Åsted Sogn (Viborg Amt)
Åsted sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Harre Herred Viborg Amt. I sognet ligger Åsted Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Åsted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Aasted Sogn, Anneks til Selde Sogn i Nørre Hrd., omgives af dette og Torum Sogn samt Tøndering, Durup, Navtrup og Sæby Sogne samt Fursund. Kirken, mod Ø., ligger 3 Mil N. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels sandmuldede; mod V. en Del Hede. Gennem Sognet løber Hinnerup Aa, der danner en Del af Østgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 3840 Td. Ld., hvoraf 1314 besaaede (deraf med Rug 238, Byg 267, Havre 554, Blandsæd til Modenh. 75, Grøntf. 27, Kartofler 44, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 665, Høslæt, Brak, Eng m. m. 941, Have 20, Skov 6, Moser 117, Kær og Fælleder 412, Heder 266, Stenmarker m. v. 33, Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1124 Stkr. Hornkv. (deraf 520 Køer), 901 Faar, 462 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 219 Td.; 42 Selvejergaarde med 197, 53 Huse med 21 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 630 (1801: 334, 1840: 435, 1860: 500, 1880: 591), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 384 af Jordbr., 29 af Fiskeri, 71 af Industri, 5 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasted med Kirke (noget S. for Byen), Skole, Forskole, og Mølle; Nissum (1406: Næssom) med Fattiggaard (opr. 1889; Pl. for 28 Lemmer); Nøreng; Risum. Hovedgaarden Østergaard har 42 5/8 Td. Hrtk., 513 Td. Ld., hvoraf 90 Eng og Mose, 40 opdyrket Kærjord, 13 Have, Skov og Gaardspl., Resten Ager. Andre Gaarde: Aastedskovgd., Nøreng-Torp, Sæbygd., Søgd.
Aasted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 289. Lægd. Kirken tilhører 3 Mænd i Pastoratet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og eet Vindue ere bevarede (nu tilmurede). Taarnet og Korsarmen ere af Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Skibet har fladt Bjælkeloft, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Koret og Korsarmen ere hvælvede. Altertavle i senere gotisk Stil med et moderne Maleri og Sidefløje med udskaarne Figurer. Prædikestol fra 1589. Romansk Granitdøbefont. I Korsarmen Ligsten over Iver Krabbe til Østergd. og Hustru Magdalene Banner, fra 1558, samt over Lucas Krabbe og Hustru Inger Eriksdatter Skram, fra 1543. Over Korbuen Mindetavle over Axel Viffert, Søn af Axel V. til Axel vold, født og † 1580. I Koret findes Kalkmalerier fra 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 37).
Byen Nissum, „Næsum“, ejedes paa Dronn. Margrethes Tid af Familien Krabbe (Niels K. i Slutn. af 14. Aarh.), som her havde en fast Borg, Næsum. Lucas Krabbe nedbrød den gml. Borg og opførte 1516 en ny 1/4 Mil. S. Ø. derfor, som han kaldte Østergaard. Den arvedes af hans Søn Iver, der fik Godset afrundet ved at bortbytte en Del Strøgods i Salling med Asmild Klosters forrige Gods i Aasted Sogn, hvilket Mageskifte fortsattes af Enken Margr. Banner; derfra gik den over til Datteren Anne Krabbe (1. g. m. Axel Viffert til Axelvold, 2. med Erik Kaas), dennes Søsterdatter Fru Anna Brahe, Enke efter C. Lindenov til Bredely, hendes Sønner Holger og Otte Lindenov; sidstnævntes Enke Vibeke Podebusk bragte Ø. til sin anden Mand Knud Ulfeld til Svenstrup, falden 1657. Hans Stifsøn Kmhr. Chr. Lindenov pantsatte 1660 Ø. (48 Td. H.) til Provst Erik Olufsen Torm, efter hvis Død 1667 Arvingerne, der 1673 havde gjort Indførsel hos Chr. Lindenov, 1686 skødede Ø. til deres Søster Mette Torms Ægtefælle Jens Henriksen, hvis Søn var Fr. IV’s Kammertjener, senere Politimester i Kbh. Erik Jensen Torm, † 1764. Hans Forældre solgte 1694 Ø. (40 og 199 Td. H.) til Forpagter paa Astrup Anders Hansen Høyer, † 1727. Derefter ejedes Ø. af Borgmester Christen Jensen Basballe, efter hvem den 1747 blev solgt til Hospitalsforstander Niels Nielsen († 1752) for 7864 Rd.; hans Svigersøn Christen Wassard solgte 1753 Ø. til Ritmester Chr. Lautrup, † 1754, hvis Enke Birg. Blichfeld 1758 solgte den for 16,000 Rd. til Niels Andersen Qvistgaard, † 1763, hvorefter hans Enke Joh. Marie Botum 1764 ægtede Chr. Kjærulf, † 1777; Stifsønnerne Anders og Jens Q. købte s. Aar Ø. for 31,330 Rd., men 1786 udkøbte den første sin Broder for 3600 Rd. Andr. Q. døde 1792, og Ø. (45, 35 og 218 Td. H.) blev saa købt af Kapt. Th. Thomsen paa Vindumovergd., der 1804 solgte Ø. (40, 73 og 221 Td. H.) m. m. for 100,000 Rd. til Landvæsenskommissær Møller, M. Vestrup og Henn. Larsen; Thomsen fik den dog igen og ejede den til sin Død 1823, da den overtoges af Nis Nissen til Spøttrup, der ejede den til 1836. Senere har den været ejet af Kammerr. Tørsleff til Kollerup, Kultusminister E. E. Rosenørn fra 1855 til 71, J. C. Brinck-Seidelin og O. v. Hedemann, nu af Vallø Stift. — Hovedbygningen er den 1516 opførte (paa en Bjælke i den store Sal har staaet „A. Dni 1516, den næste Tirsdag før Midfaste, lod Lucas Krabbe den første Sten lægge til denne Grundvold“), bestaaende af 4 sammenbyggede Fløje, af Grundmur i to Stokv. med Kælder og Kamgavle, der omslutte en meget lille Gaardsplads; Borggaarden har før været omgiven af anselige Volde og Grave med Vindebro over; men i Beg. af 19. Aarh. sløjfedes Voldene, og Gravene fyldtes, saa at der nu kun er en Rest af Gravene mod N. og V. (L. Højer, Personalh. Medd. til Berigtigelse af Ø.’s Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 418 flg.).
Østergaard Gods havde særlig Birkeret (Aasted Birk) indtil 1688.
Sæbygaard, før Søbygd., ejedes 1453 af Troels Jensen.
I et Kær V. for Aasted ligger Holmshøj, to firkantede Banker (85X54 og 120X72 F.), hvor det gamle Sallingholm Slot skal have staaet; der skal endnu kunne findes Murbrokker. — I Bakkerne mod Ø. ligge Skanserne, nogle anselige Jordhøjninger; i Midten ligger en Høj, som til Dels er omgiven af Vold og Grav; mod Ø. ses en stor, firkantet Indhegning. — I Heden mod N. ved Aastedskovgaards Mark er der nogle lave Diger, som i forskellig Retning strække sig over flere Td. Ld. Traditionen vil, at der her har ligget en Fiskerby.
Ved Aasted er fredlyst Møgelhøj og de to ved et Mellemparti forbundne Galgehøje.
Aasted Aa, der gennemløber Sognet, er en Rest af en Vig fra Limfjorden, der før har udskaaret de 4 Sogne Aasted, Selde, Junget og Torum som en Ø fra det øvrige Salling.
