Fur Sogn
Fur sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Harre Herred Viborg Amt. I sognet ligger Fur Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Fur Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Fur Sogn, det største i Herredet, bestaar af Øen Fur eller Furland (0,4 □ Mil, 22 □ Km.) i Livø Bredning, N. for Salling, hvorfra det adskilles ved det bugtede Fursund, paa det smalleste Sted omtr. 815 Al. bredt; mod N. er Øen skilt fra Livø ved det langt bredere Favnedyb. Kirken, paa Øens Sydøstkyst, ligger omtr. 3 3/4 Mil N. for Skive. Øen er bredest mod N., omtr. 1 Mil, mellem Vestpynten Knudshoved og de to Østpynter Færker Odde og Engelst Odde; mod S. løber den spids til i Degen- eller Harvarp Odde. Øen har mod N. høje, lyngklædte Bakker, hvis højeste Punkt er den for sin vide Udsigt bekendte Lille Jens Høj, 242 F., 76 M., og som falde af til Kysten med temmelig bratte Skrænter. I Bakkerne fremtræde Moleret og Rødstenen, et jærnholdigt Sandstenskonglomerat, der flere Steder rager frem som smaa Klipper, saaledes N. for Lille Jens Høj i en lille Dal, der strækker sig ud til Fjorden, og hvori den meget omtalte, 6-7 Al. høje „Rødsten“ ligger, og ved Enden af Dalen i Havstokken. Den sydlige Del af Øen er lavere med helt jævne, gode, muldsandede Agerjorder. Øen har flere Eng- og Kærstrækninger (som Faskjær og Vojlekjær), der vistnok tidligere have staaet under Vand og delt Øen i flere Holme, saaledes „Knuden“ mod N. V. (ved Oversvømmelsen 1839 stode disse Lavninger under Vand).
Fladeindholdet 1896: 3999 Td. Ld., hvoraf 1328 besaaede (deraf med Rug 248, Byg 219, Havre 533, Bælgs. 23, Blands. til Modenh. 20, Grøntf. 167, Kartofler 85, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 560, Høslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 24, Skov 34, Moser 24, Kær og Fælleder 117, Hegn 10, Heder 1478, Stenmarker m. v. 29, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 1083 Stk. Hornkv. (deraf 522 Køer), 1546 Faar, 441 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197 Td.; 64 Selvejergaarde med 140, 152 Huse med 56 Td. Hrtk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1592 (1801: 398, 1840: 882, 1860: 1061, 1880: 1373), boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 630 af Jordbr., 7 af Gartneri, 502 af Fiskeri, 168 af Industri, 48 af Handel, 25 af Skibsfart, 26 af forsk. Daglejervirks., 112 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvirp, Nederby, Madsbad og Debel, omtr. liggende i een Række, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (Hvirps og Debels), Missionshus (opf. 1893), Lægebolig, Sparekasse (opr. 9/3 1873; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 187,949 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,868 Kr., Antal af Konti 506), Mejeri, Gæstgiveri, Købmandshdlr., Handelsetablissementer, m. m. Gaarde og Huse: Vojel; Engelst; Dalager; Anshede; Præstegde.; Sundgde.; Lundgde.; Griselgde.; Pikhede; Stisager; Søndergde.; Blegager; Kjønsborg. Ved Sydøstkysten, ved Stenør Odde, Fur Mølle og Færgested, med Overfart til Branden i Selde S. (se S. 620).
Foruden Agerbrug er Fiskeri Hovederhverv. Der fiskedes ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 fra 60 Baade især Aal (til Værdi af 63,000 Kr.), Sild (4000 Kr.), Flynder (7500 Kr.) og Torsk (3500 Kr.).
