Folkeskoleloven af 1814

Indledning

Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark Frederiksberg, den 29de Julii 1814. Kjøbenhavn Trykt hos Directeur Johan Frederik Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker. Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg; Gjøre vitterligt: At, som det stedse blev en vigtig Gjenstend for Vor landsfaderlige Omhu, at Statens tilvorende Ungdom betimeligen lærtes at kjende, hvad Enhver skylder Gud, sig selv, og Andre, og hvorledes Han, ved retteligen at bruge sine Evner, kunde blive gavnlig for Borgersamfundet; saa have Vi, med lige Nidkierhed som Danmarks fremfarne Konger, bestræbt Os for, at Almue- og Borger-Skolevæsenet, ikke mindre end det lærde Skolevæsen, matte bringe til mueligste Fuldkommenhed. En Plan er saaledes forlængst bleven lagt, til en hensigtsvarende Inddeling af Skoledistricterne paa Landet, og til de faste Skolers Formerelse og Forbedring; de Midler ere nøie granskede, ved hvilke stadig Skolegang og behørigt Opsyn med det hele Almue-Skolevæsen kunde fremmes; at duelige Lærere dertil kunde dannes, var Øiemedet med de flere Skole-Seminariers Oprettelse; og paa det, at Ungdommens troe Veiledere kunde arbejde med Lyst, bleve deres Kaar bestemte, og Kilder til deres passende Lønning omhyggeligen opsøgte. Det er med Overbevisning om disse prøvede Grundsætningers Fasthed, og med glad Forhaabning, at deres troelige Anvendelse skal udbrede sand Religiøsitet og fremkalde borgerlige Dyder, at Vi derved allernaadigst befale følgende, i Henseende til Almue-Skolevæsenet paa Landet_i Vort Rige Danmark.

I ste CAPITEL. Om Skoledistricter, faste Skoler, og Omgangs-Skolehold.

§ 1

Skoledistricterne paa Landet bør, saavidt Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes: at de, der skulle undervises i Skolen, ikke have længere Vei dertil fra deres Hjem, end 1/4 Miil. Saa skal der og, ved Inddelingen, tages Hensyn til de Unges Antal, saa at ikke flere henlægges til een fast Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæreren, at have det fornødne Opsyn med Børnene og tilbørligen undervise dem. Hvor Børnenes Antal matte befindes at blive uforholdsmæssigt stort for een Skole, og det dog ansees for bekosteligt at oprette nogen anden efter lige plan, bør en Hielpe-Skole anlægges for Børn af Underviisningens nederste Klasse.

§ 2

I de Sogne, hvor Stederne ere adspredte, eenlige og langt fra hinanden beliggende, at det fornødne Antal af Skolelærere, efter I ste § phs Forskrift ikke kunne ansættes, uden alt for stor Byrde for Beboerne, maae Omgangs, Skolehold finde Sted. Disse Sogne skulle desuagtet inddeles i visse Skoledistricter efter de i § . 1 fastsatte Bestemmelser, og Omgangs-Skoleholdet bestaae deri: at en og samme Skolelærer bliver anvist 2 eller i det høieste 3 Skoledistricter, i hvilke han skal give Undervisning. En saadan Skolelærer skal, hvor det beqvemmeligt kan skee, forskaffes, i et af de ham anviiste Districter, Skole og fast Boepæl for sig og Familie, i Overensstemmelse med denne Anordnings Forskrift; og i hvert af de andre, ham tillagte, Skoledistricter skal opføres en Skolestue paa 2 til 3 Fag efter Børnenes Antal; og skal han, medens han giver Undervisning i de Districter, i hvilke han ikke selv har Bopæl, nyde frie Kost og Nattehold, efter Omgang, hos Gaardboerne. Disse bør derfor nyde, efter rimelig Beregning, en passende Godtgørelse, som bliver at udrede paa samme Maade, som de øvrige Udgifter til Skolevæsenet i Sognet.

§ 3

Til en saadan Inddeling af Skoledistricterne i de vedkommende Sogne, og til de fornødne Bestemmelser angaaende Omgangs-Skolehold, hvor saadant maatte anses nødvendigt, samt til Skolelærernes anstændige Lønning, bør vedkommende Amtmand og Amtsprovst, hvor dette ikke allerede er sket, snarest mueligt udkaste en fuldstændig Plan, og forelægge samme til vort Danske Cancellies Approbation. Ved denne Plan bliver tillige at tage Hensyn til, at samtlige Degnekald paa Landet, som blive ledige, skulle nedlægges, og Indkomsterne anvendes til Skolevæsenets Fremme; saavel som og til de øvrige, i denne Anordning fastsatte Bestemmelser, om disse Gjenstande.

§ 4

Hvor Degnekald er ledige, eller hvor Kirkesanger og Skolelærere ere beskikkede med den Betingelse: at de skulle underkaste sig de Forandringer, i Henseende til Skoledistricter og Embedsindkomster. som nærmere, ved en nye Anordning om Skolevæsenet, vorde fastsatte, skulle ovennævnte Planer, naar de af Vort Danske Cancellie ere opproberede, strax gaae i Opfyldelse. Og bør ligeledes, hvor flere Skolers Oprettelse, eller en anden Fordeling af skolesøgende Børn, findes uundgaaelig nødvendig, dette, efter at planen er bifaldet, strax skee, dog uden Tab for de allerede beskikkede Skoleholdere. I andet Fald bør Forandringen udføres efterhaanden, som Degnekald i et og andet Sogn vorde ledige; dog bør vedkommende Amtmand og Amtsprovt til vort Danske Cancellie indsende Forslag til en midlertidig Forbedring i Skoleholdernes Lønning, hvor saadant til deres tarvelige Underhold maatte ansees uundgaaeligen nødvendigt, indtil forommeldte, i Overensstemmelse med denne Anordning udarbejde Planer, ved Degnekaldenes Vacance, i det Hele kunne bringes i Udførelse.

§ 5

Fordrer Beliggenheden, eller andre særdeles Omstændigheder, at Stykker af eller flere Sogne maae inddrages under eet Skoledistrict, bør dog ethvert Stykke forblive i samme Sogne-Forbindelse som hidtil og deres Beboere kun i Henseende til Skolevæsenet og hvad der til samme skal ydes, henhøre til det Sogn, hvori Skolen er beliggende; men Offer og Accidentser forblive ved det Kirkesanger-Embede, hvortil de fra andre Sogne henlagte Afdelinger forhen henhørte.

§ 6

Det bør paasees, at der til hver Skole haves begvemme Veje eller Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes, og, naar Snee er falden, opkastes, saaledes, at de Børn. der søge Skolen, kunne komme frem til denne. Skulle det findes nødvendigt, at anvise nogen nye Skolestie over en Mark, hvor der hidtil ingen har været, bør Grundens Besidder ei hindre saadant; men dersom han formener, at den ikke behøves, da afgjøres Sagen paa den Maade, som Vei Forordningen sf 13de Decbr. 1793 § 18 foreskriver.

2det CAPITEL. Om Ungdommens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om Tiden til Undervisningen.

