Gjellerup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gjellerup Sogn. Et sogn i Herning Søndre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Gjellerup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 24 januar 1821 med Sunds Sogn

  • 15?? Peder Ibsen Baw
  • 15?? Thøger Christensen
  • 1584 Christen Thøgersen
  • 16?? Jens Nielsen Gjødstrup
  • 1633 Niels Jensen Gjødstrup
  • 1649 Niels Nielsen Gundestrup el. Svendstrup
  • 1680 Svenning Poulsen Svendstrup
  • 1729 Jacob Rasmussen Schou
  • 1758 Oluf Pedersen
  • 1778 L. H. Sveistrup
  • 1796 Peder Damsgaard Høst
  • 1810 Knud Storm
  • 1819 Nicolaus Hegelahr
  • 1822 Carl Johan Maximilian Suckow
  • 1828 J. Mehl
  • 1828 Lorents Peter Hansen
  • 1834 Hans Peter Hübertz
  • 1848 Jacob Frederik Aagaard
  • 1874 Frederik Thorvald Tesch
  • 1877 Helmer Blom


Følgende beskrivelse af Gjellerup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gjellerup Sogn omgives af Sunds, Ikast, Rind og Herning Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4 3/4 Mil S. Ø. for Holstebro. De højtliggende , temmelig jævne Jorder ere sandmuldede, ret frugtbare, flere Steder med Lerunderlag. Langs Storaa (her: Højris Aa), som danner Nordgrænsen, er der ligesom i den sydl. Del nu kun lidt Hede tilbage. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Silkeborg til Herning og Skanderborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 10,367 Td. Ld., hvoraf 3366 besaaede (deraf med Rug 996, Byg 441, Havre 1097, Boghvede 76, Spergel 13, Blandsæd til Modenhed 232, Grøntf. 88, Kartofler 224, andre Rodfr. 193, andre Handelspl. 6), Afgræsning 2426, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2490, Have 67, Skov 39, Moser 267, Kær og Fælleder 298, Hegn 20, Heder 1127, Veje og Byggegr. 258, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 646 Heste, 2349 Stkr. Hornkv. (deraf 1613 Køer), 1592 Faar, 1422 Svin og 55 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 237 Td.; 75 Selvejergde. med 170, 196 Huse med 67 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2122 (1801: 770, 1840: 1086, 1860: 1390, 1890: 1978), boede i 373 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 97 levede af immat. Virksomh., 1296 af Jordbr., 21 af Gartneri, 312 af Industri, 54 af Handel, 106 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gjellerup (1340: Gøldorp) med Skole; Kirkeby med Kirke, Præstegd. (fra 1901) og Mølle; Lund (Gjelleruplund) med Skole og Forskole samt Børnehjemmet „Gamle Minder“ (opr. 1889 af Frk. P. Th. Blom, † 1890, for daarligt stillede Pigebørn, særlig fra Kbh.); Over- og Neder-Vraa; Birk med Skole og Forskole samt Mølle; Hammerum, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890 i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884 nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Agerskov; Nørre- og Sønder-Fastrup; N.- og S.-Have med Skole og Forskole; Langelund med Missionshus (opf. 1898); Skovby, ved Landevejen; Busk med Skole og Forskole samt Mølle; Bjerregaard; Frølund. Nørlund, Gd.; Ringstrup, Gde.; Lund, Gde.; Lindbjærg, Gd.; Lillebirk, Gde.; Krøjgd., Toftgaard, Fattiggaard (opf. 1871, Plads for 22 Lemmer); Hammerumholm, Gd. med Trikotagefabrik; Nyholm, Gd.; Nørum, Gde.; Kathrinebjærg, Gd.; Krogslund, Gd.; Bjødstrup, Gde.; Vasehuse; m. m.

Gjellerup S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 45. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den ret anselige og interessante Kirke, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor (indv. over 39 Al. lange, Skibet 12, Koret over 9 Al. bredt, Murene over 9 Al. høje), med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (den indre Del af raa Granit, Granitkvadre og Al) paa Sokkel med Skraakant. Korets Kvadre ere til Dels ommurede (paa Koret staar: MMH og 52). Flere oprindl. Vinduer, Granitkorbuen (over 8 1/2 Al. høj, 6 Al. bred) og begge Døre ere bevarede. Paa den tilmurede Syddørs Overligger findes en lat. Indskr., som oversat lyder: „I Aaret 1140 efter Herrens Byrd er dette Hus anlagt her til Guds Ære“. Ogsaa paa Overliggeren over den endnu benyttede Norddør staar en lat. Indskr. i Verseform: „Ingrediens aulam culpas abicit reus istam — Et quod juste petit donando deus pius audit“. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet i Stedet for et tidligere Taarn eller en Forhal, idet der i Skibets Vestgavl ses to slanke, rundbuede Arkader, baarne af en firkantet Granitpille; Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, har Hvælving. Omtr. samtidig med det nuv. Taarn opførtes den hvælvede Korsarm, med Spidsbue ind til Skibet, ligeledes af Granitkvadre og Munkesten (senere ombygget; paa Vestmuren: MR). Det lille Vaabenhus, af Mursten paa Granitsokkel, er ogsaa en senere Tilbygning (ifl. D. Atl. stod der endnu 1769 et andet Vaabenhus, mod S.). Altertavlen, med Malerier, og Prædikestolen ere i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med to Dobbeltløver i stærkt Relief. I Korsarmen et Krucifiks med Røverne ved Siden; paa Nordvæggen et mindre Krucifiks. (Om Kirken se J. Helms, i Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 563, og D. Tufstenskirker, S. 95 flg.). — Paa Kirkegaarden en romansk, tagformet Ligsten med Rebsnoning.

Navne som Agerskov, Skovby, Langelund, Frølund, Birk osv. vise, at Sognet tidligere har haft Skove, af hvilke flere omtales endnu i Præsteindberetn. 1638. Skovene skulle have strakt sig ind i Ikast Sogn, hvor et lille Krat ved Lægdsgde. menes at være en Rest af dem. — Ved Agerskov er der en Borgplads.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Gjellerup_Sogn&oldid=4216"