Grinderslev Sogn
Grinderslev Sogn er et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune, indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Salling Nørre Herred (Viborg Amt). I sognet ligger Grinderslev Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Grinderslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Grinderslev Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Grønning, Jebjærg, Rybjærg, Torum, Junget og Tise Sogne samt Limfjorden. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 2 Mil N. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder (højeste Punkt 160 F., 50 M.) ere ler- og muldsandede. En Del Skov (Eskjær Sk., Skjerris Sk.). Mod N. ligger den for en Del udtørrede, omtr. 200 Td. Ld. store Brokholm Sø. I Sognet krydses Landevejene fra Hvalpsund til Nykjøbing og fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 1896: 5068 Td. Ld., hvoraf 1989 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 282, Byg 418, Havre 757, Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 273, Grøntf. 55, Kartofler 37, andre Rodfr. 153), Afgræsn. 1032, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1040, Have 61, Skov 265, Moser 67, Kær og Fælleder 209, Heder 298, Stenmarker 10, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 283 Heste, 1451 Stkr. Hornkv. (deraf 732 Køer), 1008 Faar, 635 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 299 Td.; 50 Selvejergaarde med 278, 57 Huse med 19 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1002 (1801: 475, 1840: 769, 1860: 838, 1880: 1075), boede i 183 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 631 af Jordbr., 34 af Fiskeri, 149 af Industri, 15 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.
I Sognet Grinderslev Kirke, en Fløj af Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Grinderslev, ved Skivevejen, med Kirke, Skole og Kro (Elisabethsminde); Breum, ved s. Vej, med Præstegd. og Fattiggaard (opf. 1868, Plads for 50 Lemmer); Mogenstrup med Skole; Rærup; Stovby, ved Hvalpsundvejen; Vejsmark. Fire Hovedgaarde: Grinderslevkloster har 31 7/8 Td. Hrtk., 462 Td. Ld., hvoraf omtr. 27 Eng, 7 1/2 Skov, 20 1/2 Mose og Kær, 25 1/2 Hede, 6 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 5 Huse. Nørgaard har 28 Td. Hrtk., 469 Td. Ld., hvoraf 32 Eng, 22 Skov, 10 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Astrup har 27 1/2 Td. Hrtk., 441 Td. Ld., hvoraf omtr. 86 Eng og Græsningsjord, 41 Skov, Resten Ager. Eskjær har omtr. 32 Td. Hrtk., 470 Td. Ld. (og Store- og Lille-Rotholm, Tise S., i Limfjorden, omtr. 10 Td. Ld.), hvoraf omtr. 20 Eng, 125 Skov, Resten Ager. Gaarden Langesgaard har 22 Td. Hrtk., 364 Td. Ld., hvoraf 98 Eng og Mose (88 i Junget S.), 16 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde : Breumfogedgd., Havgd., Vihøjgd. (omtr. 12 Td. Hrtk.) med Lægebolig, Slejtrupgd., m. m. Rusted Vandmølle.
Grinderslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 282. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke, der udgjorde den sydl. Fløj af Grinderslev Klosterbygninger (se ndfr.) og var indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Sideskib og Sakristi mod N. samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere opf. i romansk Stil af tilhugne Granitkvadre med Bjælkeloft i Skib og Kor og Halvkuppelhv. i Apsis, der hvilede paa en meget høj Dobbeltsokkel og var prydet med 5, ved Halvsøjler adskilte Blindinger, som afsluttedes hver med to Rundbuer. Apsis er senere omsat, til Dels med Mursten ligesom Sydmuren, hvori den ejendommelige Sydportal, der ved Siderne har to Dyreskikkelser og som Dæksten en Sten med et af en Glorie omgivet Kors. Antagelig ved Slutn. af 16. Aarh. [1] tilføjedes Taarnet af Kvadre fra den ned brudte Vestgavl og af Mursten, Nordmuren omsattes med røde Munkesten, der indbyggedes Stjernehvælvinger i Skib og Kor, og mod N. opførtes to sammenbyggede Kapeller med Sadeltage og Gavle mod N., hvert med en Spidsbue ind til Skibet; senere nedtoges Gavlene, og Kirketaget forlængedes ned over Sideskibet, hvis Nordmur derved kun blev 5 Al. høj. Vaabenhuset, af Mursten er fra nyeste Tid. I 1878 blev Apsis restaur. (Arkit Paludan), ligesom den tilmurede Syddør aabnedes. 