Gosmer Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gosmer Sogn et sogn i Odder Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hads Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Gosmer Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra ca 1655 fælles med Halling Sogn

  • 15?? Jesper . . .
  • 1565 Ole Knudsen Maarslet
  • 1592 Knud Olsen
  • 16?? Niels Mortensen
  • 1637 Christen Jørgensen
  • 1655 Christen Olsen (Faber)
  • 1669 Claus Andersen Trondhjem
  • 1676 Ude Pedersen Colding
  • 1704 Laurits Udsen
  • 1735 Niels Pedersen Sommer
  • 1760 Laurits Nielsen Sommer
  • 1792 Peter Benzon Kaalund
  • 1839 Nicolai Christian Weisner
  • 1858 Helle Theodor Mygind


Følgende beskrivelse af Gosmer Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gosmer Sogn omgives af Annekset Halling, Randlev, Odder, Ørting, Falling og Gylling Sogne samt Kattegat. Kirken, mod N., ligger 3 1/4 Mil S. for Aarhus. De ikke meget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere muldede og lerede. Gennem Sognet løber Malskjær Aa. En Del Skov (Ravnsk., Søby Fredsk., Søndersk., Vandmosesk.).

Fladeindholdet 1896: 2948 Td. Ld., hvoraf 1577 besaaede (deraf med Hvede 150, Rug 138, Byg 310, Havre 378, Bælgsæd 4, Frøavl 23, Blandsæd til Modenh. 293, Grøntf. 63, Kartofler 10, andre Rodfr. 207), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 463, Have 24, Hegn 6, Skov 266, Moser 47, Veje og Byggegr. 59, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1095 Stkr. Hornkv. (deraf 761 Køer), 352 Faar, 1324 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 311 Td.; 3 Selvejergde. med 108, 27 Arvefæstegde. med 117, 18 Fæstegde. med 78, 29 Huse med 7 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 607 (1801: 436, 1840: 547, 1860: 580, 1890: 601), boede i 106 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 428 af Jordbrug, 4 af Fiskeri, 57 af Industri, 11 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gosmer (1302: Gasemær, ɔ: maaske Gaasemyr) med Kirke, Præstegaarden „Præstholm“ (noget Ø. for Byen), Skole, Hospital (opr. 1756 af Dorothea Sophie Schack, † 1771, Enke efter Gehejmer. Chr. Rathlou, til 8, senere til 16, fra 1892 til 6 Lemmer, med 12 Kr. maanedl.; der var oprindl. 2 Hospitaler, men 1892 nedlagdes det ene) og Sparekasse (opr. 1876; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 47,240 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3268 Kr., Antal af Konti 256); Smedrup; Fensten (i Vald. Jrdb.: Phynsteen) med Skole; en Del af Søby (Resten i Gylling S.). Hedemark og Malskjær, Gde; og Huse. Hovedgaarden Gersdorffslund, under Stamhuset Rathlousdal (se S. 162), har 75 1/2 Td. A. og E. Hrtk., 6 1/4 Td. Skovsk., 641 Td. Ld. Ager og 290 Td. Ld. Skov; til Gaarden høre af Fæstegods 117 1/2 og af Arvefæstegods 216 Td. H. Hovedgaarden Dybvad har 28 1/2 Td. H., 220 Td. Ld. (i Gosmer og Ørting S.), hvoraf 20 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle, i Ørting Sogn. Præstegaarden Præstholm har 13 1/4 Td. H., c. 120 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 10 Skov, 4 Have, Resten Ager.

Gosmer S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hads Hrd.’s Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.’s Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 248. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rathlousdal.

Kirken, vistnok indviet til St. Theobald (i Beg. af 18. Aarh. fandtes i Alterbordet en Relikvieæske med en Seddel, hvorpaa „In honorem sti. Theobaldi“), bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Kirken var oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men er helt ombygget 1866 (Arkitekt: Tvede) undtagen det fra den senere Middelalder stammende Taarn og Kapellet, en endnu senere Tilbygning. Syddøren og en Dør paa Korets Sydside, begge med Halvsøjler og Tympanon med udhuggede Figurer, ere dog bevarede. Skib og Kor med Apsis ere nu af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Apsis har Dobbeltsokkel, Lisener, Halvsøjler og Rundbuefrise. Skib og Kor have kasseteret Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Taarnet, af Mursten, er restaur. 1775 og 1862; det hvælv. Underrum er Gravkapel for Familien Rathlou; her staa bl. a. 2 Kister med Lig af Chr. Rathlou, † 1752, og Hustru; i Begravelsen underneden hvile bl. a. Gregorius Rathlou, † 1681, og Hustru. I Kapellet mod N. staa 3 af Wiedewelt udf. Marmorsarkofager med Lig af Statsminister Joach. O. Schack-Rathlou, † 1800, Hustru og Datter. Et Kapel ved Taarnets Nordside, hvori Lig af Familien Holstein-Rathlou, blev nedbrudt 1866, og Ligene flyttedes til det S. 163 nævnte Kapel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra 1866. Udsk. Altertavle, med nye Malerier (Christi Vandring paa Søen), og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.