§ 7

Intet Barn maa antages i Skolen, førend det, efter den Protocol, Skolelæreren i følge den ham til lagte Instruktions 20de § . (Litr. A) er forpligtet at holde, har fyldt det 6te Aaer; men det staaer til Forældrene eller dem, der træde i disses Sted, om de ville udsætte Barnets Skolegang, indtil det er 7 Aar gammelt. Iøvrigt skal Ungdommen antages i Skolen, enten til 1ste May eller lste Novbr., efter at den i 4de Capitel anordnede offentlige Prøve er forbi. Paa andre, end disse to fastsatte, Tider antages den ikke, naar ingen særdeles Omstændigheder, saasom: Opholdsstedets Forandring, eller Barnets Sygdom, maatte gjøre en Undtagelse nødvendig.

§ 8

Børnene inddeles i Forhold til deres Alder, samt Kundskaber og Færdigheder, i to Klasser, i hvilke der gives særskilt Undervisning, saaledes som herefter i § 24 er anordnet.

§ 9

Læretimerne i Skolerne skulle være følgende: fra 1ste Marts til sidste Oktober, fra Klokken 8 til 11 om Formiddagen, og fra Klokken l til 4 om Eftermiddagen. Fra 1 ste Novbr. til sidste Februar, fra Klokken 9 til I2 om Formiddagen, og fra Klokken 1 til 3 om Eftermiddagen. Dog skal det være Amtsskoledirektionerne, efter Skolekommisionens Forslag, tilladt, at bestemme saadanne Forandringer i de daglige Skoletimers Berammelse, som, efter ethvert Steds særdeles Beskaffenhed, maatte anses meest passende. Kun at ingen Afkortning skeer i det Timetal, som, efter denne Anordning, dagligen skal anvendes til Børnenes Undervisning. Skulle i saadant Tilfælde Amtsskoledirectionen og Sognecommissionen være af ulige Meninger, da henstilles Sagen til Vort Danske Cancellies Afgørelse.

§ 10

Hver Klasse bør søge Skolen 3 fulde Dage om Ugen; dog maae det, hvor særdeles Omstændigheder tale derfor, tillades, at den ene Klasse søger Skolen om Formiddagen, og den anden om Eftermiddagen, naar Sognecommissionen foreslaaer saadant, og Amtsskoledirectionen deri er enig. Er Amtsskoledirectionen og Sognecommissionen heri af ulige Meninger, da henstilles Sagen ligeledes til Vort Danske Cancellies Afgørelse.

§ 11

I 4 Uger fra Kornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skolegangen, paa det at Børnene i den Tid kunne være deres Forældre eller Huusbonder til Hielp ved Høstarbejdet, og Skolelærerne tillige have Leilighed til at udvide deres egne Kundskaber.

§ 12

Forældre og Huusbonder, som er Gaardbrugere, maae have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 Aar gamle, og beviisligen bruges til Markarbejde, hjemme fra Skolen 2 til 3 Uger i Sædetiden om Foraaret, og 3 til 4 Uger om Efteraaret; alt efter den for Sognet anordnede Skolecommissions (§ 36), paa locale Omstændigheder grundede Bestemmelser.

§ 13

For Børnene i øverste Klasse skal om Sommeren, fra 1 ste Junii indtil Høstferiens Begyndelse, ikkun holdes Skole 2 fulde Dage om Ugen, hvilke Dage bestemmes af Amtsskoledirectionen, paa Sognecommissionens derom giorte Forslag.

3 die CAPITEL. Om Udeblivelse fra Skolen, og om Skolebørnenes Kirkegang.

§ 14

De Børn, som have smittende Udslæt, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strax af Skolelæreren hjemvises; ligesom og denne har at anmelde saadant for Sognets Skolecommission, som bør drage Omsorg for, at saadanne Børn vorde helbredede. Skolecommissionen er bemyndiget til, at mulctere de Forældre eller Huusbonder, som vise sig forsømmelige, i Hensyn til saadanne Børns Helbredelse, fra 2 Rbmk. til 2 Rbdlr. S. V. ugentlig; hvilke Mulcter tilfalde skolekassen. For de uformuende Forældre skal den, til Børnenes Helbredelse fornødne, Bekostning udredes af Fattigkassen.

§ 15

Bliver noget Barn sygt af kopper, Mæslinger Forraadnelsesfeber, Blodgang, Kighoste, eller nogen anden smitsom Sygdom, da maae det ikke komme i Skolen førend 3 Uger efter at det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i Huset.

§ 16

Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Sogn til et andet, skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skulle de vedkommende nærmeste Foresatte være pligtige til, inden 8te Dage, at melde for et af vedkommende Skolecommissions-Medlemmer ethvert Barn, der maatte komme til dem fra en anden Sognecommissions Distrikt, og ligeledes ethveert Barn, der kommer fra dem andetstedshen; under en Mulct af 2 Rbmk til 2 Rbdlr. S. V. ugentligen, efter Sognecommissionens Bestemmelse.

§ 17

Da Børnene i enhver Classe skulle undervises paa een gang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør læres, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælles Undervisning; saa er det nødvendigt, at alle Børn, dersom de skulle have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Paa det at denne Hensigt kan opnaaes, bør Præsterne hvert Halvaar, den første Søndag efterat Examen i Skolen er bleven holdt (§ 25), fra Prædikestolen advare Forældre, Værger og Huusbonder om, at holde deres Børn og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. Og Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet, uden beviislig gyldig Grund, holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, skulle efter Skolecommissionens Sigelse, bøde 3 Rbsk. S. V. første Gang for hver Dag Barnet eller Tyendet er udeblevet; men vedblive de saadan Overhørighed, da skulle Bøderne, for gientagne Forsømmelser, forhøjes af Commissionen til 6, 12 og 24 Rbsk. S. V. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skolen. Som gyldige Grunde for Udeblivelse fra Skolen, antages Sygdom, haardt Veir og ufremkommelige Veje. Dem, som ei formaae at betale Mulcterne, foranstalter Amtmanden, efter Commissionens Anmeldelse derom, straffede paa Kroppen, efter Forordningen af 6te Decbr. 1743, første og anden Gang med fængsel paa Vand og Brød, og for oftere gientagen Forseelse med Tvangs-Arbejde.

§ 18

Forpligtelsen til at lade Børn eller Tyende følge Almueskolerne, bortfalder for dem, som ved en Student, seminaristist oplært Skolelærer, eller paa anden Maade, saaledes drage Omsorg for deres Børns, Myndlingers eller Tyendes Underviisning, at Amtsskoledirectionen, efter indhentet Oplysning fra Sognecommissionen, finder anden Skolegang for disse ufornøden.

§ 19

Forældrene kunne selv tage de mindre Børn med sig i Kirken; men de som høre til den øverste Classe i Skolen, og ere over 12 Aar gamle, skulle om Søn- og Helligdagene møde Skolelæreren ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der, saalænge Gudstjenesten varer. Forsømmer nogen af disse, 2 Gange efter hinanden, Kirkegangen, maae, efter Sognecommissionens Bestemmelse, de samme Mulcter anvendes, som ved § I7 ere fastsatte, i Henseende til Skoleforsømmelser. Iøvrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af dem Plads i Koret, som foruden Confirmationsbørnene, der kunne rummes; og han bør dertil især vælge dem, som have de bedste Stemmer, og kunne bedst holde Tonen i Sangen. Til Brug for Skolebørnene, bør Kirkepatronen forsyne Koret med de fornødne Bænke.

