rd. til sin Søn Lieutn. Malte Sehested H., hvis Enke Anne Meulengracht Schou 1762 solgte H. (64) med Grenaa Mølle (14) og Gods (281 Td. H.) til Major Jacob Preben Banner v. Heye, der 1764 solgte den paa Aukt. til Raadm. og Fyrforvalter Hans Olufsen, † 1766, for 30,030 Rd. Paa hans Dødsbos Aukt. købte Ritmester Chr. Ehrenreich v. Brockdorff H. og Grenaa Ml. for 28,600 Rd., men solgte den 1769 for 34,200 Rd. til Forpagter Søren Jensen Mønsted († 1786), hvis Enke Bolette Engelbreth 1792 overdrog H. for 31,000 Rd. til sin ældste Søn Otto Chrf. Mønsted, der 1798 solgte begge Gaarde (64 og 13 Td. H.) med Gods (275 Td. H.) for 63,000 Rd. til Kammerr. Christen Lang. Han solgte den 1835 til sin Svigersøn Vedel, der solgte den 1840 for 98,000 Rd. til C. G. de Lichtenberg († 1868), som bortsolgte Godset; derefter ejedes den af hans Enke og fra 1889 af den nuv. Ejer, Sønnen Lieutn. G. de Lichtenberg. — Hovedbygningen, 3 Fløje i 1 Stokv., er opf. af Bindingsværk ved Midten af 18. Aarh.; Midtfløjen og Vestfløjen (med Kælder) ere ombyggede 1802 af Grundmur.

I Aalsrode, som tidligere har været et eget Sogn, har ligget en adelig Sædegaard, der 1468 og 1479 tilhørte Peder Palnesen, 1477 Joh. Daa, i 17. Aarh. Gregers Bryske. Her laa ogsaa Hovedgaarden Kastrup, som tilhørte Aarhus Domkapitel indtil 1580, da den mageskiftedes til Kronen, som 1581 solgte den med Fævejle til Iver Juel. — Til Fuglsang skrev sig 1477 Væbneren Jens Rud fra Hessel. — Strandmøllen havde 1455 ligget til Øm Kloster i 100 Aar; den er maaske den samme som Grenaa Vandmølle, der brændte og nedlagdes 1702, i Stedet for hvilken Vejrmøllen er opført.

Ved Søndermølle, i det nordvestl. Hj. af Hessel Hede (i Middelalder og nyere Tid kaldet Brohede, se S. 841), ligge to større, af Sandflugt dannede Banker. I den nordl. er der i 1870’erne tilfældigt truffet gmlt. Murværk og Fundament af store Granitsten. I den sydl. Banke blottedes i 1860’erne Levninger af 5 F. tykke Kampestensmure, der efterhaanden nedbrødes til Bygningsmateriale; ligeledes fandtes Brokker af Munkesten, Tagsten (Hulsten) m. m. Sidstn. Rum var Levning af en firkantet Bygning (40 F. i Ø. og V., 24 F. bred). S. for den fandtes en Del Mønter fra Tiden 1250-1450, og Ø. for den en Begravelsesplads med en Del Skeletter (et af dem laa i en af flade Sten muret Grav). Mulig er denne Ruin en Levning af det Spedalskhus St. Jørgens Gaard med Kapel, som hørte til Grenaa, og som nævnes 1520, da Chr.’ II’s Kapellan Niels Torkildsen paa Livstid blev forlenet med det mod at holde Gaard og Kapel ved Magt og give de fattige, syge Mennesker deres rette Underhold; senere havde Mag. Jesper Brochmand Gaarden i Forsvar; sandsynligvis er den bleven nedlagt 1542 samtidig med Landets andre Spedalskhuse; 1562 var den øde, og Godset henlagdes da til Aarhus Hospital. — Aar 1455 nævnes et „Bro Hospital hos Grenaa“, som Chr. I da forlenede til Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz mod, at han skulde bygge og forbedre Hospitalet og give det fattige Folk deri deres Renter og Rettighed. Mulig er det identisk med St. Jørgens Gaard. — Brogaard, hvis Besidder Oluf Boszen havde 2 Fjerding Jord af Grenaa Mark i Leje af Øm Kloster, nævnes 1463.

Paa en af Katholms Marker er der en større, nu delvis forstyrret Boplads fra den ældre Stenalder. — Ved Katholm, S. for Skovridergaarden, findes en fordum hellig Kilde, hvortil valfartedes endnu midt i 19 Aarh.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ålsø_Sogn&oldid=5071"