Feldingbjerg Sogn
Feldingbjerg sogn et sogn i Viborg Domprosti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred Viborg Amt. I sognet ligger Feldingbjerg Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Feldingbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Feldingbjærg Sogn, Anneks til Kobberup, omgives af dette, Ørum og Taarup Sogne, det andet Anneks Gammelstrup, Mønsted, Smollerup og Fly Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/4: Mil S. Ø. for Skive og 2 1/2 Mil V. N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede med en Del Hede. Paa Østgrænsen løber Jordbro Aa. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3311 Td. Ld., hvoraf 901 besaaede (deraf med Rug 234, Byg 104, Havre 418, Boghvede 15, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 15, Kartofler 60, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have 13, Skov 88, ubevokset 320, Moser 50, Kær og Fælleder 177, Heder 591, Veje og Byggegr. 63, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 533 Stkr. Hornkv. (deraf 256 Køer), 744 Faar og 312 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 75 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 37 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 445 (1801: 151, 1840: 216, 1860: 210, 1880: 323), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede at immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 92 af Industri, 12 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Feldingbjærg med Kirke; Sønder-Feldingbjærg; Troelstrup med Skole; Stoholm med Andelsmejeri, Teglværk, Kro, Markedsplads (Marked i Maj og Sept.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Skolmstrup, Gde. og Huse, med Skovridergd. (Hedeselsk.) og Vandmølle. Gaarde: Grønkjær (6 Td. Hrtk.), Torsø.
Feldingbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 151. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordmuren og Korets Østgavl ere urørte, med de oprindl. Vinduer; de øvrige Mure og Norddøren ere omsatte. Taarnet er af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, Vaabenhuset nyere. Det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet, Kirken i øvrigt fladt Loft. Altertavle i sen Renæssancestil. Blystager med Joh. Anreps og Fru Tale Kaas’ Navn og Vaaben, fra 1630. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1640. Klokke fra 1513. En Begravelse under Koret blev lukket 1863, og omtr. 20 Kister nedsænkedes paa Kirkegaarden.
Grønkjær ejedes 1626 af Søstrene Fru Tale Kaas, Joh. Anreps, og Jmfr. Magdalene Kaas; førstn. solgte den 1637 til Otte Lunov, som vistnok solgte den til Hans Bille, der ejede den 1663, derefter Sønnen Steen B. 1688 (da 9 Td. H., tidligere 18, men ufri); dennes Enke Mette Sehested lod for øvrigt 1690 paa Tinge dens adl. Frihed og Rettighed, som den havde haft, offentlig aflyse, da den af Arilds Tid havde været en Bondegaard. 1751 var den en bortforpagtet Gaard under Jungetgd,, men 1752 solgte Kommercer. Hviid den for 400 Rd. til Jens Mørch af Tranum Kirkegaard, som endnu 1787 ejede den. Nuv. Ejer er Laur. Pedersen. Flere Steder ved Gaarden er der ved Pløjning fundet Murstensbrokker.
Fru Tale Kaas solgte 1637 Torsø til Verner Parsberg.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Stoholm den anselige Tinghøj.
