Farup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Farup Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ribe Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Farup Kirke (Sankt Nikolai).

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Farup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Farup Sogn (Fardrup) omgives af Ribe Domkirkes Lands., Ribe Købstadsjorder, Hjortlund Sogn, Gjørding Hrd. (Vilslev S.) og Vesterhavet. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1/2 Mil N. N. V. for Ribe. De lavtliggende, jævne Jorder ere sandede og sandmuldede med store Marskenge mod V., ofte udsatte for Oversvømmelse. Sydgrænsen berøres af Ribe Aa, fra hvilken der 1854-55 er gravet en Kanal ud til Kysten for Besejlingen af Ribe (se S. 674). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ribe til Varde og Bramminge-Vedsted Banen.

Fladeindholdet 1901: 5610 Td. Ld., hvoraf 1487 besaaede (deraf med Rug 370, Byg 195, Havre 618, Boghvede 93, Blands. til Modenh. 6, Grøntf. 5, Kartofler 74, andre Rodfr. 126), Afgræsn. 2145, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1779, Have 21, Skov 14, Moser og Kær 48, Heder m. v. 6, Veje og Byggegr. 110 Td. Kreaturhold 1898: 353 Heste, 1781 Stkr. Hornkv. (deraf 597 Køer), 1751 Faar, 334 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 488 Td.; 78 Selvejergde. med 418, 83 Huse med 36 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 824 (1801: 763, 1840: 836, 1860: 886, 1890: 809), boede i 169 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomh., 603 af Jordbr., 2 af Gartneri, 94 af Industri, 18 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørre-Farup (gml. Form: Farthorp, Fardorp, Faarthorp, Fartherop); Kirkeby med Kirke, Missionshus (indrettet 1895 i en tidligere Kro), Forsamlingshus (opf. 1896) og Fattiggaard (opr. 1863, Plads for 14 Lemmer); Kjærbøl (gml. Form: Kiarbøling, Kyærbøllingh, Kyerbyllyng) med Præstegd., 2 Skoler og Kro; Mejlby; Tanderup; Hillerup (gml. Form: Heldorp, Hellrup, Hyldrup) med Skole. Blæsbjærg, Huse. Dortheashvile, Gd., har 21 7/8 Td. H., 260 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 63 Græsning (Marsk), Resten Ager; 1 Hus. To Gaarde i Farup (Lundgd. og Vestergd.) have tils. 19 1/2 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, Resten Ager. To Gaarde i Tanderup have henh. 17 Td. H., 170 Td. Ld. (50 Eng, Resten Ager), og 14 1/2 Td. H., 164 Td. Ld. (60 Eng, Resten Ager). Andre Gde.: Gersdorffsgave, Lille-Nygd.; Ørnsøgd. (ved Ørnsø, 56 1/2 Td. Ld.); Hillerupsholm; Hedegaardshøj (Hvide-Kro). Kanalhuset.

Farup S., en egen Sognekommune, hører under Ribe Hrd.’s Jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken ejer sig selv. (En Del af Hillerup hører i gejstl. Hens. til Vilslev Sogn).

Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Lisener og Buefriser samt flade Lofter, og Apsis, med Halvsøjler (af Granit) og dobbelte Rundbuer samt Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Tuf paa Granitsokkel, under Skib profileret, under Kor og Apsis med Skraakant; men ved senere Ombygninger er der anvendt Mursten, navnlig er hele Vestenden af dette Materiale. Nogle oprindl. Vinduer spores paa Nordsiden. Et i den senere Middelalder tilb. Taarn (60 F.) mod S. nær ved Vestenden blev nedbrudt 1835, hvorefter Vaabenhuset, af Mursten, opførtes, ligesom et Klokkehus, af Tømmer, over Vestgavlen. Stor Altertavle fra 1769, med et Maleri (Christus i Getsemane, Kopi af Billedet i Vor Frelsers Kirke, Kbh.) af den i Sognet fødte Anders Nielsen Windfeldt. Alterstager fra 1642. Granitdøbefont med Buer og Ornamenter; over den en Himmel af Træ fra 1695, foræret fra Hygum Kirke 1843. Rigt udstyret Prædikestol fra 1657, opmalet 1768. I Skibet en 12armet Messinglysekrone. I den midterste af Fyldingerne i Korloftet et Maleri fra 18. Aarh. (Christus i Skyerne med to Basunengle). I Skibet flere Ligsten, deribl. over 1) Terman Knudsen af Kjærbøl, † 1714, og Hustru, 2) Terman Hansen af Farup, † 1685, og Hustru, og Mads Termansen, † 1768, og Hustru, 3) Købmd. i Ribe Terman Mortensen, † 1738, og Hustru, 4) Morten Termansen af Kjærbøl, † 1711, 5) Hans Nielsen af Farup, † 1648, og Hustru, og 6) Hans Nielsen Windfeldt, † 17. . Den ene Klokke er støbt 1599 af Melchior Lucas. Paa Kirkegaarden findes en Del ældre Ligsten. Kirken er flere Gange bleven truet af Vandflod, saaledes 1634 (da alle i Sognet druknede paa 30 nær) og 1825. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 129 flg. og T. 7-10).

Paa Lundgaard Mark, hvor endnu et Stykke Jord kaldes „Sejbergtoft“, har ligget en kgl. Avlsgaard Segeberg, der vistnok i tidligere Tid var en Slags Ladegaard til Riberhus (se S. 681), og som nedlagdes 1561, fordi det da fandtes for kostbart at istandsætte de mange store og i høj Grad brøstfældige Huse. Et to Stokv. højt Korshus blev s. Aar solgt til Nedbrydelse til Jørgen Munk. — Gersdorffsgave, forhen Nygaardsholm, ejedes af Ane Antoinette Gersdorff (Datter af Chrf. Fr. G.), † 1803, som borttestamenterede den og gav den dens nuv. Navn.

Farup Sogn henlagdes 31/8 1683 til det resid. Kapellani ved St. Katharinæ Kirke i Ribe.

Litt.: M. K. Sørensen, Bidr. til en Beskr. af F. Sogn, i Saml. t. j. Hist. VIII S. 1 flg.


Eksterne Link