Elling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Elling Sogn, et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Elling Sogn ligger Elling Kirke og Strandby Kirke. Desuden Herregården Ellinggård og Bannerslund, Hovedgården Lerbæk og Kragskov

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tolne Sogn og Frem til ca. 1638 Hirsholmene Sogn

  • 1553 Morten . . .
  • 15?? Poul Nielsen
  • 1568 Mikkel Jacobsen
  • 1593 Hans Larsen Hvid
  • 1593 Anders Pedersen
  • 1598 Laurits Mortensen
  • 1610 Oluf Madsen
  • 1650 Christen Jensen Snedsted
  • 1694 Hans Christensen Elling
  • 1714 Peder Jensen Fruegaard
  • 1736 Erik Andersen Müller
  • 1759 Thomas Bæhr Thomsen Todberg
  • 1770 Jens Mathiesen Bircherod
  • 1796 Christian Valeur
  • 1802 Jens Teilmann
  • 1819 Rasmus Holst Bang
  • 1851 Niels Peter Møller
  • 1859 Jens Daniel Frederik Bøggild
  • 1871 Jacob Severin Deichmann Branth

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Elling Sogn omgives af Raabjærg, Mosbjærg, Tolne, Aasted og Flade Sogne samt Kattegat (Aalbæk Bugt). Kirken, mod S. Ø., ligger 3 3/4 Mil S. S. V. for Skagen og 1/2 Mil N. V. for Frederikshavn. De for det meste jævne og lavtliggende, kun ude ved Kysten noget højere Jorder ere afvekslende lerede og sandede med Underlag af Sand. Mod S. ligger Lerbæk Skov. Den vestl. Del er for en stor Del Moser, Jerup eller Napstjert, Tolshave og Elling Moser, som ere mærkelige ved de Sandrygge, „Rimmer“, der gennemskære dem, og som indeslutte lange, smalle Mosepartier, „Dopper“; ogsaa ude i Kystegnene findes Rimmer. Mod S. løber Elling Aa, nordligere Rugholm, Kragskov- og Jerup Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Frederikshavn til Aalbæk og Skagensbanen.

Fladeindholdet 1896: 11,416 Td. Ld., hvoraf 3217 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 1000, Byg 430, Havre 993, Boghvede 3, Bælgsæd 8, Spergel 40, Frøavl 21, Blandsæd til Modenhed 316, Grøntf. 181, Kartofler 141, andre Rodfr. 74), Afgræsn. 1812, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1790, Haver 36, Skov 299, ubevokset 33, Moser 1258, Kær og Fælleder 100, Hegn 12, Heder 2368, Flyvesand 147, Stenmarker 50, Veje og Byggegr. 279, Vandareal 17 Td. Kreaturhold 1898: 496 Heste, 2130 Stkr. Hornkv. (deraf 1503 Køer), 2413 Faar, 1145 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 253 Td.; 83 Selvejergaarde med 197, 197 Huse med 56 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2110 (1801: 993, 1840: 1570, 1860: 1758, 1880: 2006), boede i 381 Gaarde og Huse; Erhverv: 71 levede af immat. Virksomhed, 1352 af Jordbrug, 180 af Fiskeri, 226 af Industri, 5 af Handel, 3 af Skibsfart, 125 af forsk. Daglejervirks., 91 af deres Midler, og 57 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Elling, ved Aaen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (i Stabækgde., opr. 1880, Pl. for 35 Lemmer), Mølle og Jærnbanehpl.; Strandby med Baadehavn (4 F. dyb), Skole, Forsamlingshus og Mølle; Jerup med Filialkirke, Skole, Forsamlingshus, Mølle og Jærnbanestation; Napstjert med Skole og Jærnbanehpl. Saml. af Gde. og Huse: Sortkjær, Mosegaarde, Holmen (Østerholmen) med Skole og Missionshus, Skjeltved, Rimmen med Jærnbanestation og Mølle, Lerbæk Huse, Nørtved, Nielstrup med Andelsmejeri, Snedkergaarde, Klemmensgde., Aasteder, Bratten med Skole, Kragskov med Mølle, Tolshave (1434: Thoshaffue), Klitten, Jerup-Hede, Napstjert-Hede, Fredborg, m. m. Hovedgaarden Lerbæk har 24 3/4 Td. Hrtk., 712 Td. Ld., hvoraf 120 Strandeng, 70 Skov, 40 Plantning, 12 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Hovedgaarden Bannerslund har 11 1/2 Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 25 Plantage, 40 Gaardspl. og Græsjord, Resten Ager. Hovedgaarden Ellinggaard har 10 Td. Hrtk., 280 Td. Ld., hvoraf 10 Eng og Tørvemose, omtr. 100 Plantage, Resten Ager. Desuden Gaardene Mariendal, med Mølle, Sydsighave med Mølle og Teglværk, Skræppenhøj, Heden m. m. Jerup Redningsstation, 3/4 Mil N. for Strandby.