§ 20

Naar Forældre eller Huusbonder undertiden maatte behøve et Barn om Søn- eller Helligdagene, for at have tilsyn i Huset, skal det være dem tilladt at beholde samme hjemme; dog saaledes, at det Barn, som har været hjemme den ene Søndag, kommer den næste i Kirken, hvormed Skolelæreren skal have behørigt Tilsyn.

§ 21

Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes ved Ligfærd, Barnedaab eller Brudevielser, bør i alle de Districter, hvor Skolelærerne forrette Kirkesangerembedet, Liget være Klokken 11 ½ paa Kirkegaarden; og paa Søgnedage ovenmeldte Kirkeforretninger berammes til lige Tid. Ved saadanne Lejligheder skal Læsningen i Skolen ophøre Kl. 11 om Formiddagen, og om Eftermiddagen først begynde Kl. 1½; hvilket Skolelæreren, Dagen i Forveien, har at tilkjendegive vedkommende Skolebørn.

4de CAPITEL. Om Undervisningen, og om Skolebørnenes offentlige Overhørelse, samt Udgang af Skolen.

§ 22

Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. I denne Henseende blive samtlige Skolelærere at meddele den af Os aller naadigst anordnede Instruction, som foreskriveer dem deres Pligter, og omhandler den Underviisningsmaade, de have at bruge; ligesom det og paaligger de vedkommende Skolecommissioner at vaage for, at denne Instruction nøjagtigen efterleves.

§ 23

Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skrivning og Regning, samt Læsning; ogsaa bør Skolelærerne veilede Børnene til ordentlig Sang.

Ved Læsningen skulle fornemmeligen saadanne Bøger benyttes, som kunne give Anledning til at danne Børnenes Sindelag, og som indeholde et kort Begreb om deres Fædrelands Historie og Geographie, samt meddele dem Kundskaber, der kunne tiene til Fordommes Udryddelse, og blive dem til Nytte i deres daglige Haandtering; og bør derved al Undervisning søges Lejlighed til passende Forstands-Øvelser for de Unge.

I de Skoler, hvor Lærere, der ved de af Os allernaadigst auctoriserede Skolelærer-Seminarier have nydt Undervisning i Gymnastik eller paa anden Maade have erhvervet sig den Duelighed, som udfordres til deri at give Underviisning, ere ansatte, skulle Børnene veiledes af Skolelærerne til gymnastiske Øvelser, saasom Løbe-, Springe-, Klavre-, Svømme- og militaire Øvelser. Til disse Øvelser bør, naar den øvrige befalede Skoleundervisning er tilendebragt, anvendes, saavidt Veirliget tillader, een Time dagligen, saaledes at hver Klasse af Skolebørnene heri nyder ugentlig Undervisning i 3 Timer; dog at Børnene i øverste Klasse, efter den i § 13 indeholdte Bestemmelse, fra 1ste Junii indtil Høstferierne ikkun nyde denne Underviisning 2 Timer ugentligen; og bør iøvrigt til Svømmeøvelser, forsaavidt Leilighed dertil gives, efter Sognecommissionens paa de locale Omstændigheder grundede Bestemmelser, nogle Eftermiddage om Sommeren anvendes.

Ved enhver Skole bør, saavidt Omstændighederne tillade, anskaffes en Plads af 800 til 1200 Alen, som jævnes og, ved Belægning med Sand eller paa anden hensigtssvarende Maade, giøres skikket til gymnastiske Øvelser; ogsaa bør de allernødvendigste Apparater til saadanne Øvelser, ved enhver Skole, hvor Gymnastik indføres, anskaffes efterhaanden paa Skolekassens Bekostning.

§ 24

Til Skolens første eller nederste Classe høre alle smaae Børn, (dog intet Barn, som er yngre end 6 Aar), tilligemed de Børn, som endnu ikke have lært at læse tydeligt, og at skrive Tal og Bogstaver, samt ikke have gjennemgaaet Luthers Catechismus og de vigtigste bibelske Historier. I den anden eller øverste Classe optages de, der have erhvervet forommeldte Kundskaber. Saafremt de imidlertid ere under 10 Aars Alder, overlades det til Skolecommissionens Skjønnende, hvorvidt de, denne unge Alder uagtet, maae optages eller ikke.

§ 25

Børnene skulle 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder, i den for Sognet anordnede Skolecommissions Nærværelse, offentligen overhøres, og giøre Rede for, hvad de have lært. Ved saadan offentlig Prøve, som bør afholdes paa den af Amtsskoledirectionen opgivne Maade, og i alle Skoler være fuldført forinden lste May og 1ste Novbr., skal det paaskjønnes, hvilke der i hver Classe have lært meest, og hvis fliid, Sæder og Opførsel have været de bedste; saavel som hvorvidt de, der ville udskrives af Skoleprotocollen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller om de behøve endnu at forblive i Skolen. Lister over disse Examiners Udfald bør indsendes til Amtsskoledirectionen, tilligemed de øvrige befalede Beretninger.

Og maa intet Barn anteges til Confirmation, førend Skolecommissionen, ved den afholdte Halvaars-Examen, har fundet, at det kan udskrives af Skolen; og intet Barns Skolegang ophøre, førend det har været til Confirmation, med mindre at Barnet er 13 Aar gammelt, og tillige ved de i denne § ommeldte offentlige Overhørelser befindes, at have de i § 23 befalede Kundskaber fuldkommen inde; i hvilket Tilfælde det, efter Commissionens Bestemmelse, fritages for den almindelige Skolegang, uagtet det, formedelst Alderen, endnu ikke kan antages til Confirmation; dog saaledes, at det, indtil Confirmationen, skal være pligtigt til at besøge Skolen 2de Dage maanedligen, for at repetere, hvad det har lært.

§ 26

De Forældre, Værger eller Huusbonder, som, uden beviislig gyldig Grund, lade deres Børn eller Tyende udeblive fra de Overhørelser, som enten her ere befalede i § 25, eller af Biskoppen og Amtsprovsten anstilles paa disses aarlige Omrejse, skulle, efter Skolecommissionens Sigelse, bøde fra 2 Rbm. til 1 Rbdlr. S. V. for hvert Barn, som udebliver.

§ 27

Ethvert Barn skal, forinden det ansees modent til at udskrives af Skolen kunne gjøre tilstrækkelig Rede for det, som efter § 23 skal læres i Skolerne. Ogsaa skal hvert Barn, som udskrives af skolen, meddeles af Sognets Skolecommission en Attest, saavel om de Kundskaber, det i Skolen har erhvervet sig, som om deres Opførsel under Skolegangen. Paa denne Attest, der skrives paa det stemplede Papir, der er foreskrevet for Skudsmaal, og som meddeles fattige Børn paa vedkommende Skolekasses Bekostning, skal anføres Vidnesbyrd fra vedkommende Sognepræst, om Barnets Flid og Forhold under Forberedelsen til Confirmationen, samt de videre Skudsmaal, som bemeldte Person, af præster og Huusbonder, i Overensstemmelse med Lovgivningen, i Fremtiden skulde meddeles.

§ 28

For den Ungdom, som har været til Confirmation, men desuagtet ønsker at blive ved med at søge Skolen, for der at øve sig videre i Skrivning eller Regning, eller tage del i anden nyttig Underviisning, skal der, efter Overlæg med Skolecommissionen, holdes Vinterskole 2de Gange om Ugen.

