Ørsted Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ørsted Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rougsø Herred (Randers Amt). I sognet ligger Ørsted kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1761 med Estruplund Sogn

  • 15?? Jørgen Sørensen
  • 1579 Niels Pedersen Ferslef
  • 1615 Søren Olsen
  • 1636 Thøger Nielsen Ferslef
  • 1669 Christen Sejer* ell. Sejersen (Victorinus)
  • 1712 Søren Christensen Sejer
  • 1715 Anders Lauritsen Jespersen
  • 1761 Mathæus Hansen Plesner
  • 1778 Anders Christensen Hald
  • 1784 Christen Gøtzsche
  • 1821 Marcus Plesner
  • 1832 Hans Erik Colding
  • 1845 Peter Wandet Stochholm
  • 1859 Niels Andreas Bergmann
  • 1877 Johan Frederik Langballe

Følgende beskrivelse af Ørsted er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ørsted Sogn, det største i Herredet og Amtet, omgives af Estruplund, Holbæk og Voer Sogne, Randers Fjord med Grund Fjord, Sønderhald Hrd. (Vejlby, Gjesing og Vivild S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Hejbæk og Hevring Aa, samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De for en Del noget højtliggende, bakkede Jorder ere gode, muldede og lerblandede, en mindre Del sandede (Hevring Hede, „Lykken“ og „Bakkerne“), med meget betydelige Engstrækninger. Stenalt Skov. De tidligere Hollandsbjærg Holme i Grund Fjord ere nu inddæmmede.

Fladeindholdet 1896: 9336 Td. Ld. (deraf opføres i Matr. 460 i Sønderhald H.), hvoraf 3185 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 671, Byg 690, Havre 1263, Frøavl 42, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 14, Kartofl. 142, andre Rodfr. 174), Afgræsn. 2379, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2817, Have 46, Hegn 11, Skov 174, Moser 84, Kær og Fælleder 78, Heder m. v. 422, Veje og Byggegr. 135, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 698 Heste, 2820 Stkr. Hornkv. (deraf 1506 Køer), 2715 Faar, 1126 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 499 Td.; 96 Selvejergd. med 406, 11 Arvefæstegd. med 30, 1 Fæstegd. med 5, 247 Huse med 53 Td. Hrtk. og 68 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2146 (1801: 1069, 1840: 1307, 1860: 1744, 1890: 2201), boede 1890 i 431 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 107 levede af immat. Virksomh., 1280 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 389 af Industri, 100 af Handel, 199 af forsk. Daglejervirks., 66 af deres Midler, og 50 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ørsted, stor, købstadlignende Landsby med Kirke, Præstegd., Missionshus („Bethesda“, opf. 1899), Skole, teknisk Skole (opr. 1881), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epidemihus (opf. af Amtet 1885, med 25 Senge), Fattiggaard (paa Ørsted Mark, opr. 1881, Pl. for 32 Lemmer), privat Haandgerningsskole med Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. 1867), Farveri, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri, Købmandshdlr., m. m., Gæstgiveri, Statstelefonst. og Postkontor; Hevring med Skole og Forsamlingshus (opf. 1891); Bode med Skole; Hollandsbjærg med Skole og Forsamlingshus (opf. 1894); en Del af Lille-Sjørup (Resten i Voer S.). Hovedgaarden Stenalt med Christianslund har 105 3/8 Td. A. og E. Hrtk. og 7/8 Td. Skovsk., omtr. 2200 Td. Ld. (i Ørsted, Voer, Gjesing og Marie Magdalene S.), hvoraf omtr. 400 Eng, 800 Skov, Resten Ager; desuden høre til Stenalt omtr. 21 1/2 Td. H. Fæstegods og 98 Td. H. Arvefæstegods. Sandgaard, Langtoftegd., Lykkegd., Maarupgd., Højgd., Bomhøje, Gd.

Ørsted S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 325. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stenalt.