Elling S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.’s Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 471. Lægd a og b (nordre og søndre Del), Kirken saavel som Filialkirken tilhorer Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Korsarm mod S., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Af den oprindelige Kirke, som er opf. i romansk Tid af røde Munkesten, ere nu kun Nordmurene bevarede. Østgavlen og Sydmurene ere ombyggede i nyeste Tid. Korets Nordvæg er prydet med Lisener og Halvsøjler med en Rundbuefrise foroven; Skibets Nordmur har en lignende, dog mindre rig Prydelse. Taarnet, med Kamgavle, er senere tilbygget af store Mursten; den ommurede Sydside har Aarst. 1862. Koret har overskallet Bjælkeloft, Skibet to spidsbuede Hvælvinger. Den senere tilbyggede, overhvælvede Korsarm er forbunden med Skibet ved en Spidsbue, ligesom det tidligere overhvælvede Taarnrum. Det store Vaabenhus, med Kamgavl, er opf. i Nutiden af smaa Mursten. Anselig Altertavle med Snitværk, fra 1635, restaureret 1891, med et nyt Maleri af Anker Lund, Christus, som lægger Haanden paa en Drengs Hoved (Kopi efter C. Bloch). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1766, skænket af Fr. Würnfeld til Lerbæk. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1582 og Navnet Mourids Podebusk til Lerbæk. I Koret Epitafium over Marie Catharina Ferslev, f. Würnfeld, † 1762. I Taarnet Ligsten over Fr. Würnfeld, † 1769.

Filialkirken er opf. 1888—89 (indviet 3/11) i Rundbuestil af røde Mursten efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall; over Forhallen mod V. et lille, ottekantet Spir, hvori Klokken hænger; Bjælkeloft; Døbefont af Faksemarmor; Alterbilledet fra 1900 (Paaskemorgen). Langfredag 1897 slog Lynet ned i Kirken og gjorde betydelig Skade.

Lerbæk synes midt i 15. Aarh. at have været en Avlsgaard og at have tilhørt Familien Gyldenstierne til Aagaard samt ved Anne Mouridsdatter Gyldenstiernes Ægteskab at være kommen til Slægten Krognos. Oluf Mouridsen Krognos ejede den 1568, men forlenede den til en Jens Pedersen og hans Hustru Anne Munksdatter. 1582 tilhørte den hans Fætter Mourids Podebusk, dennes Svigersøn Otte Chr. Rosenkrantz og derefter Steen Rodsteen († 1664), som 1625 pantsatte den til Henr. v. d. Wisch, 1627 til Mogens Kaas, 1631 til „Fyrstinde Eleonora“ og 1647 til Gregers Høeg (da takseret til 33 Td. Hrtk.). Efter Steen Rodsteen tilfaldt den hans Sønner Lage R., Admiral Markor R., Jens R. og Erik R., af hvilke Jens R. 1666 udkøbte sine Brødre, men 1689 solgte L. (31 Td. Hrtk.) til Kommandør Otte Arenfeldt, † 1720; efter dennes blinde Søn Steen Hohendorff A., † 1739, købte Niels Sørensen Würnfeld 1740 L. paa Auktion. Han overdrog den (31 Td. Hrtk., 56 Td. Hrtk. Tiender) med Skaarapgd. til sin Søn Fr. W., † 1769, hvorefter begge Gaarde ved Auktion 1770 bleve købte af Jakob Severin Würnfeld for 34,470 Rd.; han afstod dem 1773 til sin Moder Fru Ide Marie Gesmell, Kancellir. Niels Sørensen W.’s Enke, for 32,023 Rd. Hun døde s. A., og Gaardene købtes 1774 af Forpagter paa Boller Jørgen Braegaard for 24,860 Rd.; han solgte dem 1792 for 35,600 Rd. til Hofjkr. Marcus Gøye Rosenkrantz. Den næste Ejer, Søren Braegaard, solgte 1816 L. til sin Svigersøn Krigsassessor Chr. Fr. Møller, der 1820 maatte gøre Opbud, hvorved L. købtes af Agent Mads Bang, fra hvem den 1827 for resterende Skatter tildømtes Kongen. Nationalbanken solgte den 1828 for 2400 Rd. Sølv til Daniel Poppe fra Hamborg, der 1839 solgte den for 17,500 Rd. rede Sølv til [[Carl Fr. Martens]] (Skødet 1841 lød kun paa 13,900 Rd. r. S.), af hvem Kmjkr., senere Kmhr. Magnus v. Buchwaldt 1841 købte den for 40,000 Rd. Sølv. Efter ham arvedes den af Enkegrevinde Sophie Scheel; 1881 blev den solgt for 215,000 Kr. til [[Fritz Buchwald]], som 1886 solgte den for 145,000 Kr. til den nuv. Ejer, Fr. Jacobsen. — Hovedbygningen bestaar af en Længe af Egebindingsværk med udskaarne Bjælkehoveder og er omgiven af Grave. I Haven findes en meget stor Kristtorn, 27 1/2 F. høj, Stammens Omf. 20 T.