Til denne Underviisning bør anvendes een Time hver Gang, saaledes, at der gives een Time ugentlig til Mandspersonerne om Aftenen, og een Time til Pigerne om Dagen, alt efter Sognets Skolecommissions nærmere Bestemmelse.

5 te CAPITEL. Om Skolediciplinen.

§ 29

Børnene skulle møde i Skolen til de bestemte Tider, reenligen og sømmeligen paaklædte; samt medbringe de Bøger, som de der bruge, saasom ABC-bogen, Luthers catachismus, Lærebogen i Religionen, Psalmebogen, eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden allernaadigst for dem maatte anordnes.

§ 30

Naar Skolebørn ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Værger eller Husbonder, ifald disse befindes at have Skyld deri, betale Mulct af 4 til 8 Rbsk. S.V., efter Skolecommissionens Sigelse, for hver Gang de i denne Henseende befindes i Brøde.

§ 31

Børnene skulle vise Skolelæreren Ærbødighed og Lydighed, og nøie rette sig efter de Forskrifter han maatte give i Henseende til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen.

§ 32

Alle haarde Straffe-Instrumenter i Skolerne skulle afskaffes, og ingen Mishandling mod Børnene finde Sted. Men naar et Barn begaar nogen Feil, da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger; og, naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instructionen for Skolelærerne bestemmes.

Skulde nogen Skolelærer forsee sig ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre, Værge eller Huusbond, i dette som i alle Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anke over Skolelæreren, at henvende sig til Sognets Skolecommision, som, efter at have undersøgt Klagens Rigtighed, vorder straffet med Irettesættelse, Mulct, eller Afsættelse efter Omstændighederne.

§ 33

De Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og Flid, skulle af Skolelæreren, ved passende Midler, opmuntres, i Overensstemmelse med det som desangaaende i Instruction for Skolelærerne er anordnet.

7de CAPITEL. Om Skolelærernes Beskikkelse.

§ 44

Ingen maae antages til Skolelærer, med mindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestaae et saadant Embede, og allerede er indtraadt i sit 21de Aar. Til den ende bør enhver, som ønsker at blive Skolelærer, for Vedkommende med paalidelige Attester, godtgiøre sin Alder, sin Duelighed og sit gode Forhold.

§ 45

Naar et Skolærer Embede vorder ledigt, bør den, som dertil er Kaldsberettiget, uopholdeligen anmelde Vacancen for de i Stiftet værende af Os allernaadigst autoricerede Skolelærer-Seminariers Forstandere, og meddele disse en nøjagtig Beretning om Embedets Beskaffenhed og Indkomster. Enhver af bemeldte Forstandere har da strax paa saadan Anmeldelse, at underrette Vedkommende om alle, der fra Seminariet dimitterede Seminarister, som paa den Tid ere tienstledige, samt om de Vidnesbyrd, der bleve disse tilkiendte ved deres Udgang af Læreanstalten; og blandt disse saaledes opgivne Seminarister, paaligger det den Kaldsberettigede at udvælge en, til at ansættes i det ledige Embede. Undtagelse herfra kan allene finde Sted til Fordel for en Andetsteds beskikket Skolelærer, saafremt denne enten er oplært paa et af Os allernaadigst autoriseret Seminarium, eller, efterat være beskikket til Skolelærer, har nydt Undervisning ved en af de Præster, som det af Vort Danske Cancellie er overdraget at give allerede ansatte Skolelærere en bedre Dannelse; dog bør han, ved afholdt Examen, være duelig befunden, og om sit Forhold som Skolelærer, have fordeelagtigt Vidnesbyrd fra vedkommende Sogns Skolecommission.

§ 47

Enhver der attraaer at beskikkes til Skolelærer paa Landet, men dog ikke har nydt Undervisning ved noget af Os allernaadigst auctoriseret Skolelærer-Seminarium, bør i det mindste

a) kunne læse tydeligt og med Færdighed i en saadan Tone, som viser, at han forstaaer hvad han læser, og som kan vedligeholde Opmærksomheden; b) kunne fornuftigt og med egne Ord, forklare Luthers Catechismus og Lærebogen i Religionen. c) forstaae at regne vel de 4 Specier og regula de tri; d) skrive en reen og læselig haand; e) skrive sit Modersmaal grammaticalsk; og f) synge de almindeligste Psamler rigtigt og i reen Tone; hvilket sidste især skal fordres af dem, der tillige beskikkes til Kirkesangere.

§ 49

I ethvert Skoledistrict skulle følgende være berettigede til at kalde Skolelærere, nemlig:

a) De, der have funderet eller herefter fundere Skoler, som de selv underholde, og hvor de lønne Skolelærere, uden at de øvrige Hartkorns-Ejere eller Brugere bidrage noget dertil. b) De, som have bygget eller herefter bygge anordningsmæssige Skoler, der baade indeholde beqemt Rum for Ungdommen og beleilig Bolig for Skolelæreren. c) De Lodseiere, som ene eie det, Districtet underlagte Hartkorn, eller som eie i det mindste 32 Tønder Hartkorn i samme. d) I de Districter, hvor der ere forskiellige Lodseiere, skulle de, som eie over 32 Tønder Hartkorn, anses som Skolepatroner, og have Ret til at kalde een Gang for hver 32 Tønder Hartkorn; saa at dersom nogen har to, tre eller flere Gange saa meget Hartkorn, da maa han derfor kalde lige saa mange Gange, som han har 32 Tønder Hartkorn. Derefter kalder den største Lodseier næst efter ham, og saaledes fremdeles. Men i det District, som tilhører flere Lodseiere, af hvilke ikke hver eier saameget som 32 Tønder Hartkorn, skal Amtsskoledirectionen kalde, i Forhold til alt det Hartkorn, som tilhører de mindste Lodseiere, nemlig een Gang for hver 32 Tønder Hartkorn.

§ 51

Paa det at Udgifter til nye Skolelæreres Løn saameget muelig kunne spares, skal enhver Degn, i Overensstemmelse med, hvad Forordningen af 23de Jan. 1739 er befalet, være pligtig at modtage den Skole, som anvises ham i hans Sogn. Men findes han uskikket til at lære Ungdommen, da bør han lade Skolen forsyne ved en Substitut, som, efter foregaaende Prøve af Amtsprovsten, dertil ansees duelig. Vægrer Degnen sig for at opfylde denne Pligt, bør en dygtig Skolelærer, paa hans Bekostning, antages af Vedkommende, og han selv, efter Foranstaltning af Amtsskoledirectionen, tiltales til at have sit Degne-Embede forbrudt.

8de CAPITEL. Om Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, samt om Skolelærerens Lønning.

§ 52

Skolestuen bør være rummelig og af en, med Skolebørnenes Antal passende, Størrelse. Skolelæreren bør desuden have enstændigt Huusrum for sig og Familie, samt den fornødne Leilighed til 2 Køer og 6 Faar, saa og til at bevare sit Foder og Brændsel, samt den ham tillagte Jords Avling.