Den anselige Kirke (udv. Længde med Taarnet 127 F., Skibets Bredde 33 F.) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (Vinduer og Sydd. tilmur.) ere bevarede. Begge Portaler ere rigt smykkede med Billeder; paa den sydl. ses saaledes til højre Frelseren med Korsglorie, Syndefaldet m. m., til venstre en Konge og derunder Løvværk, og paa Overliggeren et Par Løver; den nordl. har ligeledes Figurer paa hver Side og paa Overliggeren Frelseren. Ogsaa paa andre Steder i Murene findes Stenbilleder, saaledes mod S. en Frise med Christus og Evangelisterne (se Vignetten S. 915). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og store Mursten, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhuset, med Kamgavl, tilføjedes. Ved Korets Sydside har været et 1595 af Jak. Bjørn og Anne Krabbe opf. Gravkapel; (i Kapellet lod Anne K. 1597 opsætte en rødlig Sten med Stenalts Ejeres Navne); det blev solgt 1826 og nedbrudt, og Ligene nedsænkede i et Hjørne af Kirkegaarden. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV’s Navnetræk. Paa Alterstagerne Jak. Bjørns og Anne Krabbes Vaabn. og Aarst. 1594. Romansk Granitdøbefont med Mandehoveder paa Foden. Prædikestol i Renæssancestil med Vaabn. og karakteristiske Karyatider. Paa de øverste Stolestader Vaabner og Aarst. 1607. Under Korbuen en Tavle med Indskr., der melder, at Anne Krabbe 1613 har givet en Kalk og Disk af Sølv og ladet en Kande gøre af den gml. Kalk; Kalken er en af de prægtigste i Landet (se Tidsskr. for Kunstind. 1889 S. 198). Orgel fra 1892. I Skibet Malmlysekrone, givet 1685 af Chr. Seefeld og Hustru (Kronen vist fra 1588). I Korvæggen en pragtfuld Ligsten, med Portrætfigurer, over Bjørn Andersen, † 1583, og hans to Hustruer Sidsel Ulfstand og Karen Friis, og en anden (beskadiget) over Sønnen Jak. Bjørn, † 1596, og Hustru Anne Krabbe, † 1618. Af andre Ligsten nævnes en over Mette Nielsd. Rosenkrantz, † 1436 (Enke efter Laur. Muus), med Billede, og en over Anders Jakobsen Bjørn, † 1490, og Hustru Anne Lauridsd. Muus, begge i Taarnrummet. I Skibet Epitafium, med Portrætter, over Præsten Thøger Nielsen Ferslev, † 1670, opsat 1666 af ham og hans 2. Hustru Gertrud Jensdatter. Paa Hvælvingerne er der fundet Dekorationer fra omtr. 1570.

