Frederiks Sogn (Viborg Amt)
Frederiks sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Frederiks Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Frederiks Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Frederiks Sogn — hvoraf en Del i Fjends Hrd., se S. 664 —, beliggende paa Alhedens nordl. Del, omgives af Annekset Karup, Torning, Vium og Lysgaard Sogne samt Nørlyng (Dollerup og Finderup S.) og Fjends Hrd. (Davbjærg og Resen S.). Kirken, noget østl., ligger 2 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder, kun enkelte Steder med Smaahøje og langstrakte Sænkninger, ere for en stor Del dækkede af Lyng, under hvilken en mere eller mindre dyb, men i det hele ret god Mor. En Del af Arealet er beplantet — en stor Del af Statsplantagerne Stendals Pl. med Ulvedals Pl. og hele Havredals Pl. —; desuden en Del Enge. I Sognet krydses ved Frederiks Kirke Landevejene fra Skive til Vejle og fra Viborg til Karup.
Fladeindholdet 1896: 12,454 Td. Ld. (5764 Td. i Fjends Hrd.), hvoraf 2352 besaaede (deraf med Rug 586, Byg 121, Havre 1001, Boghvede 82, Bælgsæd 16, Spergel 85, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 200, Kartofler 189, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 1915, Høslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 20, Skov 1320, Kær og Fælleder 34, Heder 6291, Veje og Byggegr. 132 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 909 Stkr. Hornkv. (deraf 484 Køer), 1169 Faar, 449 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td. (33 i Fjends Hrd.); 24 Selvejergaarde med 29, 128 Huse med 39 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 862 — 341 i Fjends Hrd. — (1801: 422, 1840: 518, 1860: 598, 1890: 775), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 49 levede af immat. Virksomh., 533 af Jordbrug, 71 af Industri, 22 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirksomh., 38 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognets sydl. Del (Lysgaard Hrd.) ligger Frederiks Kirke med Præstegaard og Byerne: Frederikshede eller Havredal med Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Andelsmejeri („Frederik“) og Kro; Aarestrup. Ulvedal, Gd. og Skovfogedbolig. Gaarde og Huse: Øster-Frederikshede eller Trehuse. I den nordl. Del (Fjends Hrd.) Byen Frederikshøj ell. Grønhøj med Skole, Købmandshdl., Mølle og Kro. Gaarde og Huse: Vester-Frederikshøj ell. Resenfelde; Øster-Frederikshøj ell. Sandkjærgde.; Nørre-Frederikshøj ell. Tohuse; Sønder-Frederikshøj ell. Firhuse; Benslehøj.
Frederiks S., een Sognekommune med Annekset, er delt i to Sognefogeddistrikter, hvoraf det sydl. hører til Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), det nordl. til Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), i øvrigt til Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 64. (sydl. Distr.) og 142. Lægd (nordl. Distr.). Kirken tilhører Staten.
Kirken bestaar af Skib, af Mursten, opført 1766 (indviet 16/4), og Vaabenhus, af røde Mursten, opført 1866. Aar 1896 opførtes et lille Klokketaarn, over Skibets vestre Gavl. Kirken har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol fra 1766. Alterbilledet er malet af C. A. Schleisner. Paa Alterets Bagside staar: „Alheden bygged op Kong Frederik den Femte, — De Tysker var han god og Kirken ej forglemte; — Hans Søn, Kong Christian den Syvende af Navn, — Tog den i Naade an og fremmed hver Mands Gavn“. Døbefont af Zink.
