Finderup Sogn (Viborg Amt)
Finderup sogn et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Finderup Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Finderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Finderup Sogn, eet Pastorat med Hovedsognet Dollerup og Ravnstrup, omgives af disse, Viborg Købstadsjorder samt Fjends Hrd. (Mønsted, Davbjærg og Frederiks S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede, for en stor Del dækkede med Hede. Nogen Skov og Plantage (Karup Krat, Sønder Krat, Findskov Plantage, hvoraf en Del er Guldborgland Plantage, og Finderup Plant.).
Fladeindholdet 1896: 4501 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug 329, Byg 40, Havre 307, Boghvede 47, Bælgsæd 4, Spergel 67, Blandsæd til Modenh. 22, Grøntfoder 34, Kartofler 60, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 1066, Høslæt, Brak, Eng m. m. 67, Have 9, Skov 266, ubevokset 46, Moser 29, Hegn 9, Heder 2030, Stenmarker 4, Veje og Byggegr. 53, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 55 Heste, 326 Stkr. Hornkv. (deraf 176 Køer), 609 Faar, 146 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 40 Td.; 15 Selvejergaarde med 24, 2 Arvefæstegd. med 4, 35 Huse med 12 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 305 (1801: 161, 1840: 264, 1860: 263, 1880: 321), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 257 af Jordbr., 17 af Industri, 4 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Finderup (1300: Fyndorp, 1340: Fynnethorp, 1410: Finderup, 1415: Findetorp) med Kirke, Præstegd. og Skole; Agerskov. Hellerupgde.; Fløjgaarde; Falle Skovhus, Gd.
Finderup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 140. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med en senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af raa Granit. De oprindl. Døre ere bevarede (tilmurede). Korbuen er spidsbuet. For at faa Lov til at benytte Koret som Gravkapel lod Kmhr. Fr. Schinkel i Slutn. af 18. Aarh. Kirken betydeligt forlænge mod V. og det lille Taarn, med Pyramidetag og Aabning mod V., ligesom Vaabenhuset opføre, alt af Mursten. I Koret, der blev skilt fra Kirken ved en Mur og havde Indgang fra Kirkegaarden, kom til at hvile bl. a. Kmhr. Fr. Schinkel, † 1794, og Hustru, samt hans Forældre Amtmand Cl. Chr. S., † 1747, og Hustru. Efter 1860 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden, og Koret aabnedes atter. Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1792. Prædikestol i Renæssancestil med fortrinligt udskaarne Fyldinger. Granitdøbefont. Nogle Stolestader fra 1653. — Paa Kirkegaarden er Statsmanden og Forfatteren Ove Høegh-Guldberg († 1808) begravet; paa Graven en Granitsten med Indskr., og i Kirkemuren er indsat en hvid Marmorsten med Indskriften: „Blandt Kirkegaardens Døde hviler Ove H.-G. ved sin Hustrues Side“.
I Finderup foregik Mordet St. Cecilienat 22/11 1286 paa Erik Glipping, da han efter Jagten havde søgt Nattely i en Lade. Efter Mordet førtes hans Lig til Viborg (se S. 591). Ifl. D. Atl. (IV S. 647) stod Laden, der efter Mordet blev brændt, paa den nuv. Kirkes Sted. Men det er ikke Tilfældet. Kort efter Drabet, vistnok allerede 1287, opførtes paa Stedet af røde Mursten et anseligt Bodskapel, 80 F. langt og 30 F. bredt, som stod til Midten af 16. Aarh. (nedbrudt ifl. Kongebrev af 23/12 1551), og Stedet for dette Kapel har man paavist i vore Dage og genfundet dets Grundsten; inden for dets Plan har man fundet middelalderlige Grave og Skeletter. Paa Stedet, der ligger noget V. for den nuv. Kirke og i Nærheden af den gamle Præstegaards Plads, er der Nov. 1891, paa Bekostning af Statsraad Thor Lange, rejst et 4 Al. højt Granitkors efter Tegn. af J. B. Løffler (omtr. som Visbykorset). Se Berl. Tid. 22/11 og 23/11 1891.
Egnen har i ældre Tid været dækket at store Skove, især Eg, saaledes Falleskov (1410 nævnes Skoven „Faldet“, 1546 delt i Nørre- og Sønder-F.), hvori Falle Skovhus, den gml. Skovfogedbolig, laa. Skoven ødelagdes helt i Beg. af 19. Aarh.; endnu ses Spor af den.
Agerskov skødedes 1326 af Hagen Turison til Vib. Bispedømme.
