Egvad Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Egvad Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Egvad Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lønborg Sogn

  • 1574 Dines Nielsen
  • 1574 Lauge Pedersen Trellund el. Trøllund
  • 1619 Christen Trøllund (Trellund?)
  • 1611 Jens Hansen
  • 1626 Peder Iversen Hemmet
  • 1633 Jens Knudsen Schytte
  • 1668 Søren Jensen Bornemann (Bormann)
  • 1707 Hans Kjerrumgaard
  • 1712 Laurits Ottesen Fog el. Grønbech
  • 1737 Johan Jørgensen Helsted
  • 1772 Peder Gjødvad
  • 1785 Andreas Wulff Didriksen Meinert (Meiner)
  • 1799 Jørgen Bloch
  • 1838 Jørgen Victor Bloch
  • 1855 Edvard Villiam Jeger
  • 1864 Frederik Foss Stampe Krarup

Følgende beskrivelse af Egvad Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Egvad Sogn, Anneks til Lønborg, omgives af dette, S.-Vium og Lyne Sogne, Ribe Amt (Ø.-Horne Hrd.), Aadum Sogn og Bølling Hrd. (Skjern S.), fra hvilket det skilles ved Skjern Aa; paa Vestgrænsen løber Tarm Møllebæk. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 3/4 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. lavtliggende og jævne, mod S. noget højtliggende og lidt bakkede Jorder ere letsandede og sandmuldede med leret Underlag; ved Skjern Aa er der store Enge, mod N. Ø. og S. Hedestrækninger. Af Plantager nævnes Gadegaard Pl., 65 Td. Ld., og Tarm Pl., 55 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Varde, med Sidegrene fra Tarm til Vejle og Hemmet, samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 7082 Td. Ld., hvoraf 1299 besaaede (deraf med Rug 413, Byg 153, Havre 407, Boghvede 90, Spergel 60, Blands. til Modenh. 63, Grøntf. 16, Kartofler 70, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 1544, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1113, Have 23, Hegn 23, Skov 249, ubevokset 79, Moser 83, Kær og Fælleder 103, Heder 2400, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 1035 Stkr. Hornkv. (deraf 580 Køer), 934 Faar, 478 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 51 Selvejergde. med 147, 80 Huse med 27 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1349 (1801: 354, 1840: 418, 1860: 602, 1890: 994), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 108 levede af immat. Virksomh., 428 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 231 af Industri, 111 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet: Egvad Kirke (1340: Ekwath) og Byerne: Tarm (1340: Tharm), ved Landevejen, stor opvoksende Landsby — med Gadegaarde 1/2 1901: 175 Huse og 1053 Indb. — med Skole, Realskole, Sygehus (opført 1866 paa en af Apoteker Rasmussen skænket Grund, udvidet 1899 efter Tegn. af Arkitekt H. C. Clausen, Esbjærg; i alt 20 Senge; Byggesum i alt 12,000 Kr.), Epidemihus (opf. 1888 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt, med Desinfektionsanstalt; 12 Senge, Byggesum 22,800 Kr.), Fattiggaard (opr. 1852, Plads for 8 Lemmer), Apotek, Distriktslægebolig. Dyrlæge, Sparekasse (opr. 1889; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 162,767 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4759 Kr., Antal af Konti 401), Missionshus (opf. 1890), Good-Templar Loge, Gæstehjem, Afholdshjem, Tarm Mølles Fabrikker (tilhører siden 1900 Blaakilde Mølle), Mølle, Mineralvandsfabrik, Ølbryggeri, flere Købmandhdlr., Haandværkere m. m., Markedsplads (Marked i Nov.), Gæstgiveri, meteorologisk Station, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; Tarm Sønderby; Forsum (Nørre- og Sønderby), ved Landevejen, med Skole, Vandmølle og Teglværk. Tarm-Vestermark og -Søndermark, Gde. og Huse. Ballegd.; Kragesgde.; Fusgd.; Bisgde.; Kirkegd. (før Egvad Præstegaard?); Gredsbøl, Gd.; Brosbøl (Brorsbøl), Gd. ved Vardevejen, med Kro og Teglværk; Damgd.; m. m.

Egvad S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 12. Lægd. Kirken tilhører Sognet.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, med flad, muret Tøndehvælv., af Mursten, og Skib og Kor fik Hvælvinger. Kirkens Sydside er restaur. 1890. Altertavle med nyt Maleri (Christus som Trøsteren, Kopi) og Prædikestol i Renæssancestil fra c. 1600. Romansk Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader Aarst. 1578. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Bisgaarde har Navn af Tarm Bispegaard, vistnok kun en større Avlsgaard; den nævnes 1350, da Ridder Lave Rød og hans medskyldige bleve satte i Band, fordi de nogle Aar før havde plyndret Bispestolens Gods i Tarm og andre Steder. Efter Reformationen gav Kronen den i Forlening paa Livstid til Biskop Iver Munks Søn Frands.

Ved Tarm paadrog Kong Hans sig den Sygdom, hvoraf han kort efter døde i AaJborg, ved at han styrtede med Hesten i Tarm Kær ved Overgangen over Skjern Aa i Jan. 1513; Stedet vises endnu under Navn af „Kong Hans’ Hul“ (1638 kaldes det „Kong Hans’ Pyt“).


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Egvad_Sogn_(Ringkøbing_Amt)&oldid=5872"