I Søby ejedes 1381 Skovsgaard af Jens Pors, efter hvem vei Gaarden Porsborg havde Navn. Denne blev 1559 af Jørgen Rosenkrantz skødet til Kronen, der 1572 gav en vis Adam Sørensen Brev paa Gaarden, som han dog 1577 oplod Kronen igen mod Hansted Hovgaard. 1647 fik Major Ejler Gabrielsen Akeleye (begr. i Gosmer Kirke; tidligere var der et Epitafium over ham) Brev paa P.; hans Eftermand Rasmus Tøgersen fik 1652 Tømmer udvist, da Gaarden var brændt. Efter 1660 kom P. med det øvrige Krongods i Hads Hrd. til Joach. Gersdorff, som af P., Højby (se ndfr.) og en By Lemmestrup, der laa ved Vejen mellem Søby og Halling (Pladsen er endnu kendelig, navnlig Gaardenes Møddingshuller), m. m. oprettede Gersdorffslund. Hans Svigersøn Hofmester Gregorius Rathlou ombyggede Gaarden 1674 af Bindingsværk; den brændte 1713, men genopførtes straks af Chr. Rathlou, som indlemmede den i det af ham 1749 oprettede Stamhus Rathlousdal (se S. 163). Hovedbygningen, af Grundmur i to Stokv., er opf. ved Midten af 19. Aarh.

Dybvad var oprindl. en Bondegaard; her er den bekendte Professor Jørgen Dybvad († 1612) født ved Midten af 16. Aarh.; 1617 beboedes D. af ovenn. Major Akeleye og siden af Vald. Lykke; 1662 var den en Bondegd. paa 15 Td. H. 1676-81 ejedes D. af Landkommissær Laurids Brorsen; efter hans Enkes Død 1693 skødede Arvingerne D. til hendes Svigersøn Præsten i Hundslund Oluf Friis, der 1694 skødede den til Otte Krabbe til Aakjær, som 1695 transporterede Købet til Fuldmægtig Mads Nielsen († 1696, begr. i Gosmer Kirke). 1750 ejedes D. af Tøger Lasson til Aakjær. Den havde nu Ejere sammen med Aakjær (se S. 170), indtil der Nath 1798 skødede den til Didr. Henr. Koch for 30,000 Rd. i slesv.-holst. grov species Kur., og han skødede den (20 1/4 Td. H.) 1801 til Etatsr., Overvejinspektør Mourids Chr. Piper. Senere kom den atter til Aakjærs Ejere, se S. 170.

I Sognet har der ligget andre adelige Sædegaarde. Gosmerholm menes at have ligget, hvor nu Præstholm ligger; 1444 ejedes den af en Væbner Jens Mikkelsen. Chr. IV opholdt sig i Præstholm 20-22. Febr. 1609 paa Rejsen fra Dronningborg til Haderslev (den har været Præstegaard siden 1579, idet Kongen da gav Præsten i Ørting-Gosmer Tilladelse til at flytte til Anneksgaarden i Gosmer Præstholm, fordi der ved Præstegaarden i Ørting manglede Vand). — Højby, hvis Voldsted endnu kan spores S. for Gosmer, ejedes af en Niels Knudsen af „Howby“, død før 1386, og tilfaldt saa hans Moder Fru Ingeborg, da Enke efter Tyge Puder, som efterlod den til sin Søn Bent P., der 1406 skrev sig til H., men testamenterede sin Del i H. til Aarhus Domkirke. Hans Broder Tyge P. var dog Medejer og havde desuden 1409 udkøbt sin Halvsøster Fru Marine Knudsd., Iver Munks, af Gaarden. Formodentlig er denne Part af Gaarden kommen til hans Datter Fru Abel Tygesd., Niels Kalfs, thi dennes Svigersøn David Saxesen skrev sig 1446 til H., og hans Enke Mette Nielsd. Kalf solgte 1483 sin Part i H. til Bispen i Aarhus, som saaledes blev Eneejer. Dog klagede den flg. Bisp endnu 1518, at H. blev brugt uden hans Minde. Formodentlig havde Fru Mettes Arvinger afstaaet deres formentlige Rettigheder til Otte Holgersen (Rosenkrantz), der virkelig maa have fravundet Kirken Gaarden, thi hans Søn Jørgen Rosenkrantz mageskiftede den 1559 til Kronen. Siden blev den delt i to Halvgaarde og brugtes 1632 til Bolig for en Fændrik; 1654 fik ovenn. Major Akeleye Brev paa H. Faa Aar efter blev den udlagt til Joach. Gersdorff, der lod den nedbryde og Jorderne lægge under Gersdorffslund. En Skov, Højbylund, bevarede længe Navnet. — Bjørnkjær føres af et Sagn tilbage til Vikingetiden, et andet vil vide, at den er anlagt af Marsk Stig. Gaarden synes alt at være nedlagt 1427, thi da skødede ovenn. Fru Abel Tygesd. Puder, Niels Kalf af Bjørnkjærs Efterlev., B. Gaardsted m. m. Gods til Bisp Ulrik i Aarhus. Endnu 1509 nævnes dog B. Det betydelige Voldsted (mærk St. St. Blichers Digt: „B.’s Ruiner“) ligger i den sydøstl. Udkant af Vandmoseskov og bestaar af to med Volde og dobbelte Grave omgivne Forhøjninger; mod N. fører en Dæmning over Graven; paa Bankerne findes en Del Kampesten. — Ilved Andersen solgte 1372 Lindegaard i Fensten til Thomes Vesteni, der 1401 skødede den til Poul Stigsen (Hvide), som 1414 solgte alt sit Gods i Fensten til Bisp Bo i Aarhus. Det er vel samme Gaard, som nu kaldes Fensten Hovgaard, og om hvilken det hedder, at den fordum var beboet af Adel.


Litt.: A. Thiset, Bidr. til G. Sogns Fortidshist., i Hist. Tidsskr. 5. R. V S. 572 flg.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Gosmer_Sogn&oldid=7793"