Skolestuen bør i det mindste være 4 Alen høj fra Gulvet til Bielkerne. Taget, Dørre og Vinduer bør være tætte, og de sidste saaledes indrettede, at de kunne lukkes op. Gulvet bør være enten af Brædder, eller Muursteen satte paa Kant. Grunden, paa hvilken Gulvet lægges, bør være opfyldt med Grus, eller strid Sand, indtil 1/2 Alens Hæide over den udvendige Jords Overflade. Ved Skolebygningen skal, saavidt Omstændighederne tillade, anskaffes en Haugeplads, af 1/2 Skieppe Lands Størrelse, til brug for Skolelæreren.

§ 53

Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bænke og Boghylder, skal, ved hver Skole, anskaffes en stor malet Trætavle af 2 Alens Høide og 2 1/2 Alens Bredde, hvilken skal ophænges ved Siden af Skolelærerens Plads. Saa skal der og, til Skolelæreren selv, indrettes en saadan Forhøjning, at et Bord og en Stol kunne staae derpaa.

§ 54

Det skal især paaligge Skolepatronerne, eller dem, som efter § 37 træde i disses Sted, at drage Omsorg for Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, efter de Regler, som ere foreskrevne Sognenes Skolecommissioner. De Materialer, som dertil behøves, ere de gaardbrugende Beboere pligtige at tilføre. Disse bør tillige forsvarligen vedligeholde Hegnet omkring Skolens Gaard, Hauge og Jordlod. Huusmændene og Indsidderne i Skoledistrictet bør derimod, efter rigtig Omgang, forrette alt Haandlanger-Arbejde ved Skolens Opbyggelse og Vedligeholdelse.

§ 55

Enhver Skolelærer bør nyde

a) som Lønning, efter Amtsskoledirectionens nærmere Forslag, (§ 3) 6 Tønder Rug og 10 Tønder Byg, der leveres ham in natura, samt 25 Tønder Byg, som betales efter hvert foregaaende Aars Capitelstaxt; dog maae det være Vort Danske Cancellie tilladt, efter Omstændighederne, at fastsætteen noget højere eller noget lavere Indtægt; og bør, i ethvert Forslag til disse Lønninger, opgives efter en rimelig Beregning, hvad de nærværende Indtægtskilder, saasom: Degnetrave, Offer og Accidentser, m. v. beløbe sig til, hvilket, for Fremtiden skal tiene til Regel saaledes, at ikkun det manglende bliver at ligne paa Sognenes Beboere (§ 56). Disse Bestemmelser skulle dog ikkun bringes til Udførelse paa de Steder, hvor Degnekaldene ere ledige, eller efterhaanden som de blive det. b) Som Brændsel, til hans og Skolens Fornødenhed, 6 Favne Bøgebrænde aarligen, eller saameget af andet Brændsel eller Tørv, som Amtsskoledirectionen finder at være af lige Værdie dermed. Dette Brændsel skulle vedkommende Jordegodseiere eller Selveiere udrede, i Forhold til det Hartkorn, som er underlagt Skoledistrictet; og Bønderne i samme skulle være pligtige RTørvene at skjære, skrue og hjemføre, samt Brændet at skove og hjemføre til Skolen. Valget mellem Bøgebrænde og andet Brændsel eller Tørv tilkommer Yderne. De Arvefæstere, som, efter deres Arvefæstebreve, kunne pantsætte og bortsælge deres Gaarde, bør deltage, i Forhold til deres Hartkorn, i Brændsels Udredning til Skolelærere. Naar Jordegodsejere, paa egen Bekostning, have opbygget, eller herefter opbygge, anordningsmæssige Skoler, og vedligeholde disse uden nogen Udgift for Districternes Beboere, maae det være tilladt, at Værdien af det Brændsel, som af dem skal leveres til bemeldte Skoler, lignes paa Skoledistricternes Beboere efter den i § 56 indeholdte Bestemmelse.

c) Af Foder til Kreaturer bør Skolelæreren nyde: 4 Læs Høe, hvert til 32 Lispund, og 8 Læs Halm, hvert til 24 Lispund; hvilket ligeledes af de Ydende tilføres ham. d) I Henseende til den Jord, som tilkommer Skolelæreren, blive Placaterne af 25de Novbr. 1801 og 18de April 1804 at følge.

§ 56

Alle Udgifter, som efter approberet Plan udfordres til Skolebygningens Opbyggelse, Forbedring og Vedligeholdelse, samt til de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger, saavelsom til Skolelærernes Lønning, bør for ethvert Sogn, eller, efter Omstændighederne, for ethvert Pastorat, udredes af samtlige dets Beboere, paa lige Maade, som for Udgifterne til Fattigvæsenet, ved allernaadigst opproberet Reglement af 5te Julii 1803 § 35, er fastsat, nemlig ved Ligning efter Beboernes Hartkorn, deres Formues Tilstand eller deres Leilighed.

§ 57

De Sogne, som maatte ønske saadant, kunne, af de offentlige Stiftelsers Midler, forvente sig Laan til den anordningsmæssige Jords Indkjøb for Skolelærere, naar den ikke paa anden Maade kan erholdes, end ved Kiøb; saavel som ogsaa til de fornødne nye Skolers Opførelse, eller til de nuværende Skolers anordningsmæssige Udvidelse og Forbedring. Hvilke Laan, med Renter blive at betale i en efter Omstændighederne fastsat Tid.

§ 58

De Bidrag, enhver af Sognets Beboere, ifølge den approberede Ligning, er pligtig at erlægge til Skolen eller dens Lærer, bør udredes til den ved Reparationen bestemmende Tid. I andet Fald inddrives de ved Udpantning efter Amtmandens Foranstaltning.

§ 59

Skulle et Sogn befindes saa fattigt, at det ikke formaaer at afholde alle forommeldte Udgifter, bør saadant af Amtsskoledirectionen indberettes til Vort Danske Cancellie, som er bemyndiget til at skaffe Sognet Understøttelse, ved Ligning paa Amtet blandt de øvrige offentlige Udgifter.

§ 61

Paa det at Skolelærerens Løn, uden altfor stor Byrde for Landboerne, kan forbedres, blive, naar de nuværende Degne afgaae, Degne-Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelærerne i Sognet, saaledes, at enhver nyder Degne-Indkomsterne for hans Skoledistrict; dog under de Vilkaar, som i Skolelærerens Instruktion bestemmes.

Dersom der ere flere Skolelærere i eet Sogn, skal den af dem, som Sognets Skolecommission finder bedst skikket til at være Kirkesanger, beskikkes dertil, og derfor nyde 10 Rbdlr. S.V. mere,end hvad ham ellers som Skolelærer, kunne tilkomme.

§ 62

Skolelærer-Enker kunne tillægges i Pension af deres afdøde Mands Embeder, indtil 1/8 Deel af samme faste Indkomster, efter Vort Danske Cancellies nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde.

§ 63

Der skal, i ethvert Amt, oprettes en Hielpekasse for Skolelærere i Amtet, hvis Bestemmelse skal være: 1) at forskaffe gamle afgaaede Skolelærere, saavelsom og Skolelæreres Enker, forhøjet Pension, i Forhold til deres Trang; om mueligt ogsaa Huuslye og Brændsel. 2) Ved overordentlige Til Indtægt for saadanne Hielpekasser skal af hver Kirkesanger og Skolelærer i Amtet, som har tiltraadt de fulde, for ham ved denne Anordning fastsatte Indkomster, ydes aarlig een Tønde Bygs Værdie efter hvert foregaaende Aars Capitelstaxt; samt af hvert Sogns Skolekasse svares 1 Rbdlr. S.V. aarligen. Saa skulle og de Degneboliger og tilliggende Jorder, som ikke behøves til de nye Skoler, sælges eller bortleies til Fordel for de nævnte Hielpekasser; dog at den sidste Degn, samt hans Enke og Arvinger, forlods erholde, hvad dem tilkommer efter Recript af 8de May 1751, i Tilfælde af at Boligen har været kiøbt; og, dersom denne har været lovligen pantsat, bør den laante Capital, med Renter, iligemaade først til Vedkommende udredes.

