Ferring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ferring Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vandfuld Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Ferring Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1814 med Vandborg Sogn

  • 15?? Christen Krabbe
  • 1584 Christen Kjeldsen
  • 1600 Jens Nielsen Bølling
  • 1643 Niels Christensen Resen
  • 1669 Hans Jespersen Ugelberg
  • 1682 Mads Villadsen Leegaard el. Lægaard
  • 1710 Christen Jensen Beck
  • 1750 Gregers Knudsen Lund
  • 1796 Jørgen Bloch
  • 1799 Maturin Friis
  • 1801 Peter Meldal
  • 1805 Peter Anton Christian Nørager
  • 1814 Peter Anton Christian Nørager
  • 1822 Mathias Jacob Schjørring
  • 1834 Andreas Peter Prior
  • 1848 Hans Peter Brøchner
  • 1853 C. Christiansen
  • 1853 Thomas Andreas Jespersen
  • 1862 Jes Lassen Bjerrum
  • 1876 Mathias Peter Bryndum


Følgende beskrivelse af Ferring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ferring Sogn, Anneks til Vandborg, omgives af dette, Dybe og Trans Sogne, Vesterhavet, Harboøre Sogn og Ferring Sø, hvis Sydspids hører til Sognet. Kirken, mod V., ligger 1 1/2 Mil V. S. V. for Lemvig. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede med Ler og sandblandet Grus til Underlag. En stor Del af Kysten er høj med bratte Lerskrænter ud til Havet, Bovbjærg kaldet; højeste Punkt: 147 F., 46 M. I den nordl. Del den lille tilgroede Sø Sylten.

Fladeindholdet 1896: 1211 Td. Ld., hvoraf 507 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 74, Byg 73, Havre 186, Kommen og Raps 8, Blandsæd til Modenhed 58, Grøntf. 26, Kartofler 6, andre Rodfr. 72), Afgræsn. 278, Høslæt, Brak, Eng m. m. 227, Have 6, Moser 3, Kær og Fælleder 107, Flyvesand 48, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste. 433 Stkr. Hornkv. (deraf 226 Køer), 292 Faar, 171 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 97 Td.; 25 Selvejergde. med 85, 41 Huse med 12 Td. Hartk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 414 (1801: 232; 1840: 244; 1860: 260, 1890: 377), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomhed, 210 af Jordbr., 41 af Fiskeri, 35 af Industri, 1 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet: Byen Ferring (1340: Færingh) med Kirke, Skole, Afholdshjem, Badehotel („Bovbjærghus“), Redningsst. og Telefonst. Brændgd.; Strandhuse; Borup, 5 Gde. (hvoraf en paa c. 9 Td. H.) og Huse: Juelsgd.; Kaasgd.; Lund, 3 Gde.; Korsled, Gd. (9 Td. H.); Søndergd.; Klitgd.; Kirkegd.; Midsommersbjærg, 2 Gde.; Damsgde., 3 Gde. Ved Sognets Sydgrænse ligger Bovbjærg Fyr med Fyrmesterbolig, opf. 1876-78, et hvidt, fast Fyr, der vises fra et 82 F. højt, rødt, rundt Fyrtaarn; Flammens Højde 196 F., Lysvidden 5 1/4 Mil. Fyret staar c. 824 F. fra Skrænten.

Ferring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 199. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere ombyggedes Skibet ganske af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre og uden Sokkel. Vistnok samtidig (c. 1450) opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Vaabenhus med Adgang fra S.) har Spidsbue ind til Skibet, og Koret fik Kuppelhvælving. Kirken blev restaur. 1839 ifl. en Tavle i Koret. Altertavle fra 1638 med et senere Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1640. Lille, gmlt. Krucifiks. Epitafium over Præsten Gregers Lund, † 1796, og Hustru; Mindetavle over Præsten Hans Jespersen Ugelberg, † 1682. I Korvæggen Ligsten over Provst Christen Beck, † 1750, og Hustru. Klokken, med Indskr., er fra 1469.

Damsgaard var fordum en Hovedgaard, der tilhørte Familien Krabbe, nemlig Christen K. 1502 (han skrives ogsaa til Ferringgaard), Oluf K. 1559, Godske K. 1580, Oluf K. 1625, † 1633, Henrik K. 1655; 1667 tilhørte den Gjord Galt til Hørbylund († 1684), g. m. Henrik Krabbes Enke Eva Unger, 1674 Hans Krabbe, 1680 atter Gjord Galt, der da skødede den Part (7 Td. H.) i D., som Eva Unger havde arvet efter sin Søn Hans Krabbe, til sin „Søn“ (ɔ: Stifsøn) Oluf Krabbe († 1728). Han skødede 1681 D. (30) med 6 Gaarde (33 Td. H.) til Friherreinde Sophie Am. Lindenov til Lindenborg, der 1682 skødede den til Raadmd. Thomas Svane († 1715), som 1696 skødede D. (22 og 47 Td. H.) til Jens Lauridsen Wandborg, der 1697 skødede den (20) og 1 Bondegd. til Gregers Daa til Rysensteen; 1713 frasagde Baron Ove Henr. Juel sin adl. Sædegd. D. al Frihed, hvorefter den deltes i Nørre- og Sønder-D., der dreves under Baroniet Rysensteen indtil dettes Nedlæggelse. (Se Personalh. Tidskr. III S. 40 flg.).

Frøkjærgaard i Ferring Sogn nævnes 1420, da den skødedes til St. Hans Kloster i Viborg.

Medens Bovbjærg Lerbanke inde fra Land ikke gør noget stort Indtryk, da Terrænet er jævnt stigende ud til Kysten, frembyder den med sine kantede, sønderrevne Former og dybe Kløfter et imponerende Syn set nede fra Strandbredden. Banken har vist i sin Tid skraanet ned til Havet og haft Forstrand; men nu naar Havet, der vistnok intetsteds paa Vestkysten er saa voldsomt i sit Oprør som her, paa en lang Strækning lige ind til dens Fod og udhuler den, saa at der stadig skylles store Masser bort, og Gaardene se deres Marker forsvinde og maa selv flytte længere og længere ind (Hartkornsskatterne maa derfor ogsaa stadig nedsættes, saaledes i 1876-77, og i 1901 var der for Ferring, Trans og Fjaltring Sogne en Afgang af 23 1/2 Td. H.). I Tidsrummet 1790-1874 er Klinten i hele Strækningen rykket c. 500 F. ind. Ved Anlæg af Høfder har man ogsaa her søgt at værne Landet; men da de, hvor Forstranden mangler, ere særlig vanskelige og bekostelige at anlægge, er man her standset med Arbejdet, medens der lidt N. for Ferring Kirke, hvor Klinten sænker sig og der findes Forstrand, er anlagt flere. — Lige V. for Fyret ved Foden af Gravhøjen Hesthøj er der 1899 rejst en Granitstøtte til Minde om Fr. VI’s Besøg paa Bovbjærg 21/6 1826 og 23/6 1830 (Støtten, der fra først var af Træ, har man gentagne Gange maattet rykke ind paa Grund af Klintens Bortskæring). Noget N. for Fyret er 20/7 1902 afsløret en 13 F. høj Granitsten til Minde om Folketingsmand C. Berg, † 1891, med Navn, Aarstal og Indskriften: „Gaa aldrig paa Akkord med Uretten“.

Ferring var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 5/8 1814 blev Anneks til Vandborg.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ferring_Sogn&oldid=4252"