Foldby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Foldby Sogn et sogn i Favrskov Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sabro Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Foldby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Søften Sogn

  • 1513 Niels Poulsen
  • 1554 Hans Hansen Bruun
  • 1564 Laurits Sørensen
  • 1578 Jacob Terkildsen Abildgaard (Pomarius)
  • 1620 Jens Jensen Galthen
  • 1620 Rasmus Rasmussen Samsing
  • 1653 Clemens Nielsen Aarhuus
  • 1683 Hans Frantsen Blichfeld
  • 1705 Niels Nielsen Hjersing
  • 1729 Hans Christopher Wardinghusen
  • 1742 Hans Rosenquist Terkilsen Nissen
  • 1795 Niels Gudme Blicher
  • 1798 Ole Anchersen Secher
  • 1820 Johan Gottfred Manniche
  • 1850 Ludvig Christian Johannes Ludvigsen Thygesen
  • 1858 Enoch Christian Krarup
  • 1865 Hans Frederik Fædder Kieler


Følgende beskrivelse af Foldby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Folby Sogn, det største i Herredet og Anneks til Søften i V.-Lisbjærg Hrd., omgives af dette (Søften og Grundfør S.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa, Haldum og Vitten Sogne, Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.), Gjern Hrd. (Hammel S.) samt Lading, Sabro og Faarup Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder ere dels sand-, dels lerblandede, med Underlag af Sand, Ler og Smaasten. Henved 1/4 er dækket af Skov (Folby Enemærke, Norringure, Norring Vestersk., Nørreris Sk., en Del af Tinning Sk. og en Del af Søndersk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Skanderborg og den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 5112 Td. Ld., hvoraf 1873 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 346, Byg 351, Havre 726, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 72, Grøntf. 58, Kartofler 29, andre Rodfr. 279), Afgræsn. 732, Høslæt, Brak, Eng m. m. 807, Have 33, Hegn 5, Skov 1427, ubevokset 82, Moser 48, Kær og Fælleder 12, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 365 Heste, 1513 Stkr. Hornkv. (deraf 1056 Køer), 511 Faar, 968 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 342 Td.; 69 Selvejergde. med 315, 134 Huse med 27 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 1075 (1801: 615, 1840: 799, 1860: 928, 1890: 1162), boede i 233 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44 levede af immat. Virksomhed, 704 af Jordbr., 199 af Industri, 14 af Handel, 1 af Skibsf., 147 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Folby med Kirke, Skole og Forskole (mellem F. og Norring), Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 58,344 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3643 Kr., Antal af Konti 362) og Købmandshdl.; Norring med Skole, Vandmølle, Andelsmejeri (Korsholm) og Købmandshdlr; Tinning med Forskole (mellem T. og Tinninghede) og Købmandshdl. Tinninghede, Udflyttersteder, med Skole. Risgaarde — Mellem-, Øster- og Nørreris, den sidste 10 1/2 Td. H. —. Hovmark, 2 Gde. Højvanggaarde, 4 Gde. Folbygd., Vestergd., Ris-Hovgd., m. m. Emilsminde, Skovfogedbolig.

Folby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 225. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Et Par Vinduer, mod N., ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Munkesten med indbl. Granitkvadre. Ved en Restaur. 1864 opførtes Vaabenhuset i Stedet for et ældre, mod S., der nedreves, og Taarnet fik Spir. Kirken har senere indbyggede Hvælvinger. Taarn og Hvælvinger ere restaur. 1898. Altertavlen er et Maleri (Christus og Synderinden) fra 1858 af T. M. Jensen, i ny Ramme. Alterkalk fra Middelalderen, med Indskrift. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil; Himlen er 1637 skænket af Peder Pedersen og Hustru Maren Munck (deres Navne og Bomærke ogsaa paa Malmalterstagerne). Pulpitur med Orgel fra 1895. Series pastorum.

Norring Ris Hovgaard eller Norringgaard („Nørreris“) laa tidligere mod S. i Sognet ved den nordlige Udkant af Nørreris Skov, og solgtes 1647 tillige med Norring By og mere Gods af Fru Marie Below til Hr. Oluf Parsberg til Jernit, det senere Frijsenborg, til hvilket Grevskab Ejendommen, delt i to Fæstegaarde, derefter hørte. Da Gaardene brændte 1842, bleve de genopførte som een Ejendom, Ris Hovgaard, omtr. 1000 Al. N. for den gamle Plads ude paa Marken og senere solgt til Selvejendom. Det er denne Gaard, som Traditionen, der kan følges tilbage til 16. Aarh. (se Præsteindberetn. til Worm 1623, i D. Saml. 2. R. IV S. 151), lader være Niels Ebbesens Gaard, dog maaske med Urette (se Hist. Tidsskr. 6. R. II S. 660 fl. og III S. 104 flg.). — Ved Skovbrynet ses endnu det gamle Voldsted, ved Skovdiget delt i to Banker, med en lille Rest af de omgivende Volde. Ved en Udgravning 1870 fandtes Fundamenter af Kamp og forkullede Egeplanker. Paa den vestl.. mindre Banke inden for Skovdiget staar en gammel, mægtig Eg (13 Al. i Omfang ved Roden), „Niels Ebbesens Eg“ (se Vignetten S. 123), ved hvilken Niels Ebbesen ifl. Sagnet har bundet sin Hest; ved Træet ligger en Sten med hans Navn og Aarst. 1340, der skal være lagt der af nogle Disciple fra Aarhus Latinskole ved Midten af 18. Aarh.

Niels Jensen af Tinning nævnes 1386.

Norring nævnes som et eget Sogn 1323, 1524 og 1552. Endnu paa D. Atl. Tid saas Rester af dens Kirke.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Foldby_Sogn&oldid=7726"