§ 64

Ved Kirkesangers og Skolelærers Afgang fra Embedet, blive Indkomsterne at dele imellem ham, Enke eller Arvinger, og den tiltrædende Kirkesanger og Skolelærer, saaledes:

a) Af den i § 55 Litr. a, ommeldte Lønning, bør den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger, nyde saa mange 1/12 Dele, som han har tient Maaneder i det løbende Aar, beregnet fra Nytaar til Nytaar. b) Samme Grundsætning bør følges, i Henseende til de i § 61 bestemte særdeles Indkomster for Kirkesanger-Embedet, og Producterne af den, i § 55 Litr. d, benævnte Jordlod; dog at i dette sidste Tilfælde, Omkostningerne paa Jordens Dyrkning, Besaaning og Indhøstning forlods godtgiøres efter uvillige Mænds Skiøn. c) Af, det i § 55 Litr. b, bestemte Brændsel, beregnes de 2/3 dele paa Vintermaanederne, nemlig fra November til April Maaneds Udgang, og den øvrige 1/3 Deel til de andre Maaneder i Aaret; og Aaret bør, i denne Henseende, regnes fra 1ste Novbr. til 1ste Novbr. Den afgaaende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger, nyde deraf den forholdsmæssige Andeel for saa mange Maaneder, som han har tielt, af det løbende Aar. Det øvrige, for Aaret leverede, Brændsel bør afgives til hans Eftermand i Embedet. Den fratrædende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger, skulle beholde Indkomsterne til Udgangen af den Maaned, i hvilken Vacance indtræffer, og være berettigede til at beboe Skolebygningen, indtil Eftermanden er kaldet. Det paaligger Sognecommissionen, saavidt mueligt, at drage Omsorg for, at afdøde Skolelæreres Enker kunne erholde passende Bolig, naar de udflytte fra Skolebygningen.

9de CAPITEL Om Skolekassens Indtægt, Udgift og Bestyrelse.

§ 66

Til ethvert Sogns Skolekasse skal henlægges følgende Indkomster:

1/ De saakaldte Lysepenge. 2/ De Penge, som paa Fastelavns Søndag og Søndagen efter Michelsdag indkomme i de Tavler, der da skulle ombæres for Skolekassen. I denne Anledning skal Præsten, den foregaaende Søndag opmuntre Menigheden til efter Evne at vise Goddædighed imod Skolerne. 3/ Andre frivillige Gaver, hvilke, tilligemed Givernes Navne, skulle antegnes i en dertil indrettet Bog, som i Skolen bevares. 4/ De, der eie eller ere beneficerede med Konge-og Kirke- Tiender, skulle betale 1 1/2 Rbsk. S.V. i aarlig Afgift for hver Tønde Hartkorn, af hvilken de oppebærer Tienden. 5/ Endeligen skulle de Bøder, som nogen maatte vorde tilpligtet at udrede formedelst Overtrædelser imod denne Anordnings Bud, altid tilfalde Skolekassen i det District, Forseelsen er begaaet. Saadanne Bøder indkræves af Skoleforstanderen; men, i Mangel af mindelig Betaling, udpantes de ved Sognefogeden efter Amtmandens Ordre.

§ 67

Af Skolekassen skal udredes:

1/ Udgiften til de nødvendigste Lærebøger for fattige Børn, hvis Forældre, Værger eller Huusbonder ikke kunne bekoste samme. 2/ Skrivepapir, Penne og Blæk til samtlige Skolebørn, samt Regnetavler til Brug i Skolen; dog bør ikkun de Fattige have disse Skrivematerialer for Skolekassens Regning; men, for de Formuendes Børn, bør Skolekassen, efter Skolecommissionens Bestemmelse, nyde Godtgiørelse for, hvad i denne Henseende, for dem har udlagt. 3/ Bibler og saadanne Læsebøger, af hvilke der behøves flere til Underviisningen i Skolen. 4/ Bøger, som Skolelæreren behøver, for at udvide sine Kundskaber, samt Landkaarter og andre Ting, som udfordres til Børnenes Underviisning; hvilket alt forbliver ved Skolen, som dens Inventarium og Eiendom.

§ 68

Skolekassen skal af Sognets Skolecommission saaledes bestyres, at deraf først bestrides de Udgifter, som ere uundgaaeligen nødvendige; dernæst de nyttige Udgifter, forsaavidt Kassen tilstrækker. Til disse sidste henregnes Bøger, som ere gavnlige, endskiønt de ikke ere aldeles nødvendige, samt Kaarter, Instrumenter, og Belønninger for Børn, som ved Undervisningen særdeles udmærkes for Flid og Sædelighed.

§ 69

Skolelæreren skal føre Regnskaber over Skolens Inventarium, og aflægge dette til Sognets Skolecommission, 2 Gange om Aaret, nemlig 1 ste May og 1 ste November, da det af Commissionen revideres og decideres; og bør Sognets Præst, paa Regnskabet, attestere: at han har efterseet alle Inventarii-Stykker, samt i hvad Tilstand han har befundet dem. Givet paa vort Slot Frederiksberg, den 29de Julii 1814.

Bilage. Instruction for Lærerne i Almueskolerne paa Landet i Danmark.

§ 1

Skolelæreren bør paa det nøiagtigste, holde sig Vor Anordning af 29de Julii 1814 om Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark efterrettelig, og efterkomme alt, hvad ham, i Overensstemmelse med samme, af vedkommende Foresatte befales til Skolevæsenets Fremgang.

§ 2

Han bør stedse foregaae Ungdommen med Exempel af et Christeligt og sædeligt Levned; samt, ved beskeden Opførsel, lærerig Omgang og nyttig Veiledning, søge at forskaffe sig den Agtelse, som ene kan give Undervisningen den sande Virksomhed og Kraft.

§ 3

I sit Forhold mod Børnene bør han forene Kierlighed med Alvorlighed, og vide at rette sig efter Børnenes Fatteevne og Gemytsstemning, samt vogte sig for at afskrække dem ved ublid Behandling; dog uden at forglemme sin Værdighed og Anseelse som Lærer.

§ 4

Reenlighed er en nødvendig Egenskab hos velopdragne og dannede Mennesker, den er ogsaa vigtig med Hensyn til Helbredets Vedligeholdelse. Skolelæreren bør derfor omhyggeligen paasee, at Børnene holde sig reenlige.

Erfares det modsatte, og det kan skiønnes, at det er Barnets egen Skyld, skal han advare dette; og, naar saadant intet frugter, gjære Barnet opmærksommere paa sig selv, ved at afsondre det fra de øvrige Børn og anvise det en særdeles Plads i Skolen; hvorhos Forældrene, Værgen eller Huusbonden bør gives Underretning derom. Befindes det, at Skylden har været hos Forældrene, Værgen eller Huusbonden, da da søger han at formaae disse til en bedre Omsorg for deres Børn eller Tyende; men dersom de vise sig forsømmelige, anmelder han det for Sognets Skolecommission til sammes videre Beslutning.

