Ørum Sogn (Galten Herred, Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ørum Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Galten Herred (Randers Amt). I sognet ligger Ørum kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Værum Sogn

  • 1524 Poul Eeg
  • 15?? Niels . . .
  • 1582 Jacob Hofmand
  • 1597 Peder Madsen
  • 1602 Hans Bertelsen
  • 1647 Peder Christensen Blichfeld
  • 1649 Christian Pedersen Wifvild
  • 1677 Christian Jensen Høst ell. Hammel
  • 1684 Zacharias Arensberg
  • 1698 Jens Rudolphsen Bülch el. Bølch ell. Bülche
  • 1720 Niels Sørensen Wedel
  • 1758 Søren Nielsen Wedel
  • 1787 Christen Jørgensen Evaldsen
  • 1794 Bertel Christian Budtz
  • 1796 Johan Borchsenius
  • 1817 Christopher Laurentius Schmidt
  • 1850 Johan Jensen
  • 1855 Edvard Snedorph Koefoed

Følgende beskrivelse af Ørum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ørum Sogn, Anneks til Værum, omgives af dette og Haslum Sogne, Viborg Amt (Middelsom Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, samt Lavrbjærg og Vissing Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Lysned, 417 F., 131 M., med trigon. Stat.) ere ler- og sandmuldede, med Enge langs Gudenaa. Lidt Skov (Lamsk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 3298 Td. Ld., hvoraf 1266 besaaede (deraf med Hvede 58, Rug 226, Byg 257, Havre 498, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 96, Grøntf. 31, Kartofler 19, andre Rodfr. 75), Afgræsning 773, Høslæt, Brak, Eng m. m. 713, Have 30, Skov 207, ubevokset 10, Moser 42, Kær og Fælleder 179, Heder 10, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 278 Heste, 1032 Stkr. Hornkv. (deraf 605 Køer), 692 Faar, 484 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 268 Td.; 50 Selvejergaarde med 254 og 72 Huse med 13 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 644 (1801: 441, 1840: 523, 1860: 619, 1890: 679), boede 1890 i 128 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 485 af Jordbr., 3 af Gartneri, 123 af Industri, 15 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Ørum Kirke, paa en Bakke, og Byerne: Væt med Skole, Forsamlingshus og Telefonst.; Jebjærg med Skole, Forsamlingshus og Telefonst. Hovedgaarden Frisenvold har 21 1/2 Td. H., 251 Td. Ld., hvoraf 22 Skov, Resten Ager og Eng. Hovedgaarden Christianslund (Parcel af Frisenvold) har 22 5/8 Td. H., 255 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 65 Skov, Festen Ager. Ørumgaard har 17 1/2 Td. H., 130 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 5 Skov, Resten Ager. Gaarden Lundbjærg har omtr. 12 Td. H., 248 1/2 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 19 Skov, 50 Plantage, Resten Ager; Store Lundgaard har 14 Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf 9 Eng (mest i Galten S.), 8 Skov, Resten Ager; 56 Td. Ld. af Jorden ere meget svære Lerjorder („Begjord“). Frisenvold Laksegaard.

Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 380. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den højtliggende Kirke, vistnok indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre, med Søjler, ere bevarede (Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælving i Koret, og Taarn og Vaabenhus, begge af store, røde Mursten og med Kamgavl, tilføjedes; Skibet har dekoreret Bjælkeloft. Taarnet (med Spir) blev nedbrudt 1818 i Højde med Skibet og den tilbagestaaende Del forenet med dette. Ved en Restaur. 1891-92 (Arkit.: Ahlmann) blev der bl. a. opf. en Tagrytter over Taarnets Vestgavl. Altertavlen (restaur. 1866) er et Snitværk fra gotisk Tid med Fremstillinger af Gud Fader med Christus, Jomfru Maria og St. Morten, samt paa Fløjene Apostlene. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol. Mindetavler over Jacob Mathiesen Meier, † paa Frisenvold 1730, og over Knud Mammen. Klokken er 1638 givet til Graabrødrekirke i Viborg. Nogle Kalkmalerier fra Renæssancen fandtes 1891. (Se om Kirken Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 282).

