Dollerup Sogn
Dollerup sogn et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Dollerup Kirke og Hald Ege Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Dollerup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Dollerup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Finderup, og Viborg Købstadsjorder samt Lysgaard og Fjends Hrd. (Almind, Lysgaard og Frederiks S.). Kirken, mod S., ligger 1 1/2 Mil S. S. V. for Viborg. De højtliggende, navnlig ved Dollerup og Hald Sø stærkt bakkede Jorder (højeste Punkt Sorthøj, 274 F., 86 M.) ere skarpsandede med en stor Del Hede samt Skov og Plantage (Langsk., Tranesk., Inderø Sk., Fallesgaardes Plantage). Ved Syd østgrænsen ligger Hald Sø, omtr. 620 Td. Ld., og dens Afløb Nørreaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Karup og over Paarup til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 5413 Td. Ld., hvoraf 844 besaaede (deraf med Rug 240, Byg 63, Havre 375, Boghvede 17, Bælgsæd 6, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed 21, Grøntf. 17, Kartofler 46, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 840, Høslæt, Brak, Eng m. m. 342, Have 23, Skov 1312, Moser 25, Kær og Fælleder 123, Hegn 10, Heder 1177, Veje og Byggegr. 108, Vandareal m. m. 607 Td. Kreaturhold 1898: 109 Heste, 377 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Køer), 662 Faar, 187 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 56 Td.; 13 Selvejergaarde med 45, 43 Huse med 11 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse, ca. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 433 (1801: 146, 1840: 265, 1860: 330, 1880: 437), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 123 af Industri, 1 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Dollerup med Kirke og Skole. Fallesgaarde (1477: Fallith) med Plantørbolig; Stanghede; Nonbogaarde med Skole. Hovedgaarden Hald (1374: Hall) har 23 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4 3/4 Td. Skovsk., 2500 Td. Ld., hvoraf omtr. 600 Ager, 50 Eng, 700 Skov, 490 Hede, 40 Gaardspl., Have og Veje, 620 Sø (Hald Sø, der hører til Gaarden ifl. Dom af 1532); i Arealet er indbefattet Hald Teglgaard og Non Vandmølle (bortforpagtede) samt nogle Skovfoged- og Arbejderhuses Tilligg.; Bækkelund, med et ved Vandkraft drevet Savværk, der drives under Hovedgaarden, og et Sommerhotel (bortforpagtet). Dollerup Mølle med stort Uldspinderi (Vand- og Dampkraft, tils. 185 H. Kraft; omtr. 100 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 300,000 Pd. Tricotagevarer).
Dollerup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 141. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et senere af Mursten opf. Vaabenhus ved Skibets Vestside. Eet oprindl. Vindue (tilmuret) og Korbuen ere bevarede. I Vaabenhuset er indsat en af Kirkens oprindl. Portaler; paa Skibets Sydside er ved en Restauration 1876 anbragt en Tympanon fra en af Portalerne. Altertavle med et af Fru M. D. Krabbe malet og skænket Billede (Kopi efter Guido Reni). Granitdøbefont. I Koret et Røgelsekar fra kat. Tid og en Ligsten over Forvalter Christensens Hustru Charl. Am. Lind, † 1787.
Hald, hvis ældste Voldsted gaar tilbage til Oldtidens Slutn. eller den tidligste Middelalder, og om hvilken tidlige Sagn have en Del at fortælle, kan i Historien kun følges tilbage til 14. Aarh., da den ejedes af den fra Vald. Atterdags Tid bekendte Niels Bugge (dræbt ved Middelfart 1359, se III S. 388), hvem Kongen forgæves belejrede paa H. 1355. Han havde 1345-46 købt den af Peder Ludvigsen (Eberstein) og hans Søster Margrethe. H. kom saa til Niels Bugges Svigersøn Gotskalk Skarpenberg, der kort efter solgte den til Kong Vald., men før 1377 blev den pantsat til Timme Limbek, fra hvem Dron. Margrethe løste den 1387. Hun skænkede H. Slot og Gods 1393 til Viborg Bispestol mod, at det skulde nedbrydes og Materialet anvendes til Domkirkens Bygning, samt at der skulde afholdes en aarl. Messe for hendes og hendes Forældres Sjæle. Borgen er dog bleven genopført af Bisp Jørgen Friis (se ndfr.), der laa i stadig Strid med Vib. Borgere, som 1536 sammen med Joh. Rantzau droge mod Bispen, der skal være sat fangen i det af ham selv paa Hald byggede Taarn. Efter Reform. kom Hald til Kronen, der gjorde den til Sæde for Lensmændene over Hald Len, bl. a. Henr. Rantzau, Otte Krumpen og Ulr. Chr. Gyldenløve. Efter 1660 pantsatte Fr. III H. til de hollandske Jøder Samuel og Joseph de Lima, der fik Skøde paa den 1664 (mærk St. Blichers Novelle „Jøderne paa Hald“; se ogsaa „Dania“, VIII S. 40: „Halds Frydeskrig“). Samuel de Limas Enke Rachel solgte 1703 H. (23, i alt 279 Td. H.) for 9770 Rd. til Generalmajor Gregers Daa († 1712, se S. 592). Hans Stifsøn Ove Henrik Baron Juel-Rysensteen solgte 1717 H. for 9000 Rd. til Etatsr., Amtmand Hans Seerup, hvis Svigersøn Justitsr., Landsdommer Enevold Heug 1731 arvede den (23, 60 og 467 Td. H.). Paa Aukt. efter ham 1741 købte Christen Heug Gaard og Gods (i alt 412 Td. H.) for 11,500 Rd., men solgte den 1745 til Stiftamtm., Baron Gyldenkrone, hvis Enke Grevinde Knuth 1750 solgte H. (23, 43 og 359 Td. H.) til Landsdommer Fr. Schinkel, † 1794, hvorefter den 1797 blev solgt af hans Svigersøn Kaptejnlieutn. M. Braem for 29,244 Rd. til Ove Høegh-Guldberg. Efter hans Død 1808 solgte Arvingerne H. for 46,000 Rd. til Landsdommer H. M. Hoff, fra hvis Bo den 1810 afhændedes for 55,400 Rd. til J. E. Rosborg og C. Tolstrup. Rosborg blev Eneejer 1826 og solgte den 1847 for 67,000 Rd. til Staten, som 1851 solgte den for 62,100 Rd. til F. Ant. M. Krabbe (af Damsgaard-Krabberne). Efter hans Død 1881 gik den for 231,092 Kr. over til Sønnen, Folketingets dav. Formand, Herredsfoged Chrf. Krabbe, som 1892 overdrog den til sin Søn, Jægerm. A. K.