§ 5

Det er ogsaa vigtigt, at Børnene vænnes til Orden. I denne Henseende har Skolelæreren at paasee, at de, hver Gang de forlade Skolen, forvare deres Regnetavler, samt Skrive- og Læse-Bøger, paa et bestemt Sted, som Læreren skal anvise dem; saa bør han og have Tilsyn med, at Bøgerne holdes ordentlige og reenlige.

§ 6

Skolelæreren har at agte paa, at Børnene vise ham den tilbørlige Ærbødighed; derfor skulle Børnene hilse ham staaende, naar han kommer ind i Skolen, og ligesaa, naar han og de, efter fuldendt Skoletid, adskilles. Ligeledes bør han venligen modtage og hiemsende dem, og, ved blid Omgang og kierlig Behandling, søge at vinde deres Tillid og giøre dem Underviisningen behagelig.

§ 7

I de, ved Anordningen bestemte, Tider skal han hver Søgnedag holde Skole for den Ungdom, som hører til hans District.

§ 8

Skolestuen bør til alle Tider, holdes reenlig, og i det mindste feies tvende Gange om Ugen. Naar Skoletiden er forbi, og Børnene hiemsendte, bør Vinduerne lukkes op, og Stuen udluftes.

§ 9

I Henseende til Børnenes Inddeling i 2 Klasser, ligesom i alt andet Underviisningen og Skoletiden vedkommende, har han, paa det nøiste, at efterkomme det, som desangaaende i Anordningen er foreskrevet.

§ 10

Han bør, med lige Omsorg og uden Forskel, antage sig alle Børns Underviisning og Dannelse.

§ 11

Fremfor alting bør Skolelæreren søge at opvække Lærvillighed hos Børnene. Dette vil ikke falde ham vanskeligt, naar han, fornemmelig ved Læsebøgernes Afbenyttelse, kommer Børnenes naturlige Nysgerrighed til Hielp, og, ved fornuftig Veiledning, søger at forvandle den til gavnlig Videlyst. Denne Hensigt vil bedst kunne opnaaes, deels ved fattelige Anmærkninger over det,som læses; deels ved Samtaler om enkelte Ting i Naturen, som falde i Sandserne; deels endelig ved lærerige Fortællinger, dom give Anledning til at vække Indbildningskraften og øve Hukommelsen; hvormed tillige bør forbindes en, oftere gientagen, Henviisning til den nyttige Anvendelse, der i sin Tid vil kunne giøres af de Kundskaber og Færdigheder, som Børnene skulle erhverve sig i Skolen. En saadan Læremaade bør især iagttages ved de mindre Børn i 1 ste Klasse, som mere behøve Veiledning til at tænke rigtigt over, hvad der giør dem opmærksomme, end Underviisning i Ordets egentlige Bemærkelse.

§ 12

For at giøre Underviisningen behagelig og nyttig for Børnene, bør han beflitte sig paa et tydeligt Foredrag, og nøie lægge Mærke til, hvorvidt Børnene have fattet det, som giennemgaaes eller læses. I Henseende til Underviisningens forskiellige Dele, bør den, af vedkommende Foresatte antagne, Lections-Tabelle nøie følges, hvorved der, ved en god Afvexling af Læregienstandene, bliver at paasee, at Børnene ikke beskieftiges med de samme Ting i længere Tid, end een Time ad Gangen.

§ 13

Skolelæreren bør søge, at anvende enhver, i Underviisningen forekommende Leilighed til at lede og danne Børnenes moralske Tænkemaade. Især bør han tidligen indprente dem Agtelse for Sandhed og Retskaffenhed, samt ved at fremstille passende exempler, øve deres Dømmekraft i at udfinde, hvad Forskel der er mellem gode og slette Handlinger, og hvilke Følger de drage med sig.

§ 14

Ved Undervisningen i Religion har han især at beflitte sig paa et til Sagens Vigtighed svarende værdigt Foredrag. Religionens Sandheder bør ei allene forklares for Forstanden, men tillige lægges Børnene paa Hiertet. Han bør derfor især udbrede sin Uderviisning over de fatteligste Lærdomme og Grundsandheder, og af samme Aarsag ved smaa Børns Underviisning ikke opholde sig ved den 4de og 5te Part af Catechismen, fordi de Sandheder, som deri indeholdes, ikke passe til denne Alders Fatte-Evne.

§ 15

Underviisningen om Formiddagen begyndes altid med andægtig Sang og Bøn, og endes med en kort Bøn og et Vers. Sangene bør vælges med Overlæg, og saaledes, at Børnene kunne fortaae dem. Bønne forretter Læreren, saavelsom Børnene, staaende. Kommer et Barn for sildigt, skal det staae udenfor eller ved Døren, indtil Bønnen er til Ende, for ei at forstyrre Andagten. For de dmaa Børn søger Skolelæreren Leilighed til, ved at bibringe dem de første Begreber af Christi Lærdomme, tillige at forklare Bønnens Hensigt, og giver dem passende Exempler derpaa; samt udtolker for dem et eller andet fatteligt Vers, som opgives dem at læres udenad.

§ 16

I Henseende til den øvrige Underviisning i Regning, Skrivning, Historie og Geographie, har han at rette sig efter det, som desangaanede i Anordningen er fastsat, og den nærmere Veiledning, ham af Skolecommissionen gives. Ved Læsningen paasees, at Børnene læse rigtigen, tydeligen, og saaledes, at det skiønnes, at de vel forstaae Meningen. Ved Skrivningen paasees, at Børnene skrive saadanne Ting, som kunne hielpe til at udvide deres Kundskaber, i Forbindelse med det, som ved Underviisningen er foredraget; samt at det ikke ved Arbeidet tillades dem at sidde i en Stilling, som enten giver Anledning til slet Skrift, eller endog kan være Helbreden skadelig. Saa bør de ældre Børn flittigen øves til selv at føre Pennen, hvad de have lært i Skoletimerne. Under Regneøvelserne søger Læreren tillige at vænne Børnene til at giære Beregninger i Hovedet, uden hielp af Tavle eller Skrift. Paa Tavlen derimod bør de øves i at opsætte Regninger og Overslag, som kunne vorde anvendelige i det daglige Liv. Med Underviisningen i Geographien forbindes en kort Udsigt over Landenes, og især Fædrelandets, Historie, ligesom og om deres Natur-og Kunst-Producter.

§ 17

Da Underviisningen bør skee efter en bestemt Plan, saa skal Skolelæreren udkaste en Tabelle, som indeholder hans Forslag til de Slags Underviisninger, han formener at være de meest passende til hver Dag i Ugen, i de bestemte Timer, fra 1ste May til 1ste November, og fra 1ste November til 1ste May; hvilket Forslag bliver, med Sognecommissionens Betænkning, at indsende til Amtsskoledirectionens Approbation eller Forandring. Derefter skal Tabellen opslaaes i Skolestuen, paa det at enhver kan læse, hvad der i hver Time skal foretages. Skolæreren maa ikke, uden vigtige Aarsager, afvige fra denne Tabelle; og, naar saadant skeer, bør han antegne det, tilligemed Aarsagen dertil, i sin Journal over Børnenes Skolefliid.

