Ginnerup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ginnerup Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Ginnerup kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ørum Sogn

  • 15?? Rasmus Mikkelsen Rytter
  • 1585 Jens Jensen Ryum
  • 1603 Ole Christensen Pind
  • 1628 Laurits Jensen Rafn
  • 1654 Christen Jensen Breum
  • 1655 Lars Rasmussen Lidemarch
  • 1694 Jacob Hansen Cappel
  • 1734 Lorents Johansen Heerfordt
  • 1776 Jacob Cappel Heerfordt
  • 1803 Peter Nicolai Levinsen
  • 1818 Ib Christian Valeur
  • 1857 Ivar Seidelin
  • 1865 Johan Vilhelm Beck
  • 1874 Emil Jens Jesper Jespersen


Følgende beskrivelse af Ginnerup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ginnerup Sogn, Anneks til Ørum, omgives af dette, Glæsborg, Kastbjærg, Villersø og Enslev Sogne, Sønder Hrd. (Vejlby, Lyngby og Albøge S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Tøstrup Sogn. Kirken, mod S., ligger 1 Mil V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder (højeste Punkt 200 F., 63 M.) ere sandede. Nogen Skov (Trustkast, Fannerupgaard Sk.). Mod S. V. løber Ørum Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 4679 Td. Ld., hvoraf 1891 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 453, Byg 273, Havre 669, Boghvede 10, Bælgsæd 6, Frøavl 30, Blands. til Modenh. 221, Grøntf. 7, Kartofler 58, andre Rodfr. 125, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 1118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 951, Have 35, Skov 375, Moser 36, Kær og Fælleder 147, Hegn 9, Heder 18, Veje og Byggegr. 98 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 907 Stkr. Hornkvæg (deraf 582 Køer), 629 Faar, 602 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 188 Td.; 26 Selvejergde. med 177, 40 Huse med 11 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 778 (1801: 240, 1840: 318, 1860: 487, 1890: 744), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 429 af Jordbr., 5 af Gartneri, 97 af Industri, 7 af Handel, 175 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ginnerup med Kirke, Skole og Telefonst.; Fannerup (1404: Farændorppæ) med Skole; Mastrup, ved Landevejen, med Skole. Hovedgaarden Skjærvad, med Vandmølle og Afbyggergaardene Neergaardsminde og Holmegaard, har henved 44 Td. H. (hvoraf 36 under Hovedgaarden), 1200 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 445 Skov, 15 Veje og Byggepl., Resten Ager; til Gaarden en Vand- og Vejrmølle. Asgaard har 25 1/4 Td. H., omtr. 450 Td. Ld., hvoraf 66 Eng, 24 Kær, 7 Skov og Have, Resten Ager. Gaarden Constantia har 15 Td. H., 320 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Fannerupgaard, med Pumpestation, Vandmølle og Bageri, har 13 3/4 Td. H., 374 Td. Ld., hvoraf 135 Ager, 69 Eng og Græsningsjord, 100 Skov og 70 i det tørlagte Kolindsund. Neder-Slemminge, Huse.

Ginnerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 359. Lægd. Kirken tilhører Grev Sponneck.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere vistnok fra sent i 14. Aarh. (den østl. Del og Koret dog vist senere ombyggede), af raa Granit, Kridtsten og røde Mursten i uordnet Skifte; Norddøren kan spores. Taarnet og Vaabenhuset, af røde Mursten, ere senere tilføjede. Kirken har Hvælvinger (undtagen Vaabenhuset). Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Disciplene i Emaus) af H. C. Levy, fra 1875. Romansk Granitdøbefont. Tarvelig Prædikestol. I Skibet et Krucifiks. Ligsten over Forpagter paa Skjærvad Christen Jensen Vinther, † 1770, og over Forpagter paa Ørbækgd. F. Hansen, † 1782. I Vaabenhuset Ligsten over Borgmester i Grenaa Joh. Welow, † 1685.

Skjærvad (Skærewath) blev 1386 tilskødet Hr. Jens Andersen (Brock) til Estrup af Dronn. Margrethe, der havde købt den af Hr. Thure Knudsen og Vilhelm de Swawen „fratruelis dni. Wilhelmi militis“. Hr. Jens Andersen efterlod S. til sin Sønnesøn Lage Jensen, hvis Søn Hr. Axel Lagesen 1455 lejede den til Væbneren Niels Munk, der endnu 1464 boede her. Med Hr. Axels Datterdatter Fru Mette Bydelsbak kom S. til Hr. Mogens Gøye († 1554), derpaa til hans Datter Ide, g. m. Otte Rosenkrantz til Næsbyholm, deres Datter Sophie Rosenkrantz († 1571), g. m. Jak. Enevoldsen Seefeld til Visborggd. († 1599), deres Datter Birthe S. († 1593), g. m. Erik Kaas til Voergd., hendes Fader og hans Enke Sophie Bille († 1608), Sønnen Hans Seefeld, der 1613 solgte S. til Jørgen Skeel, hvis Søn Christen S. ejede S. (68 Td. H.) 1662, hvorefter S. laa under Grevskabet Scheel (1795 havde den i alt 814 Td. H.), senere under Stamhuset Benzon indtil 1840, da den solgtes til Kmhr. Chr. Benzon til Christiansdal; senere har den tilhørt Chr. Fr. Jul. Risom og Joh. Andr. Neergaard, der 1856 solgte den til Brødr. Etatsr. J. F. Carøe og C. F. Carøe, hvis Arvinger (Gross. Carøe, Pastor Carøe og Dr. Jantzen) nu eje den. Hovedbygningen, en Fløj i 1 Stokv., er af Bindingsværk med 2 Kviste og Kamgavle. (Et Billede af den gamle Bygning findes paa Tapeterne paa Gml. Estrup, se S. 929). Ved Skjærvad Mølleaa paa lavt Terræn ligger det gamle Voldsted: en større aflang-firkantet Banke, omgiven af en Grav og der udenfor en lavere Vold; paa Banken ses endnu Murlevninger; nu er der anlagt en Frugthave, Voldene ere beplantede og Gravene forvandlede til Enge. S. for Voldstedet ses Spor af gamle Fiskedamme; to af dem ere i ny Tid istandsatte. — Af Skjærvad Bøndergods, som overdroges Kmhr. Benzon med omtr. 540 Td. H., solgtes det meste af ham og Risom, og heraf oprettedes senere flere større Avlsgaaarde, deribl. Slemmingegd. i Enslev Sogn samt Asgaard (nuv. Ejer: H. H. Vester) og Constantia (Ejer: Herlufsholm Skole).

Fannerupgaard hørte i sin Tid under Grevsk. Scheel, derpaa under Stamhuset Benzon; den ejes fra 1872 af Aktieselskabet Kolindsund.

Ved Ginnerup og Fannerup findes Rester af Køkkenmøddinger. En interessant Køkkenmødding (fra den yngre Stenalder) har ligget ved Fannerupgd.; de sidste Rester af den forsvandt 1895 ved en af Nationalmuseet foretagen Undersøgelse. — Ved Fannerup er der fredlyst 5 Gravhøje, af hvilke de 4 høre til Gruppen Sekshøjene; ved Ginnerup er der fredlyst en Langdysse med et anseligt Gravkammer med Gang, ved Neder-Slemmingegd. en Jættestue (Jordhøjen og Gangen ere væsentlig sløjfede). — Ved Mastrup er der Spor af en Kirke, med Kirkegaard. — Ved Fannerup har der været en hellig Kilde.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ginnerup_Sogn&oldid=5070"