Frisenvold hed tidligere Tordrup Slot og Torupgaard og ejedes 1310 af Joh. Niclessøn, senere af Marsk Stigs Efterkommere; 1342 af Offe Andersen, dernæst af Hr. Anders Offesen († 1404), der 1374-75 solgte T. til Kong Vald., men efter Kongens Død alligevel beholdt T. til sin Død, hvorefter hans Børn Stig Andersen og Christine Andersdatter, Hr. Svend Udsens, maatte overdrage Gaarden til Dronn. Margrethe, der ogsaa 1406 af købte Zacheus Myre hans Part i T. 1419-29 nævnes Peder Lykke som Kongens Høvedsmand paa T. 1501-1544 havde Rigshofm. Mogens Gøye T. i Pant tillige med Galten, Hovlbjærg og Gjerlev Hrdr., og dernæst hans Søn Albert G. 1544-48. 1548 blev Hans Stygge forlenet med T., 1573 Jørgen Skram til Tjele, hvorefter T. blev forenet med Dronningborg Len; Slotsbygningen var alt afbrudt omtr. 1550 (se S. 810). Ved Skøde af 25/9 1661 blev Gaarden solgt til Gehejmer. Mogens Friis († 1675), der 1664 opbyggede den under Navnet Frisenvold og 6/4 1672 fik Godset oprettet til Baroniet Frisenvold, der 1683 ophævedes, idet Enken da paa Grund af Gæld maatte sælge F. til Kongen, der 1684 solgte den til Storkansler Conr. Reventlow († 1708), som 1703 skødede F. (86, 188 og 532 Td. H.) med Løjstrup og Kalø til sin Svigerdatter Benedicte Margr. Brockdorff, der med sin Ægtefælle Overjægerm. Chr. Ditl. R. oprettede 1731 af F., Løjstrup og Kalø et Stamhus paa i alt 2049 Td. H., som efter hans Død 1738 tilfaldt Sønnen Gehejmer. Conr. Ditl. R. († 1750), der 1744 lagde Brusgaard under det, dennes Søn Chr. Ditl. R. († 1759), hans Datter Juliane Frederikke Christiane († 1793), g. m. preussisk Statskansler C. A. Hardenberg-Reventlow († 1822), deres Søn C. H. A. H.-R., der tiltraadte Stamhuset efter Moderens Død, men 1798 ifl. kgl. Bevill. afhændede F. til Andr. Strøver, som udstykkede Godset 1799. Senere Ejere have været Kapt. Kelp, hvis Enke solgte den ved Aukt. 1836 til H. Chr. Øckenholt, Krigsassess. Ad. Hein og Lundby, af hvem S. Preetzmann købte den 1853; nuv. Ejer er fra 1888 hans Søn, Landbrugskand. S. P. — Den gamle Hovedbygning var opf. 1664 af Mogens Friis (den var „ikkun maadelig“, ifl. D. Atl.); den nuv. opførtes vistnok i Beg. af 19. Aarh. af Bindingsværk i 1 Stokv. og er restaur. 1888. (Om F. se Saml. til j. Hist. 3. R. ir S. 26 flg.).

Ved Udstykningen 1799 opstod Parcellerne Christianslund, Ørumgaard, Lundbjærg og Frisenvold Laksegaard. Christianslund købtes 1799 for 10,010 Rd. af Baron V. Rosenkrantz († 1823), 1824 ved Aukt. for 22,100 Rd. Sølv og de rest. Skatter af Broderen Holg. Rosenkrantz, 1829 for 10,000 Rd. Sølv og 5000 Rd. Sedler af Prokurator L. Ostenfeld, 1858 ved Aukt. for 58,600 Rd. af C. Christensen, 1876 for 240,000 Kr. af Grev Chr. B. Reventlow og 1896 for 145,000 Kr. af den nuv. Ejer, A. E. C. H. Løvenskjold. Hovedbygningen er opf. 1835 af Bindingsværk i 1 Stokv.; Midtpartiet ombyggedes 1881 af Grundmur i 2 Stokv. Ørumgaard ejes nu ogsaa af Løvenskjold, Lundbjærg af Fabrikant S. A. V. Houmann.

Frisenvold Laksegaard var allerede til 1661, da den nævnes i Mogens Friis’ Skøde, og Laksefiskeriet har fra gml. Tid hørt til Frisenvold. Efter dens Udstykning ejedes Fiskergaarden af Apotekerne Chrf. Faith († 1853) og hans Søn G. C. Faith, der 1879 solgte den til Svigersønnen, Exam. jur. S. Ostenfeld. Den engang indbringende Fangst af Laks, Ørred og Hælt, hvorpaa Fiskergaarden havde en i de senere Aar meget omstridt Eneret, er nu ophørt, idet Eneretten er bortfalden ved Lov af 7/4 1900, der ordner Fiskeriforholdene i Gudenaa og Randers Fjord og i det hele gaar ud paa at oparbejde Aaen til et Laksevand. Laksegaarden solgte Ostenfeld 1898 for 153,978 Kr. til Staten, der nu har indrettet den til Forsøgsstation. Der fanges nu kun Laks til Indvinding af Lakseæg, som efter at være befrugtede sendes til Udrugningsstationerne i Silkeborg og Holstebro. Saa snart Befrugtningsarbejdet er endt, slippes Hun- og Hanlaksen atter fri. En af de 6 Opsynsmænd ved Fiskeriet i Gudenaa har Station ved Frisenvold. (Se T. Leth, Oplysn. om Fiskerirettigh. i R. Fjord, 1884; Fiskeriberetn. for Finansaaret 1899-1900 S. 243 flg.).

Mellem Frisenvold Hovedgd. og Laksegaarden ses endnu Voldstedet af Tordrup Slot.

I Sognet har ligget Ørum By og Tordrup By, i hvilken en Mølle nævnes 1374 og 1406.

I Væt har der været en hellig Kilde. — Ved Lundbjærg er der fredlyst en ret anselig Gravhøj.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ørum_Sogn_(Galten_Herred,_Randers_Amt)&oldid=6689"