1885—89 blev hele Kirken restaur. (Bygningsinspektør Walther), hvorved Sideskibet fik sine oprindl. Spidsgavle og Krydshvælvinger, en Gravkælder under Koret istandsattes (to Gravkældere under Skibet og en under Taarnet ere tillukkede og fyldte med Kister). Altertavlen, med et Maleri (Nadveren), og Prædikestolen, med to Apostelfigurer (vistnok fra en katolsk Altertavle), ere i Renæssancestil fra omkr. Aar 1600. Romansk Granitdøbefont. Paa de øverste Stolestader ere opsatte 4 udskaarne Endestykker fra 1478 og omkr. 1500. I Skibet et Krucifiks; en Metallysekrone, skænket af Mette Mikkelsdatter Tougaard, † paa Astrup 1730. Kun faa Ligsten ere bevarede. I Korvæggen ere indsatte to Sten over Niels Juel til Astrup, † 1575, og Hustru Margr. Sandberg, † 1581, med deres Figurer, og over Bertel Kaas til Nørgd. og Hustru, i Taarnrummet en over Hans Lykke til Havnø, † 1553, og Hustru Johanne Nielsdatter Rotfeld til Eskjær, † 1577, med deres Figurer, og et Sandstensepitafium, opsat 1591 (?) af Erik Lykke med hans og Hustrus knælende Skikkelser og to Børn, samt en Trætavle med Chrf. Friis til Astrups og Hustru Vibeke Juels Ahner, opsat 1651. (Se J. B. Løffler: G. Kloster og Kirke, i Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 716 flg.).
[1] 1575 udgik to Kongebr. om, at, da Fru Johanne, Hans Lykkes Enke, havde berettet, at Klosterkirken var meget brøstfældig, og Taarnet helt var faldet ned, og hun samtidig havde tilbudt at bidrage til Istandsættelsen, skulde Kronens Bønder i Hindsted Hrd. og i Salling hjælpe til ved at føre Mursten og Kalk til Klosteret.
Grinderslev Kloster, for regelbundne Kanniker af Augustinerordenen, det eneste Kloster i Salling, er vistnok stiftet ved Midten af 12. Aarh.; i hvert Fald omtales det 1176, da Bisp Niels af Viborg stiftede et Broderskab mellem Vor Frue Kloster i Vib. (ɔ: Domkapitlet) og Grinderslev Kl., hvorefter dette fremtidig skulde staa i et vist Underdanighedsforhold til hint (efter dets Sekularisation 1440, formentl. til Biskoppen) og Kannikernes Valg af deres Prior stadfæstes af Domkapitlet. 1234, 1275 og 1284 holdt Augustinerordenen Kapitel i Grinderslev. For øvrigt kendes ikke meget til Klosterets Skæbne, og kun faa Priorer kendes af Navn. Prior Hans Hansen var med i Forsamlingen 1375 i Lyby Kirke (se S. 611). Om det aandelige Liv i Klosteret turde det saakaldte „Grinderslevhaandskrift“, fra Slutn. af 15. Aarh., afgive Vidnesbyrd; det har hort til Klosterets Bibliotek og indeholder navnlig mystiske Skrifter af Suso, Bonaventura og Thomas a Kempis. Klosteret blev 1531 af Viborgbispen forlenet til Hans Pogwisch; ved Reform. inddroges det under Kronen, og samtidig ophævedes vistnok alt Munkeliv. Derefter var det en adelig Forlening, indtil det 1581 af Fr. II blev mageskiftet til Chrf. Lykke (se II S. 710), hvis Arvinger synes at have afhændet det til Iver Lykke (begr. i G. Kirke). Deres Søn Vald. L. døde 1657, og hans Enke Sophie Reedtz ejede endnu 1684 G., der 1688 tilhørte deres Datter Dorte L., som efterlod den til sin Søsterdatters Datter Jmfr. Birg. Marie Arenfeldt, som 1750 solgte den (32 og 209 Td. H.) for 80,000 Rd. gr. C. til Math. Brunou fra Holstebro, der 1761 afhændede den (32 og 40 Td. H.) for 16,000 Rd. gr. C. til Thomas Lund, der 1763 solgte G. for 19,000 Rd. til Mads Biørn. Dennes Enke Birg. Nordkier solgte 1788 G. for 11,895 Rd. til Peder og Mikkel Kjeldsen, som 1791 skødede den for 12,800 Rd. til Ole Fr. Obel, der 1796 solgte den for 11,500 Rd. til Erhard Stiernholm, som 1804 solgte den (30 og kun 5 1/2 Td. H. Bøndergods) for 18,000 Rd. til Jakob Himmerig Biørn; den solgtes 1840 for 24,000 Rd. til Sønnen M. V. B., som 1845 solgte den til P. M. Qvist; han afhændede den 1851 for 45,000 Rd. til R. J. Kirketerp, hvis Enke solgte den 1876 for 200,000 Kr. til den nuv. Ejer, H. T. Møller. — De vistnok af 3 sammenbyggede Fløje bestaaende Klosterbygninger (4. Fløj var som nævnt Kirken) ere forlængst forsvundne, idet Gaarden i Slutn. af 17. Aarh. blev opf. fra ny, dog til Dels paa de gamle Fundamenter. Den nuv. Hovedbygning er opf. 1886—87 af Grundmur i 1 Stokv. med et fremspringende Midtparti og to Sidefløje.