§ 18

Ordenen, efter hvilken Børnene skulle sidde i Skolen, bliver at bestemme ved de anordnede Examina, efter de derved meddelte Characterer for Fliid og Fremgang, saavelsom og for sædelig Opførsel; hvorved tillige iagttages, at Drengene og Pigerne sættes paa særskilte Bænker, saa at ikke begge Kiøn sidde imellem hinanden.

§ 19

Det skal være Skolelæreren tilladt, at lade Børnene gaae ud af Skolen een Gang om Formiddagen og een Gang om Eftermiddagen, hver Gang eet Kvarter, for at forfriske sig.

§ 20

Skolelæreren skal holde en ordentlig Protokol over alle Børn i hans Skoledistrict, som endnu ei have været til Confirmation, og som kunne søge Skolen, fra den Tid, de have fyldt det 6te Aar.

§ 21

Det paaligger Skolelæreren at paasee, at Børnene ikke forsømme Skolen eller Kirken. For at opfylde denne Pligt, skal han, i Journalen over Børnenes Fliid, anføre, naar et Barn er kommet for sildigt, eller ganske erudeblevet af Skolen. Ligeledes anmærkes deri: om det har været flittigt og anstændigt, eller gjort sig strafskyldig. I denne Journal, som bør føres efter et, af Amtsskoledirectionen meddelt, Schemma, anføres tillige: naar Skolen ikke er bleven holdt, og af hvad Aarsag. Journalen maae tillige være i Skolen, og, efter Forlangende, forevises i Skolecommissionen og til de Medlemmer af samme, eller andre Foresatte, som begiere at see den, ved deres Besøg i Skolen.

§ 22

Et Barn, som oftere kommer for sildigt, eller udebliver fra Skolen, uden gyldig Aarsag, skal af Skolelæreren, naar det er Barnets Skyld, Ligesaa mange Dage, som det er kommet for sildigt eller udeblevet af Skolen, udelukkes fra al Deeltagelse i de Fornøielser og Frieheder, der tillades de øvrige Børn. Men skulde Barnet saaledes vedblive en heel Uge, da skal Læreren desuden, efter Omstændighederne, flytte det een eller flere Pladser ned; og dersom en saadan Straf endnu ikke hielper, da har han at anmelde det for Sognets Skolecommission, som nærmere bestemmer, hvorledes et saadant Barn, for gientagen Forsæmmelse, bør straffes. Er derimod Skylden hos Forældrene, Værgen eller Huusbonden, da forholdes efter Anordningens 17de §.

§ 23

Skolelæreren haver i Henseende til Børn, som have smitsomme Sygdomme, eller smittende Udslæt, at paasee Overholdelsen af Anordningens § § 14,15. Skulde Forældre eller Foresatte, sende et Barn i Skolen, der har saadan Sygdom, eller Udslæt, da bør Læreren ufortøvet sende det tilbage til dets Hiem, og lade Forældrene, Værgen eller Huusbonden vide Aarsagen. Saa bør han og anmelde det for Skolecommissionen, til sammes videre Foranstaltning. Iøvrigt paalægges Skolelæreren, at iagttage de i Anordningerne om Vaccinationen bestemte Forskrifter, samt, efter bedste Evne, at fremme Skoleungdommens Vaccination.

§ 24

Skolelæreren bør søge at befordre Børnenes gode Opførsel og Fliid, deels ved at opmuntre de sædelige og flittige, deels ved at paalægge de vanartige og efterladende en forholdsmæssig, og til Forbedring sigtende, Straf.

§ 25

Han skal, ved den ham betroede Skoletugt, omhyggeligen vogte sig for Partiskhed, Lidenskab og deraf flydende Overilelse. Især maae han, ved en forsigtig Uddeling af Opmuntringer og Straffe, forebygge, at Børnene ikke, ved Opmuntringerne, forledes til Egennytte eller Forfængelighed, og at de, ved Straffene, hverken forhærdes, eller giøres modløse.

§ 26

De Børn, som udmærke sig ved Fliid og sædelig Opførsel, maae Skolelæreren belønne og opmuntre:

1) ved at give dem Tilladelse til at øve sig i adskillige Lege, efterat Underviisningen i Skolen er endt, naar Aarets Tid og Veirlig tillade det; 2) ved at undervise dem, som have Lyst og Evne dertil, i at plante,pode og udføre andre Haugedyrknings-Sysler; 3) ved at betroe de sindigste og skikkeligste et Slags Opsigt over de øvrige, ved deres fælles lege. 4) Ligeledes ventes det af Skolelæreren, at han, saafremt han er musikkyndig, vil anvende Underviisning i at spille paa et eller andet Instrument, som en Belønning for de flittige Børn, der findes skikkede til at modtage saadan Underviisning.

§ 27

I Henseende til Straffene, bør Skolelæreren især afholde sig fra al saadan Behandling, som enten kunde have skadelig Indflydelse paa Børnenes Legemer, eller være den, med Straffen tilsigtede Forbedring iveien.

Han maae aldrig tillade sig , at give Børnene Ørefigen, Stød eller Slag med Haanden, at knibe dem, eller bruge Skieldsord imod dem. Ligesaalidet maae han indføre nogen Skambænk eller Skamkrog; og overalt ingenlunde betiene sig af vanærende Straffe, som kunne qvæle Ærefølelse, og mere tiene til at forhærde, end forbedre det.

Foruden de Revselser, som i det foregaaende ere bestemte for Børn, der ei iagttage den fornødne Reenlighed, saavelsom for dem, der forsømme Skolen, har Skolelæreren et Tvangsmiddel mod de uskikkelige eller ulydige Børn, ved ei at tillade dem at tage Deel i nogle af Legetimerne.

De Børn, som ere under 10 Aar, har han desuden Ret til at Straffe med et lidet Riis; de større med en tynd Tamp, uden Knuder.

I Tilfælde, hvor Skolelæreren anseer de Straffe, som det er ham tilladt at bruge, for at være utilstrækkelige, efter Forseelsens Beskaffenhed, bør han indberette det til Sognets Skolecommission, og af samme vente nærmere Forholdsregler.

§ 28

Ved den, i Anordningens 28de § ommeldte, Underviisning for dem, som have været til Confirmation, bør Skolelæreren tage Anledning til at udvide og befæste de Kundskaber, som disse allerede forhen have erhvervet sig; samt især benytte sig af den Indflydelse, en saadan vedvarende Underviisning vil give ham, til at giøre dem bekendte med de Pligter, som deres modnere Alder og forandrede Vilkaar medføre; og saaledes, efter Muelighed, fremme Sædelighed, Fliid og huuslig Lyksalighed blandt Land-Almuen.

§ 29

Med den ham anbetroede Ungdoms Forældre, eller andre Foresatte, bør Skolelæreren stedse søge at leve i god Forstaaelse. Han bør, ved givne Leiligheder, underrette dem om deres Børns Opførsel og giorte Fremskridt, samt efter Evne, være dem behielpelig med gode Raad i Henseende til Børnenes Opdragelse. Naar de besøge Skolen, bør han ogsaa der venligen imodtage dem, og tillade dem at være overværende ved Underviisningen; dog at denne ikke derved i nogen Maade afbrydes.