Ørum Sogn (Fjends Herred, Viborg Amt)
Ørum sogn er et sogn i Skive Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred Viborg Amt. I sognet ligger Ørum Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Ørum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Ørum Sogn, Anneks til Ørslevkl., omgives af dette, Højslev, Kobberup, Feldingbjærg og Taarup Sogne samt Limfjorden (Hjarbæk Fjord). Kirken, mod N. Ø., ligger 1 3/4 Mil Ø. for Skive og 2 1/4 Mil N. V. for Viborg. De mod V. noget højtliggende, bakkede Jorder ere for en Del sandmuldede, med en Del Hede. Paa Østgrænsen løber Jordbro Aa. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Skive, gennem den nordl. Del Landevejen fra Vib. til Virksund.
Fladeindholdet 1896: 2814 Td. Ld., hvoraf 803 besaaede (deraf med Rug 232, Byg 107, Havre 331, Boghvede 8, Spergel 8, Blands. til Modenh. 26, Grøntf. 11, Kartofler 56, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 674, Høslæt, Brak, Eng m. m. 406, Have 18, Skov 16, Moser 27, Kær og Fælleder 152, Hegn 11, Heder 675, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 115 Heste, 444 Stk. Hornkvæg (deraf 238 Køer), 847 Faar, 289 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 28 Selvejergaarde med 60, 31 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 391 (1801: 191, 1840: 253, 1860: 266, 1880: 334), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 275 af Jordbr., 39 af Industri, 9 af Handel, 16 af Daglejervirksomh., 40 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ørum (Nørre- og Sønder-Ø.) med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1883). Hovedgaarden Strandet (7 3/4 Td. Hrtk., 185 Td. Ld.). Gaarden Lille-Strandet, Ørumgd., Dront Møllegd. Strandetmølle.
Ørum S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 157. Lægd. Kirken tilhører to Gaardmænd uden for Sognet.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (paa Koret ere de til Dels omsatte 1892). Flere Vinduer og de to Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. Det i den senere Middelalder tilføjede Taarn, med Spidsbue ind til Skibet, er af Granit og Mursten; Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. 1894 (Arkitekt: Wiinholt) i Stedet for et ældre. Under Koret har været Begravelse for Strandets Ejere. Altertavle (restaur. 1899) og Prædikestol, begge i Renæssancestil, ere skænkede af Mogens Juel. Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader staa 1593 og E. Vestenis og Sophie Becks fædr. og mødr. Vaabener; paa et staar: D. W. S. A. H. G. og et Billede af Hans Juel, paa et andet M. G. K. M. J. H. og et malet Drengehoved; i øvrigt have Stolestaderne ejendommelige Malerier i Rokokostil (restaur. 1897).
Strandet tilhørte 1527 Fru Ingeborg Eriksdatter Fasti, derefter Landsdommer i Jyll. Palle Juel, † 1589, Mogens Kruse 1624, hvis Enke Dorte Vesteni 1625 skænkede en Fjerdepart i S. til Jmfr. Anne Vesteni, som endnu 1636 skrev sig hertil, skønt Fru Dorte 1626 havde givet Iver Prip Skøde paa halve S. Selv har denne formodentlig ejet en Fjerdepart, thi 1627 bortbyttede han 3/4 af S. til Claus Kaas mod Øland. Den nye Ejer solgte 1630 S. til Hans Lindenov, † 1642, hvis Datter Christence, Claus Sehesteds, 1664 testamenterede den og Ørslevkl. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis. Disse Gaarde vare saa forenede til 1777, da H. H. Jørgensen († 1788) solgte Ørslevkl. Enken Regina Christiane Lerche ægtede Forfatteren Anton Frantz Just († 1829), som 1796 solgte S. (20, 8 og 10 Td. H.) for 10,100 Rd. til M. P. Richter til Ørslevkl., der straks solgte Hovedparcellen (10 Td. H.) for 6800 Rd. til Niels Severin Fogh, der 1801 solgte den for 5000 Rd. til Kmhr.inde Birg. Sophie Elisab. Sehested, † 1841, hvis Bo 1843 solgte den til Student Frands v. Bülow, fra hvem den 1857 solgtes til V. Bering, † 1894, hvis Enke 1899 solgte den til den nuv. Ejer M. Knudsen. Hovedbygningen, over hvis Indgang der staar 1794, bestaar af en grundmuret Hovedfløj i 2 Stokv. med 2 lavere Tilbygninger af Bindingsværk.
Mod S. i Sognet findes en rundagtig lille Holm, Trælsborg, hvor der efter Sagnet skal have ligget en Borg.
Ved Sønder-Ørum er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ørum var tidligere et eget Pastorat med Borris og Gammelstrup til Annekser; 1825 blev det Anneks til Ørslevkl.