Nyere Undersøgelser have paavist 4 Steder for Halds Beliggenhed, før den nuv. Hovedgaard opførtes. Det ældste Hald, N. V. for Søen paa en Bakkeskraaning, er et ret vei bevaret Voldsted, der hører til den Gruppe gamle Borganlæg, som karakteriseres ved, at de ligge højt paa fast Grund og ikke dækkes af egentlige Volde; men det er af de mindste af den Art Voldsteder. Det er en aflang, firkantet Plads, som ved en Tværgrav er delt i to Dele, henh. 110 × 120 og 65-80 × 120 F.; uden om Pladsen er i Bakkeskraaningen en dybere Grav, over hvis Bund Banken har hævet sig 20 Fod. Dette ældste Hald, paa Resens Kort „Brattingsborg“, har en senere Tradition villet udpege som „Valdemars Skanse“ under hans Belejring af Niels Bugge. (Se S. Müller, Vor Oldtid S. 646). Senere flyttedes H. ned til Søen paa en forhen helt af Vand omflydt Plads, lige over, for Bækkelund Hotel. Dette andet Hald, „Gammelhald“, er en oval, omtr. 20 F. høj Borgbanke, foroven 220 × 270 F., der mod Ø. til Søen har et jævnt Affald, men paa de andre 3 Sider synes at have været omgiven af Vold og Grav. Det tredje Hald opførtes paa et Næs nordøstligere i Søen. Voldstedet, der er det betydeligste, bestaar af en aflang, firkantet Plads, paa alle Sider begrænset af høje Jordvolde. Pladsen eller Borggaarden, hvis Bygninger nu næsten helt ere forsvundne, er 80 × 200 F. og ligger kun 6-8 F. over Søen; Voldene ere 17-25 F. over Søen, 170 F. lange i Ø.-V. og 325 F. i N.-S.; ind mod Land ere de dobbelt saa svære (omtrent 100 Fod i Grunden) som ud mod Søen. Uden for Vestvolden har der været en Grav. Adgangen fra Land til Borggaarden var ad en Landtange mod S. V., hvor der endnu findes svage Murlevninger af Porthuset. Ved Vestvolden staar Ruinen af et rundt Taarn af røde Munkesten, 30 F. i Gnmst., nu 21 F. højt; det istandsættes nu. Paa Sydvolden findes Levninger af Murværk af raa Kamp. I Borggaardens sydl. Hjørne udgravedes 1829 Fundamenter af en Bygning, 74 × 28 F. M. H. t. Opførelsestiden for andet og tredje Hald er andet Hald rimeligvis Niels Bugges Hald, der blev nedbrudt ifl. Dron. Margrethes ovenn. Bestemmelse af 1393, og tredje Hald opf. af Biskop Jørgen Friis omtr. 1528; at de 3 sidste kat. Viborgbisper have resideret paa H., er sikkert urigtigt. (Efter en ældre Antagelse var andet H. det ældste, tredje H. var bygget af Niels Bugge, første H. var som nævnt kun en Skanse fra Belejr. 1355, og paa Tomten af Bugges H. havde Jørgen Friis opf. sin Borg). Tidligst i Slutn. af 1529 forlagde Jørgen Friis sin Residens til H., under hvilket han altsaa lagde Bispedømmets store Gods. Af det tredje Halds Bygninger i 2. Halvdel af 17. Aarh. har man et Billede hos Resen. Da de vare helt forfaldne, nedbrød Gregers Daa dem i Beg. af 18. Aarh. og opførte i Stedet en ny Hovedbygn. (det fjerde Hald), noget nærmere ved Søen end den nuv. (i Haven paavises Kældere deraf), i 1 Stokv. af Mur og Bindingsværk, og omgav den med en Have i fransk Stil. Endelig opførte Schinkel 1789 den nuv. Hovedbygning (det femte Hald): den er af røde Mursten i 1 Stokv. med et 3 Stokv. højt Taarn paa Midten. Schinkel paatænkte at oprette et privat Kapel paa Gaarden, hvad der vistnok har givet Anledn. til den Fortælling, at han vilde gøre Bygningen til Sognekirke. I et af Værelserne hænge Portrætter bl. a. af Brødr. Lima. I den store Have, med smukke Alleer, Terrasser osv., findes det franske Anlæg bevaret. (Se J. G. Burman-Becker, Efterretn. om de gamle Borge osv., I S. 141 flg. og III S. 90 flg.; A. Fabricius, H. og Omegn, Kbh. 1874; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 197 flg.).
I Nærheden af Hald ligger Udsigtshøjen Guldbergshøj. — Om en Højrække se Frederiks Sogn.
