Fabjerg Sogn
Historisk info om Fabjerg Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Fabjerg Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Gudum Sogn (Ringkøbing Amt)
- 15?? Niels Hansen
- 1541 Christen Simonsen
- 1560 Jens Kjeldsen
- 1600 Peder Clemensen
- 1607 Jacob Hansen Hegelund
- 1629 Søren Thygesen
- 1640 Peder Christensen Barmer
- 1673 Abraham Lauritsen Skaland
- 1677 Laurits Villumsen el. Villadsen Grave
- 1687 Jørgen Nielsen Lachmann
- 1715 Christian Johan Lauritsen Damstrøm
- 1744 Poul Mortensen Borrebye
- 1748 Lars Johan Jacobsen Jelstrup
- 1765 Peder Hassing Lauritsen Hee
- 1782 Saxo Ascanius
- 1817 Bernt Hartz
- 1822 Simon Henrik Rosendahl
- 1839 Samuel Christian Prahl
- 1854 Carl Junius Optatus Steenberg
- 1869 Rasmus Tøxen Worm
Følgende beskrivelse af Fabjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Fabjærg Sogn, Anneks til Gudum, omgives af dette, N.-Nissum, Nørlem og Rom Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil S. Ø. for Lemvig. De højtliggende, nogle Steder bakkede Jorder, med Affald mod S., ere dels lerede, dels muldede med leret Underlag, dels skarpsandede med Sand til Underlag. I den sydl. Del ligge Hedestrækninger, hvoraf en Del hører til Klosterhedens Skovdistrikt (se ovfr.).
Fladeindholdet 1896: 6096 Td. Ld., hvoraf 1541 besaaede (deraf med Rug 249, Byg 90, Havre 600, Spergel 8, Blands. til Modenh. 271, Grøntfoder 28, Kartofler 29, andre Rodfr. 263), Afgræsn. 891, Høslæt, Brak, Eng m. m. 873, Have 14, Skov 397, ubevokset 1473, Moser 24, Kær og Fælleder 19, Heder 706, Veje og Byggegr. 142, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 1259 Stkr. Hornkvæg (deraf 549 Køer), 741 Faar, 605 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 190 Td.; 39 Selvejergde. med 157, 62 Huse med 27 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 700 (1801: 402, 1840: 559, 1860: 548, 1890: 603), boede i 134 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 469 af Jordbr., 37 af Industri, 37 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet: Fabjærg Kirke, to Skoler (nordre og søndre), Nygaard Fattiggaard (opf. 1891, Pl. for 16 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1902). Fabjærgbol, Gd.; Toft, Gd.; Kviesgde., 2 Gde. og Huse; Kjærgd.; Nørgde., 2 Gde. og Huse; Havreballe, 2 Gde.; Ørvejle, Gd.; Korslund, Gd.; Hyldgde. 2 Gde.; Svendsgd.; Vestergde., 3 Gde. og Huse; Bloksgd.; Prebensgd. (8 Td. H.) med Andelsmejeri; Vintersgde., 2 Gde. og Mølle; Skov, Gd.; Søgd.; Børring, 2 Gde.; Pigsborg, Gd.; Lisomkjær, Gd.; Bjærg, Gd.; Nymølle, Mølle; Fruebol, Gd.; Nørredal, Gd.; Engelund, 2 Gde. og Huse; Balletoft, Gd.; Agergd.; Rottesgd.; Savmandsgd. (10 Td. H.); Fabjærgdal, Gd.; Hvirvelstoft, Gd.; Rattrup, Gd.; Sønderby, 2 Gde. med en 1900 opf. Skovridergd. for Klosterhedens Skovdistrikt; m. m.
Fabjærg S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 215. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. Ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Taarnet (senere ombygget), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving (Skibet har beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opførtes. Altertavlen er sammensat af Brudstykker af et Renæssancesnitværk; i Midtpartiet et Maleri (Christus med Brødet og Vinen). Romansk Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme. Prædikestol i Renæssancestil. Tarveligt, sentgotisk Krucifiks. Klokken, med Indskr., er støbt 1504.
Kviesgaard (1487: Quessgd.) har Navn efter Adelsfamilien Qvie. 1388 nævnes Niels Qvie; Poul Qvie pantsatte Gaarden 1439 til sin Søstersøn Peder Arstsen af Ørs; senere nævnes Jes Qvie, efter hvis Død Christen Pedersen skødede den til Niels Clemmentsen, der senere havde den i Forlening af Kronen. Sophie Brahe til Bækmark skænkede 1647 Kviesgaard til sin Søsterdatter Jmfr. Karen Ejlersd. Quitzow; 1683 var den beboet af Bønder.
Ved Savmandsgd. er der fredlyst 9 store Gravhøje, ved Bloksgd. 7 og ved Sønder-Agergd. 1. — Ved Vestergde. har der været en (1638 nævnt) hellig Kilde.
Link
- Sogneportalen
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger