Gjerrild Sogn
Gjerrild Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Gjerrild kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Hemmed Sogn
- 1517 Jens Nielsen
- 1545 Jens Jespersen
- 1575 Laurits Jensen
- 1615 Hans Sørensen
- 1631 Christen Jensen Fischer
- 1653 Søren Palæmonsen /Amdisen
- 1657 Hans Pedersen Cappel
- 1684 Andreas el. Anders Nielsen Haasum (Hosum)
- 1700 Jørgen el. Gregers Jochumsen Bruun
- 1743 Anders Hansen Haasum
- 1776 Hans Cappel Haasum
- 1809 Nicolai Kamph
- 1827 Hans Erik Colding
- 1832 Peder Nielsen Hjersing
- 1837 Niels Bay Welling
- 1850 Peter Henriksen
- 1861 Hans Christopher Elers Koch
- 1877 Peter Carl Dyrhauge
Følgende beskrivelse af Gjerrild er fra Trap Danmark 3 udgave.
Gjerrild Sogn omgives af Annekset Hemmed, Rimsø, Veggerslev og Karlby Sogne samt Kattegat (mod V. ligger et Enklave af Rimsø S.). Kirken, mod S., ligger 1 1/4 Mil N. N. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende Jorder, med bratte Kalkklinter ved Kysten (Gjerrild Klint, indtil 80 F.), ere sandmuldede og lerblandede, med store Enge mod S. Ø. og Skove (Benzon Dyrehave, Oversk., Grøndal, Limovn Krat, Møllekjær, Nedersk., Mellemholm, Stensholm). Farvandet uden for Gjerrild By kaldes Gjerrild Bugt. Gjerrild Sø er udtørret.
Fladeindholdet 1896: 4847 Td. Ld., hvoraf 1485 besaaede (deraf med Rug 395, Byg 346, Havre 465, Frøavl 4, Bælgsæd 3, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 90, Grøntf. 18, Kartofler 56, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 742, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1023, Have 31, Skov 1068, Moser 68, Kær og Fælleder 30, Heder 223, Flyvesand m. v. 93, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 296 Heste, 993 Stkr. Hornkv. (deraf 649 Køer), 1637 Faar, 572 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 2 Selvejergde. med 45, 40 Arvefæstegd. med 145, 53 Huse med 10 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse, næsten alle i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 725 (1801: 501, 1840: 578, 1860: 670, 1890: 746), boede 1890 i 117 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 513 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 24 af Fiskeri, 117 af Industri, 15 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks. og 6 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Gjerrild (1342: Gærwyld) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Andelsmejeri, Kro og Telefonst.; Slokkebro (Forts. af Gjerrild By); Brøndstrup med Vand- og Vejrmølle. Hovedgaarden Benzon, under Stamhuset af s. Navn, har 34 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 4 7/8 Td. Skovsk., omtr. 1066 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 466 Skov, Resten Ager — foruden omtr. 1600 Td. Ld. Skov paa dertil indtaget Bondejord (23 1/4 Td. H.): til Gaarden hører et Teglværk ved Gjerrild Strand. Paa Knudshoved, den nordøstl. Pynt, Gjerrild Fyr (hvidt, fast Fyr, der vises fra en Træbygning; Flammens Højde 60 F., Lysvidden 3 1/2 Mil). Langholm, Gd. Til Stamhuset Benzon, der indbefatter ovenn. Hovedgaard, høre 533 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord 35, indtaget til Skov 27, Bendergods 386 1/2 Kirke- og Kongetiende 85 Td.; i Bankaktier 14,000, Fideikommiskapital 43,800, Appendix dertil 29,000, Apanagefond 100,000 Kr. Hele Skovarealet er omtr. 2000 Td. Ld.
Gjerrild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 354. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa Dobbeltsokkel. Langs Taget har løbet en, nu for største Delen ødelagt, Rundbuefrise; Korgavlen er ved Pilastre delt i Felter; Norddøren spores. Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet, Vaabenhuset og Korsfløjen, væsentlig af Mursten, ere fra den senere Middelalder, (den nederste Del af Taarnet, af Kridtsten, synes dog at være fra romansk Tid). Kirken er samtidig bleven overhvælvet (undt. Vaabenhuset). I det af Kridtsten opf. Alterbord findes et Rum til Alterkarrene, lukket med en Dør med gotisk Jærnbeslag. Udsk. Altertavle fra Beg. af 18. Aarh. med Nadveren i Midtfeltet. Gotisk Alterkalk fra 1490 fra Helligaandsklosteret i Randers (kun Foden er gml.). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og en smuk Træbaldakin i Renæssancestil. Rigt udsk. Prædikestol, med Himmel, fra 17. Aarh. Epitafier over Præsten Gregers Otto Jochumsen Bruun, † 1742, og over Degn Jacob Pedersen Fredberg, † 1740. I Korgavlen en romansk Ligsten.
