Øster Assels Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Øster Assels Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Sønder Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Øster Assels Kirke samt gården det tidligere Kongeligt Slot Lund.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vester Assels Sogn

  • 1553 Mads Mortensen
  • 1553 Laurits Jensen
  • 15?? Jørgen Lauritsen
  • 1600 Poul Nielsen Foss
  • 1601 Hans Jensen el. Hansen Paludan
  • 1602 Rasmus Jensen Cotte
  • 1640 Søren Andersen Thrane
  • 1644 Christen Graversen
  • 1672 Gravers Christensen Assels
  • 1708 Mads Jacobsen Brunow
  • 1718 Christopher Larsen Weydemann
  • 1755 Knud Lund
  • 1794 Christian Thomsen Lillelund
  • 1806 Peter Friis
  • 1826 Eggerik Nicolai Issem
  • 1843 Erhard Christian Bagger
  • 1858 Niels Christian Gamborg
  • 1871 Edvard Vilhelm August Rambusch

Følgende beskrivelse af Øster Assels Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Øster-Assels Sogn omgives af Annekset V.-Assels, Blidstrup og Ørding Sogne samt Limfjorden (Kaas Bredn.). Kirken, mod N., ligger 2 Mil S. V. for Nykjøbing. De bølgeformede, mod S. V. lavtliggende Jorder ere frugtbare og muldede med Lerunderlag. Til Sognet høre nogle af Rotholme.

Fladeindholdet 1896: 2950 Td. Ld., hvoraf 1134 besaaede (deraf med Rug 204, Byg 149, Havre 658, Bælgsæd 4, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 27, Grøntf. 7, Kartofler 43, andre Rodfrugter 42), Afgræsning 652, Høslæt, Brak, Eng m. m. 750, Have 31, Moser 16, Kær og Fælleder 161, Hegn 5, Heder 79, Stenmarker 62, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 206 Heste, 1034 Stkr. Hornkv. (deraf 402 Køer), 924 Faar, 262 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 166 Td.; 44 Selvejergaarde med 143, 98 Huse med 23 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 888 (1801: 318, 1840: 651, 1860: 704, 1880: 827), boede i 178 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomh., 383 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 97 af Fiskeri, 153 af Industri, 31 af Handel, 5 af Skibsfart, 77 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 77 vare under Fattigv. (73 i offtl. Anstalter).

I Sognet Byerne: Øster-Assels med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Indre-Missionshus (opf. 1896), Fri-Missionshus (opf. 1899), Forsamlingshus (opf. 1897), Andelsmejeri og Telefonstation; Sillerslev (1520: Seritzløf) med Skole, Sparekasse for Assels Pastorat (opr. 28/9 1874; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 44,386 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 3124 Kr., Antal af Konti 218) og 3 Møller. Skibdal Fattiggaard for Assels Komm. (opr. 1892, Plads for 26 Lemmer). Gaarden Peterslund har 13 3/4 Td. Hrtk., 228 Td. Ld., alt Ager. Den saavel som Gaardene Gammellund (10 1/4 Td. Hrtk.), Kathrinelund (6 Td. Hrtk.) og Nylund (6 3/4 Td. Hrtk.) ere Dele af den gamle Kongsgaard Lund. Fladelandgd. (6 1/2 Td. Hrtk.), Kalvhøjgaard, Mariesminde, m. m. Der er Færgesteder ved Hesterodde, med Overfart til Jegindø, og ved Sillerslevøre, med Overfart til Nymølle i Salling.

Ø.-Assels S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 273. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor (fladt Loft) med Apsis, og Taarn mod V. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Apsis er ommuret 1883. Taarnet, af Granit og Mursten, er fra den senere Middelalder. Ny Altertavle med et Maleri (Opstandelsen). Over Korbuen tre store, gamle Træfigurer. Granitdøbefont med Ornamenter. I Taarnrummet (Vaabenhus) er indsat 5 gamle Ligsten.

Lund var i Middelalderen et kongeligt Slot og Gods og havde sit eget Birk. Henrik Skarpenberg skal have ejet Lund, men forbrudt det til Kongen. 1404 og 1413 nævnes Johan Skarpenberg af L. 1470 var Hr. Peder Høg Lensmand paa L., 1496 hans Søn Hr. Niels H., 1520 Thomes Iversen Juel osv. 1651 blev L. tillige med Bustrup udlagt for 53,980 Rd. til Albert B. Berns og Leonh. Marselis. Den tilhørte siden førstnævntes Svigersøn Konferensr. Klingenberg til Højris, efter hvem den arvedes af Sønnen Etatsr. F. C. K. og efter dennes Død 1750 af Enken Anna Cathr. v. Bülow. Hun ægtede Oberst Ph. G. v. Samitz, † 1762, hvorefter hun 1763 solgte L. (53 Td. Hrtk.) og Blidstrup (26 Td. Hrtk.) med Tiender og Bøndergods (131 og 443 Td. Hrtk.) for 37,000 Rd. til Thomas Lund til Grinderslevkloster, † 1777, hvis Enke Birg. Sophie Friis 1778 solgte L. (53, 86 og 420 Td. Hrtk. m. m.) for 36,000 Rd. til Hans Meulengracht og Saxo Aschanius († 1788), hvilken sidste 1784 udkøbte Meulengracht for 2450 Rd. Aschanius’ Enke Martzen Marie Erling solgte 1794 L. (53 og 420 Td. Hrtk.) med Tiender og en Porcelænsfabrik for 56,700 Rd. til P. S. Fønss til Løvenholm og H. J. Leth til Lyngholm. Efter at omtr. 300 Td. Hrtk. Bøndergods m. m. var bortsolgt, blev L. 1798 solgt for 60,000 Rd. til Thomas Wissing i Viborg († 1811), der udstykkede L. i fire Parceller (se ovfr.) og bortsolgte Resten af Bøndergodset.

Umiddelbart ved Gammellund ligger det anselige Voldsted Gammellund eller Store Lund, en firsidet, 12 F. høj Banke, foroven 200×170 F., omgiven af en Grav og udenfor en lavere Vold; mod S. Ø. har der været Overkørsel over Graven. Tæt Ø. for Voldstedet findes en Mængde Grundsten.

Peterslund blev 1803 (da 19 1/2 Td. Hrtk., Tiender 20) af ovennævnte Wissing solgt for 14,000 Rd. til Peder Gimlinge.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Øster_Assels_Sogn&oldid=9655"