Arup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Arup Sogn et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Han Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Arup Kirke samt den nu nedlagte hovedgård Amtoftegaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vesløs Sogn og Øsløs Sogn

  • 15?? Thøger . . .
  • 1540 Anders Christensen Harboe
  • 1568 Peder Jensen Thym* ell. Thiman
  • 1599 Gunder ell. Elias ell. Anders Mouritsen
  • 1603 Hans Olufsen
  • 1641 Oluf Hansen Øsløs
  • 1653 Peder Kjeldsen Nors el. Paludan
  • 1673 Gert Mathiesen Wienecken
  • 1674 Niels Sørensen Steenstrup
  • 1696 Michael Frantsen Vogelius
  • 1731 Ole Jørgensen Obel
  • 1750 Cay Thomsen Praëm
  • 1783 Ole Bagger Praëm
  • 1802 Andreas Christopher Türck
  • 1826 Hans Erik Saabye Mejer
  • 1833 Bertel Langballe Obel
  • 1841 Christian Peter Jacobsen
  • 1853 Magnus Vilhelm Esmann
  • 1866 Christian Ehrenfried Lund

Følgende beskrivelse af Arup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Arup Sogn, det sydligste paa Hannæs og det mindste i Herredet, Anneks til Øsløs, omgives af dette og det andet Anneks Vesløs, den inddæmmede Vesløs Vejle (Arup Vig), Limfjorden (Thisted Bredning, Feggesund, der skiller det fra Mors, og Løgstør Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil Ø. N. Ø. for Thisted og 2 3/4 Mil V. N. V. for Løgstør. Jorderne ere temmelig jævne, mod N. lidt højtliggende (højeste Punkt 91 F., 29 M.), mod S. helt lave, saa at de ere udsatte for Oversvømmelse. Jorderne ere særdeles frugtbare, ler- og muldsandede. Ved Sydspidsen ligger Arup Holm. Gennem Sognet gaar Landevejen til Feggesund Færge.

Fladeindholdet 1896: 1495 Td. Ld., hvoraf 478 besaaede (deraf med Rug 90, Byg 119,, Havre 168, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rodfrugter 13), Afgræsning 234, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Have 3, Moser 16, Kær og Fælleder 443, Heder 65, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 100 Heste, 480 Stkr. Hornkv. (deraf 213 Køer), 622 Faar og 161 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 88 Td.; 27 Selvejergaarde med 75, 34 Huse med 12 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 427 (1801: 208, 1840: 297, 1860: 363, 1880: 382), boede i 83 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virksomh., 285 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 42 af Industri, 8 af Handel, 4 af andre Erhverv, 15 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørre-Arup (1480: Athorp) med Kirke og Skole; Sønder-Arup; Amtoft, ved Landevejen, med Landgangsbro. Arup-Kjær og -Loft, Huse; Amtoft-Hede og -Mark, Gde. og Huse. Feggesund Færgegaard, Ladeplads med Kro, Mølle, Statstelefonstation og Færgebro med Overfart til Feggeklit paa Mors. Bakkegaard.

Arup S., een Sognekommune med Øsløs og Vesløs, hører til de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.’ 553. Lægd. Kirken tilhører 2 Gaardejere i Sognet.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Korets Mure findes indsat flere Sten med indhuggede Figurer. Taarnet, hvis overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset fra 1839. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Alterbord af Granit. Altertavlen bestaar af et Alterskab med overmalede Billeder. Romansk Granitdøbefont med et pyramidalsk Trælaag fra 1596. Prædikestol fra 1593 (restaur. 1707). Klokken, af aflang Form, er fra den tidligere Middelalder.

Amtoftegaard var tidligere en Hovedgaard, der af Vald. Atterdag forlenedes til Hr. Niels Eisøn, hvis Søstersønner Palle og Jakob Kirt 1408 tilstode, at den var Kronens Gods og skødede den til Dronn. Margrethe. Endnu 1540 nævnes Amtofte Len, der da forlenedes til Kirstine, Iver Skeels. Gaarden skal have ligget Ø. for Amtoft By.

Paa Hannæs, der efter Jordbundens Beskaffenhed mere ligner Thy end Han-Herrederne, mærkedes Jordrystelsen 3/4 1841 stærkest. Halvøen har for øvrigt for en Del skiftet Udseende efter de store Inddæmninger af Bygholms og Vesløs Vejler. Arbejdet paabegyndtes 1861 af et Aktieselskab, der efter at have anlagt Dæmninger, som lukkede for Vejlerne, fik Vandstanden sænket, saa at der var indvundet 6-7000 Td. Ld.; men Dæmningerne gennembrødes 1874, og hele Arealet sattes atter under Vand. Derefter fik nogle Englændere, Brødr. Learmouth, Koncessionen 1876. Dæmningerne istandsattes — den over Bygholms Vejle, fra Holmtange i Øsløs Sogn til Gjøttrupstrand, er omtr. 3/4 Mil lang, den over Vesløs Vejle, fra S.-Arup til den lille Holm Hovsørrøn, omtr. 3500 Al. —, og Arbejdet paa Tørlægningen har stadig været fortsat under store Vanskeligheder og Bekostninger (indtil 1900 skal der være medgaaet omtr. 4 Mill. Kr.), dog med Opgivelse af det inderste af Bygholms Vejle, den fiskerige Lund Fjord (omtr. 1400 Td. Ld.). Der er hidtil indvundet omtr. 10,500 Td. Ld., hvoraf henved 6000 i Bygholms Vejle; men en stor Del er kun Sandslette; bedst er Forsøget lykkedes i Vesløs Vejle (Arup Vig), der har givet ret gode Jorder. Fra Apr. 1899 have de engelske Ejere standset Arbejdet, og der er Tale om, at Lodsejerne ved et rentefrit Statslaan ville købe Vejlerne for at bevare de inddæmmede Arealer.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Arup_Sogn&oldid=8270"