Stenalt (Stenholt; om en Jmfr. Gunder paa Stenalt, se Skjørring Kirke, Sønderhald Hrd.) ejedes af Bo Leigel, der 1375 solgte Gaarden m. m. til Jens Muus, derpaa dennes Sønner Laur. og Strange M., hvilken sidste senere overdrog Broderen al sin Arv. Laur. M. tog 1433 Laas paa Gaarden, men døde uden Sønner, hvorfor S. kom med Datteren Anne til Anders Jakobsen Bjørn, † 1490, Sønnen Gamle Bjørn Andersen (bekendt fra Drabet paa Povl Laxmand), hans Sønner Henrik og Anders Bjørnsen, dennes Søn Bjørn Andersen den yngre, † 1583, hans Søn Jak. Bjørn, † 1596 som Slægtens sidste Mand. Efter Enken, Anne Krabbes Død 1618 blev S. solgt til Enevold Kruse til Hjermeslevgd. m. m., † 1621. Efter hans Enke Ellen Marsvins Død 1632 tilfaldt S. deres Sønnesøn Tyge Tygesen Kruse, † 1649, hvis Moder Fru Karen Sehested arvede S. og bragte den til sin 2. Mand Jørgen Seefeld til Visborggd., † 1667, derpaa Sønnen Chr. S., hans Søn Kapt. Mogens S., der med sin Moder 1713 solgte S. (81, Tiender 111 Td. H. m. m.) til sin Svoger Etatsr. Axel Bille til Holbækgd. m. m., † 1739, som 1730 fik kgl. Bevill. paa, at S. maatte høre under Holbækgd.s Birketing, og hvis Enke Sophie Seefeld 1751 overdrog S. (94, med Estruplund, 123 og 399 Td. H.) til den ældste Søn Etatsr. Knud Bille, † 1787. Hans Datter Ida Skeel B. bragte S. til sin Mand Grev Fr. Chr. Schack til Stamhuset Giesegd. († 1790), der 1768 fik Skøde paa hendes Søsters og Svogers Sophie Seefeld Billes og Major Axel Rosenkrantz’ Halvpart i S. Under 29/1 1787 oprettedes S. til et Stamhus (80, 111, 442 Td. H.), hvori 1802 ogsaa Estruplund indlemmedes (se S. 919), for Sønnen Grev Preben Brahe Schack, der dog allerede 27/12 1805 fik Bevill. til at afhænde Stamhuset imod en Fideikommiskapital paa 125,000 Rd., hvorefter S. 1810 blev solgt til Generalkrigskommissær B. Holm og fra 1812 ejedes af Kmjkr. (senere Gehejmer.) Fr. S. Raben til Beldringe, derpaa Sølieutn. J. Kraft Dinesen Vedel, Etatsr. H. J. Hansen til Bramstrup († 1832), Statskassen, og fra 1823 af General Frands Chrf. Bülow († 1844), der 1824 solgte den til Højesteretsadvokat Jens Laasby Rottbøll († 1824) og Etatsr., Stænderdeputeret Malthe Bruun Nyegaard († 1877), der 1842 solgte Gaard og Gods for 227,000 Rd. til P. Chr. Bruun, som 1847 overdrog den til Sønnen, den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægerm. R. Bruun. — Den nuv. Hovedbygning, der ligger lavt, næsten helt omgiven af Moser og Kær, er opf. ved Aar 1800 i italiensk Stil af Grundmur med fladt Tag og bestaar af 1 Fløj i 2 Stokv. med Kælder. Den tidligere Bygning, som da blev nedbrudt, var opf. af Bjørn Andersen den y.; den var omgiven af Grave og bestod af 3 grundmurede Fløje i 2 Stokv.; over Graven førte fra S. en Bro, ad hvilken man gennem en hvælvet Port kom ind til Gaarden; i Bygningen var et Kapel. I Haven har staaet en af Anne Krabbe opstillet Runesten, der nu er forsvunden. Om de to Søjler, som have staaet ved Indkørslen til den gml. Bygning, se under Randers S. 804. I Skoven er anlagt en Vildandepark. — Omtr. 1/4 Mil S. for Stenalt ved Udkanten af Skoven har den nuv. Ejer paa en nedlagt Fæstegd. 1866 opf. en herskabelig Bolig med Taarn og Spir, Christianslund. (Om St. se K. Hansen, D. Ridderborge I S. 1 flg.).

Ved Kirken staar en grundmuret gml. Kirkelade, der 1639 indrettedes til et Hospital af Tyge Kruse og 1649 fornyedes af Jørgen Seefeld samt 1738 forbedredes af Axel Bille; det var indrettet til 14 Lemmer; 1869 solgtes Bygningen til Kommunen, der afgav den til Økonomilejlighed for Førstelæreren, og Renten af Kapitalen, nu 10,000 Kr., uddeles til 14 Almisselemmer.

Mikkel Poulsen i Ørsted nævnes 1458.

At Herredet før har været en Ø, er alt omtalt S. 915, og Ørsted skal i gamle Dage have været dens Købstad (se S. 814), der har staaet i umiddelbar Forbindelse med Fjorden og Havet. Fra den S. 915 omtalte Kærstrækning skyder der sig en lang, smal Arm op til Byen, og mod S. V. i Byen findes et Gadekær, som Traditionen lader være en Rest af Havnen, og hvori der i 19. Aarh. skal være fundet et Skibsanker; baade her og mod S. ved det fordums Indløb til Havnen har der været Rester af Fortøjningspæle; en Gade i Byen kaldes Toldbodgyde.

Byen Bode, der ligger nærmere ved Grund Fjord, skal have været Ørsteds Ladeplads. Det meste af Ørsted By, 49 hele og halve Bol med Præstegaarden, brændte 21/4 1696 (Bircherods Dagb. S. 318), og 12/4 1777 brændte 7 Gaarde og 17 Huse. Præstegaarden er nyopf. efter en Brand 16/3 1899.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ørsted_Sogn_(Randers_Amt)&oldid=5466"