Ellinggaard tilhørte ved Midten af 15. Aarh. Familien Gyldenstierne paa Aagaard, men synes at have været drevet af forskellige Smaaadelsmænd, som skrev sig til den: Jes Bagge 1440, Morten Nielsen (Vognsen) 1462—70, hans Dattersøn Just Nielsen (Skovgaard) 1513, Jens Munk 1543, hans Søn Christen M. og dennes Svigersøn Thomes Svendsen (Orning) 1557. Da tilhørte Gaarden imidlertid Jakob Sparre, som rimeligvis har faaet den med sin Frue Clara Bille, en Datterdatter af Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstierne. Han solgte 1568 E. til Bjørn Kaas, † 1581, hvis Datter Fru Kirsten Kaas, Ove Urups, ejede den 1639. Hendes Dattersøn Knud Ulfeld solgte den 1652 til Eiler Evert Banner, der 1683 af to Bøndergaarde oprettede en Hovedgaard Bannerslund. Han solgte 1692 E. (32 Td. Hrtk.) til sin Svigersøn Wulf Unger, hvis Enke Vibeke Banner 1695 solgte den til Fru Kirsten Beck, Fr. Rodsteens, der s. A. købte Bannerslund (15 Td. Hrtk.) af Eiler Evert Banner. Begge Gaarde kom saa til hendes Svigersøn, Konferensr. og Stiftamtm. Jørgen Bille, † 1736, og derefter til hans Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck. Hans Søn Burchard Georg Greve H. solgte 1778 E. og derunder Bannerslund til Niels Mollerup, † 1792, hvis Enke Karen Vraa Lassen 1803 solgte E. til sin ældste Søn Peder Tøgersen M. for 40,000 Rd.; han solgte straks Hovedgaarden uden Bøndergods til Morten Madsen for 8,200 Rd., der atter straks overdrog den til Kapt. Poul Uttermøhlen for 8,700 Rd. Paa Auktion efter denne købtes E. 1811 af Fr. Udbye til Odden for 40,300 Rd., men 1812 blev den atter ved Auktion genkøbt af P. T. Mollerup for 50,500 Rd., men igen 1813 solgt til Peder Stoere for 10,833 Rd. n. v. (Hovedgaardstakst 21 Td. Hrtk.); 1825 el. 1826 overtoges den af Statskassen og solgtes 1827 til N. V. Kähler, som bortsolgte mere af Godset, nedrev Borggaardens to Fløje og 1842 solgte Gaarden for 11,000 Rd. til Fr. Warburg, der 1854 solgte den til C. Alsing; 1880 blev den købt af H. C. Nyholm og 1892 af dennes Søn, den nuv. Ejer L. C. Nyholm for 90,000 Kr. — Hovedbygningen, een Længe i eet Stokv., er gammel, af Egebindingsværk.

Bannerslund blev 1799 skilt fra Ellinggd., idet Fru Mollerup da solgte den til L. B. Schmidt til N.-Elkjær, fra hvem den 1815 blev solgt til Agent Mads Bang, der s. Aar overdrog den til Sønnen Chr. B., som 1838 solgte den til Jørgen Gleerup Rehders, af hvem den 1842 blev købt af Fogh, hvis Arvinger 1873 solgte den for 75,000 Kr. til den nuv. Ejer P. Mehrens. — Hovedbygningen er nyopført 1881 af røde Mursten i eet Stokv. med Kvist.

Kragskov var i 16. Aarh. en Hovedgaard og ejedes af Jens Markvardsen (Rodsteen) og 1592 af hans Svigersøn Knud Brockenhuus. — Holmen var 1566 en Gaard, som da erhvervedes af Eggert Ulfeld. — I Sortkjær boede 1656 Fru Lisbeth Rodsteen. — En Gaard Calmø nævnes 1370.

Litt.: A, P. Gaardboe, Antiqv. Oplysn. om E. og Tolne Sogne, i Saml. til j. Hist. IV S. 201 flg., og Hist.-topogr. Beskr. af E. Sogn, smstds. VII S. 224 flg.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Elling_Sogn&oldid=8955"