Fur S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 288. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den lange, smalle Kirke (vistnok fra Beg. af 12. Aarh.), indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kor, Apsis og den østl. Del af Skibets Nordmur ere opf. af Rødsten paa Dobbeltsokkel af samme Materiale og af Granit; Resten af Skibet er af Granit. Syddøren og flere Vinduer ere bevarede. Skibet har fladt Bjælkeloft, Kor og Apsis Hvælvinger. Taarnet, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum (før Gravkapel, hvori Præsten Peder Schiwe, † 1695, har hvilet) med Rundbue ind til Skibet. Sydmuren er omsat 1892 og det Indre fornyet 1899. Ny Altertavle. Romansk Granitdøbefont med Figurer af en Løve, en Drage, en Ørn og et Menneske samt Løvværksslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. (restaur. 1900). Orgel fra 1899. Lysekrone, skænket 1703 af Hofmurmester Hans Olufsen og Hustru. I Loftet et Sldb; Series pastorum.
Øens Navn — i Vald. Jrdb. Fuur, hvor der nævnes Hus og Harer (1169: Phur, senere Former: Fwer osv.; Udt. er „Faarland“) — udledes af Fyr, da Øen tidligere skal have været dækket af store Fyrreskove, hvad Moserne udvise, og hvis sidste Rester skulle være ødelagte af de kejserlige Tropper 1627. Øen har alt i Oldtiden været beboet. Der er talt omtr. 60 Gravhøje og 6 Dysser, deraf 5 Langdysser, men af de sidste er kun den 206 F. lange „Emmelsten“ ved Debel tilbage; den var omsat med omtr. 60 Randsten (nu for det meste borte) og har indesluttet 2 Kamre. Af de forsvundne Langdysser hed en paa Lundgaards Mark „Prammen“, en anden paa Madsbad Mark „Stenerbakken“. Af Gravhøjene er der ved Madsbad fredlyst 3 (deribl. Lille Odinshøj), ved Pikhedegde. 2 og ved Søndergde. 2. I Middelalderen tilhørte Øen Viborg Domkapitel (se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 527 flg. og 565 flg., og Heise, Dipl. Vib.); Bisp Niels skænkede Kirken til Domkapitlet. Dog nævnes ogsaa adelige paa Øen, saaledes Mikkel Aagesen af Fur 1319 og Jens Mikkelsen af Fur 1365-93, begge af Krabbernes Slægt; Fru Marine, Hr. Jens Mikkelsens Datter, gav 1410 sin Hovedgaard Lundegaard paa Fur til Dueholm Kloster for Sjælemesser. Efterhaanden er vei Domkapitlet kommet i fuld Besiddelse af Øen, om end det laa i Strid om den, saaledes med Iver Krabbe til Østergaard, der søgte at faa Lundegaard tilbage. At der har ligget flere Hovedgaarde, er utvivlsomt, saaledes „Østedholm“, hvortil ovenn. Jens Mikkelsen skrev sig, og som vistnok har ligget paa en Holm „Slottet“ i Vigen paa Sydøstkysten. Ogsaa paa Nordvestkysten ligger et Voldsted, Gammelgaard. I 1. Halvdel af 18. Aarh. nævnes som Ejer af Øen And. Kjærulf til Kokkedal og Sødal, derpaa Enevold Braës til Kokkedal, senere Byfoged Bassesen i Nibe og Thygesen til Randrup, hvilke sidste solgte Øen til Beboerne i Beg. af 19. Aarh.
Rødstenen kan som nævnt ved Kirken benyttes som Bygningsmateriale. I „Rødstenen“ inde i Dalen, til hvilken Sagnet om Bjærgmanden, der spaaede Vald. Atterdag, er knyttet, er der en lille Hule (en langt større findes i Rødstenen ude i Havstokken, efter Sagnet gravet af engelske Krigsfanger i Beg. af 19. Aarh.). — Paa Sydsiden af Øens nordl. Bakkeparti ligger Helligkildedalen, hvori 3 Kilder, hvis Vand vistnok tidligere har været anset for helbredende. — Tæt Ø. for Lundegaards Mark ligger „Røverstuen“ Fordybning i Bakkerne, der tidligere skal have været Tilhold for Røvere (se D. Atl. IV, S. 767).
Litt.: R. H. Kruse, Beskr. over øen F., i Saml. til j. Hist. V, S. 375 flg.