Den egentlige Alhede ligger i Frederiks, Resen, Karup og noget af Torning Sogne, begrænset mod V. af Karup Aa mellem Hagebro Kro og Bøgelund, mod Ø. omtr. af en Linie mellem Vedhovedgde. og Knudstrup (i videre Forstand bruges Navnet „Alheden“ om Hedestrækningerne paa begge Sider af Karup Aa, den saakaldte „Karupflade“, omtr. 12 □ Mil, hvortil Fjends, Lysgaard og Hids Herreder samt noget af Ringkjøbing og Aarhus Amt høre). Det første alvorlige Forsøg, der gjordes paa at opdyrke Alheden, som tilsyneladende er helt horisontal, men i Virkeligheden falder ganske svagt af til Karup Aa, var 1759, da Regeringen indkaldte omtr. 1000 Kolonister (265 Familier, 965 Personer) fra Egnene ved Rhin og Main. De fordeltes i smaa Byer, der oprindl. vare byggede efter Rhinegnenes Mønster med to snorlige Gader, hvori hvert Hus, af Mur- og Bindingsværk, var indrettet til to Familier, og med en Brønd i hver Gade. Til Driften fik hver Mand et Par Stude, en Ko, Plov, Harve og Vogn. Efter at have afbrændt Lyngen saaede Kolonisterne først Boghvede, dernæst Rug og til sidst Kartofler. Men man havde til Opdyrkning valgt nogle af de daarligste Strækninger uden Enge og Vandløb, og desuden vare de fleste Kolonister Haandværkere uden Kendskab til Landbrug. Resultatet var derfor kun daarligt, saa at mange af Kolonisterne snart tabte Modet og rejste tilbage eller flyttede andre Steder hen; 18 Familier bosattes saaledes paa Randbøl Hede i Ribe og Vejle Amter; 1768 var der kun 49 Familier, med 241 Personer, tilbage i de to Byer, Havredal og Grønhøj (Frederikshede og Frederikshøj), fra hvilke de andre ovenfor nævnte Bebyggelser senere ere udflyttede. Ved store Pengetilskud (1760-66: omtr. 300,000 Rd.) lykkedes det Regeringen at holde Resterne af Kolonisterne til Stedet, indtil de, særlig ved at bruge Hornkvæg som Arbejdsdyr og ved Kartoffelavl („Kartoffeltyskerne“ var længe deres Spottenavn), kunde hjælpe sig selv. I de første Aar boede i hver af de to Byer en teol. Kandidat, der prædikede, medens Præsten i Torning og den reformerte Præst i Fredericia besørgede Kommunionen for de dels lutheranske, dels reformerte Kolonister. Skønt den reformerte Præst vedblev at fungere indtil 1808, fik dog Kolonien alt 1764 sin egen lutherske Præst i Ungareren Oswald, der boede i Frederikshede; 1773 fik Præsten sin egen Præstegaard, idet Kongen skænkede to Kolonigaarde, der vare opf. ved Kirken, til dette Brug. Nu ere alle Lutheranere. Kirkesproget var udelukkende tysk, indtil det ved kgl. Res. af 19/8 1856 bestemtes, at det skulde være afvekslende tysk og dansk, og fra 1870 bruges alene dansk. Kolonisterne have efterhaanden arbejdet sig op til forholdsvis velhavende Folk; skønt de endnu ved deres mørkere Lød røbe deres fremmede Oprindelse, ere de dog nu til Dels smeltede sammen med den omboende Befolkning, have opgivet det tyske Sprog og indgaa Ægteskaber uden for Sognet.
Ogsaa Statens første Forsøg paa Træplantning i disse Egne mislykkedes til Dels paa Grund af Ukendskab til Hedernes Natur og de Træarter, der skulde benyttes. I den nordøstl. Del af Alheden anlagdes 1790 Stendals Plantage, omtr. 595 Td. Ld.; 1796 forøgedes den med Ulvedals Plantage, omtr. 433 Td. Ld., og 1828 kom Havredals Plantage, omtr. 332 Td. Ld., til. Til Beplantningen, der forestodes af G. W. Brüel, benyttedes alm. Fyr; men denne viste sig senere ikke at kunne trives her. Først da man særlig anvendte Rødgran, og da der ved Hedeselskabets Stiftelse kom nyt Liv i Træplantningssagen, trivedes Plantagerne. (Se F. C. Carstens, Bemærkn. over Alheden og dens Kolonier, Viborg 1839, og E. Dalgas, En Oversigt over Hederne i Jyll., Aarhus 1866, Geogr. Billeder fra Heden, Kbh. 1870, og Hederne i Danm. og deres Trækultivering, Aarhus 1878).
Paa begge Sider af Skellet mellem Frederiks og Lysgaard Sogne strækker sig i en ret smal Stribe en tæt Række af Gravhøje (se Billedet S. 753). Mod N. fortsættes Rækken ind i Dollerup Sogn, mod S. gaar den gennem Torning Sogn langt ind i Funder Sogn. Formentlig betegner den ligesom andre lign. Højrækker en ældgammel Færdselsvej, ved hvilken man i Oldtiden boede tæt.
Øster-Aarestrup nævnes 1466; men 1486 var A. en Gaard, som Bisp Niels Glob i Viborg forlenede til Niels Andersen og hans Afkom i 300 Aar.