Benzon, tidligere Sostrup, nævnes første Gang 1388, da Jens Lagesen (Udsøn) tilskodede Hr. Svend Udsøn sit Gods Sorstorp og Wibekjær i Nør Herred Dyrs. Hr. Svends Enke Christine, Anders Offesen (Hvide) af Thorups Datter, ejede S. 1428. Derpaa fulgte hendes Datter Gertrud Svendsdatter († 1460), 1. g. m. „lange Jens“, Stamfader til Mur-Kaaserne, 2. m. Hr. Niels Munk til Brusgd. Efter hende gik S. over til Sønnen Anders Munk, † 1505, hans Datter Gertrud Andersdatter, g. m. Jens Hvas (henrettet 1536, se S. 581), deres Sønner Just Hvas († 1557) og Christen H. († 1565-70). S. gik derefter tillige med Kaas i Arv til deres Søskendebarn Jørgen Gundesen, der tidligere skrev sig til Veggerslevgaard. Han blev tillige med sin Søster Ingers Ægtefælle Mikkel Nielsen (der forte en Lillie i sit Vaaben) og Lukas Krabbe, der havde sat sig i Besiddelse af Jens Hvas’ Gods, ved Axel Juel tiltalt til dettes Forbrydelse, fordi Jens Hvas havde givet sig til Skipper Klement og udi saa Maade ført Avindskjold mod Riget. Dommen, afsagt 1/9 1571 paa Rødding Herredsting, gav Paastanden Medhold, men S. var, som Jens Hvas’ Hustrus Arvegods, næppe indbefattet herunder. Ved Brev af 28/6 1572 tillodes det J. Gundesen med Medarvinger at beholde, hvad de havde. Jørgen Gundesen († omtr. 1575-78) efterfulgtes i Besiddelsen eller Bestyrelsen af S. af sin Søster Fru Inger, † 1581-3, derpaa hendes Søn Jens Hvas, der skiftede med sine Søstre og 1586 overdrog S. med Mølle, Skove, 6 Gaarde og 1 Gadehus til Rigsr. Jacob Seefeld, † 1599; efter dennes Enke Fru Sophie Bille, † 1608, tilfaldt S. deres Søn Hans S., der 1612 og 1613 maatte sælge S. og Skjærvad (det fortælles, at han havde bortspillet dem; da han havde tabt den ene Gaard, sagde han, at det var bedst, de fulgtes ad; deraf Ordsproget; „de følges ad som Sostrup og Skjærvad“) til Rigsr. Jørgen Skeel, † 1631, derpaa dennes Sønner Axel S., † 1637, og Christen S., † 1688, hans Søn Kmjkr. Jørgen S. † 1695, hvis Søn Kmhr. Oberst Christen S. († 1731) 1/10 1725 af de fire Hovedgaarde S., siden den Tid kaldet Scheel (135 Td. H., med Stensmark og Debelhede), Skjærvad, Ørbækgd. (med Tiender 180 og Gods 1686 Td. H.) og Skjern (70, 33 og 312 Td. H.), i alt 2523 Td. H., oprettede Grevskabet Scheel. Under de to flg. Ejere Sønnen Gehejmer. Jørgen S. († 1786) og dennes Sønnesøn Kmhr. Oberstlieutn. Jørgen S. († 1825) afhændedes efterhaanden Godset, indtil Regeringen 1823 lod Grevskabet stille til Auktion for resterende Skatter og sig tilslaa. Den solgte alle de til Grevskabet hørende Godser, undt. Skjern, 1829 til Ritmester Jacob Benzon, som ved Bevill. af 25/9 1829 deraf oprettede Stamhuset Benzon. En Kommission, der nedsattes 1839 for at ordne Stamhusets Sager, bortsolgte Skjærvad, Ørbækgd., Stensmark og Debelhede samt en Mængde Tiender og Bøndergods. Efter J. Benzons Død 1840 tilfaldt Stamhuset hans Søn Kmhr. E. Benzon, † 1888, derefter dennes Søster Albertine og efter hende den yngre Søster A. M. E. Mylius Benzon (g. m. Kmhr. S. Benzon til Rønningesøgd.), † 1901 (jfr. Højesteretsdom af 5/11 1894), hvis Sønnesøn, Lieutn. Sigismund Mylius, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der ligger mellem Skove og er omgiven af Grave, er ifl. en Indskr. over Porten opf. 1599-1606 af Jacob Seefeld og Sophie Bille af røde Munkesten paa Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje: Midtfløj i Retn. fra N. V. til S. Ø. og to mindre Sidefløje, der gaa mod N. Ø., alle i 3 Stokv. med hvælv. Kældere og Spidsgavle. Midt paa Midtfløjen er Indkørselsporten med Sandstensportal i Renæssancestil og Indskr., og over den en Frontespicegavl, paa hver af Sidefløjenes Yderfaçader en firkantet Karnap med Vindeltrappe. I Borggaarden, hvis fjerde Side er aaben, staa mellem Midt- og Sidefløjene to ottekantede Taarne, hvoraf det østl. 1879 har faaet Spir. Bygningen blev delvis restaur. 1866. I en Korridor i Midtfløjen findes en sjælden Samling af Hjortetakker. Over Graven fører fra Porten en muret, hvælvet Bro over til Forpagterboligen og Ladegaarden mod S. V. I Skoven mod S. staar et Granitmonument for Kmhr. Benzon, † 1888, rejst 1889 af Godsets Beboere. (Se om B. Familien Hvas, II).
Stokkebrogaard blev 1348 af Fru Karine, Hr. Svend Skubbes, solgt til Hr. Niels Bugge og ejedes siden af dennes Dattersøn Hr. Joh. Skarpenberg. 1470 solgte Mourids Nielsen Gyldenstierne den til Hr. Axel Lagesen Brock; den var ved denne Tid vistnok forlenet til andre Adelsmænd (Oluf Bosen i „Brogaard“ 1463 og Lave Persen i Stokkebro 1492), thi den gik formodentlig i Arv til Hr. Axels Datterdatter Fru Mette Bydelsbak, Hr. Mogens Gøyes, hvis Sønnedatters Søn Otte Brahe Pedersen 1618 solgte den til Jørgen Skeel.
Paa Stokkebro Mark ligger en ejendommelig Bondegaard, hvis Stuehus og Ladebygninger ere af røde Mursten i en Slags Spidsbuestil, men med straatækte Tage.
Paa Stokkebro Mark findes en meget stor Boplads fra den ældre Stenalder (Fund herfra i Randers Museum).
