Gammelsogn
Gammelsogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). Selvstændig sogn indtil 1966, men kirkelige handlinger skete i Grenå, da den gamle sogne kirke allerede blev revet ned omkring 1627, dog blev kirkegården brugt frem til 1740.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Gammelsogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Grenaa Landsogn eller Gammelsogn omgives af Grenaa Købstadjorder, Enslev, Voldby og Hammelev Sogne samt Kattegat og Sønder Hrd. (Aalsø S.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa. De ikke videre højtliggende (mod N. V. dog Tyvhøj, 159 F., 49 M., med trig. Stat.) og noget bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Gennem det sydvestl. Hjørne gaar Landevejen fra Randers til Grenaa og Grenaa Havn.
Fladeindholdet 1896: 2079 Td. Ld., hvoraf 1034 besaaede (deraf med Rug 268, Byg 227, Havre 364, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 10, Kartofler 65, andre Rodfr. 87), Afgræsning 477, Høslæt, Brak m. m. 366, Have 11, Skov 3, Kær og Fælleder 44, Heder m. v. 77, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 213 Heste, 658 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 689 Faar, 418 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 159 Td.; 41 Selvejergde. med 140, 62 Huse med 19 Td. Hrtk. og 50 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1094 (1801: 247, 1840: 291, 1860: 499, 1890: 890), boede 1890 i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 367 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 299 af Fiskeri, 107 af Industri, 20 af Handel, 4 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aastrup med Skole; Bredstrup (hvorunder Havnevejen, se under Grenaa, med Skole) med Kalkbrud (tilhørende „De jydske Kalkværker“; drives ikke til Stadighed); Dolmer; Robstrup. Vester-Hesseldal, Gde.
Grenaa Lands., der har Kirke fælles med Købstaden, er en egen Sognekommune og hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 349. Lægd.
I Aastrup laa en Hovedgaard, som 1397 og 1409 af Jep Nielsen Kirt og Hustru Else, Datter af Hr. Peder Gjødesen, blev tilskødet Øm Kloster, der 1415 fik Skøde af Ebbe Henriksen (Udsøn) paa al hans Hustrus Ret i A.; 1464 lejede Klosteret Gaarden bort til Væbneren Oluf Bosen, som endnu 1489 boede her. — I Dolmer boede 1581 Agnete Mikkelsdatter Hvas.
Den anselige Tyvhøj (eller Thorshøj) er fredlyst.
Sognet har tidligere været et eget Kirkesogn, der først 1558 blev Anneks til Købstaden. Kirken, som først blev nedbrudt efter 1627, laa V. N. V. for Grenaa Kirke (paa Kobstadjorderne; se S. 841); efter en af Nationalmus. 1893 foretagen Undersøgelse har den lille Kirke været opf. væsentlig af Kridtstenskvadre uden Sokkel og har bestaaet af Skib og Kor fra rom. Tid samt Forhal (Taarn?) mod V. og Vaabenhus mod S., begge senere tilføjede (se Jyllandsposten 11/12 1893). Kirkegaarden benyttedes indtil 1740.