Nørgaards første kendte Ejer var Sti Munk, nævnt 1420 og 1471, derpaa Bertel Kaas 1477, dennes Søn Iver K. 1517, hans Søster Edel K., Mogens Jensen (Harbous), 1543 og 1558, hendes Datterbørn Mogens Spend 1570 og Inger Spend, g. m. Mads Pors, disses Datter Anne P. 1599, dennes Broder Hans Pors’ Enke Anne Florisdatter 1638, hendes Søn Erik P., † 1645, hvis Enke Anne Skade ægtede Folmer Rosenkrantz, som 1655 solgte N. til Vald. Lykke til Grinderslevkl., hvis Enke Sophie Reedtz 1684 solgte den (36 Td. H.) med 4 Bøndergaarde til Anne Jensdatter (Erik Grubbe til Tjeles Frillekone), som 1685 overdrog den til sin Svigersøn Fr. Ulr. Ulfeld. Den næste Ejer Erik Sterch overlod 1702 N. (30 Td. H) til sine Sønner Christen og Laurids, hvilken sidste 1703 købte Broderens Halvpart. Paa Auktion efter ham 1731 købte hans Søster Anne Eriksdatter, Præsten i Grinderslev Hans Brunnows Enke, N. (30, 27 og 98 Td. H.) for 3783 Rd., men hendes 2. Ægtefælle, Mads Jensen Brøndum solgte den 1745 for 5000 Rd. til Claus Vadum fra Aalb. Dennes Enke Mette Hansdatter Winde solgte 1747 N. for 3500 Rd. til Peder Damgaard, hvis Enke Maren Andersdatter Qvistgaard 1779 oplod den (30, 70 og 221 Td. H.) for 25,000 Rd. til sin Søn Christen Damgaard. 1804 blev den af Mette Damgaard, Mads Qvistgaards Enke, solgt til Sønnen Iver Q. for 52,000 Rd.; senere ejedes den af M. Q., O. Eckermann, Assessor Hein, Agent Nyholm og Overretssagf. L. Jensen; nuv. Ejer er E. H. Beyer. — Hovedbygningen er som paa Grinderslevkl.
Astrup tilhørte omtr. 1440 Iver Juel, Fader til Bisp Hartvig J. i Ribe, dernæst Sønnen Kjeld Iversen, † 1536, Iver Kjeldsen, † 1556, der ogsaa ejede Stubbergd. og Rybjærg, og Niels Kjeldsen, † 1573, Kjeld Iversen, † 1606, Just Brockenhuus 1619, der 1622 solgte A. til Chrf. Friis, hvis Søn Otte F. mistede A., der blev udlagt for Gæld til hans Søster Margr. F., som dog 1694 transporterede den til hans Datter Elisab. F., der omtr. 1702 oplod den (32 Td. H.) til sin Moder Fru Birg. Lykke, † 1708, hvis Søn Mogens Friis 1714 solgte den til Major Chr. Kruse, der ved Tvangsauktion solgte den (33 og 205 Td. H.) for 7703 Rd. til Oberst Verner Parsbergs Enke Christiane Barb. Rantzau, der 1727 overdrog den til sin Søn Ritmester Joh. P. til Eskjær, hvis Bo 1735 solgte den (33, 14 og 277 Td. H.) for 30,000 Rd. til Kmhr., siden Gehejmekonferensr. Cl. Reventlow. Denne solgte 1750 A. til Forpagter paa Taarupgd. Peder Malling (senere Borgm. i Vib.), som 1767 solgte den (34, 15 og 328 Td. H.) til Axel Rosenkrantz Lasson, der 1792 fik Bevill. at sælge Godset og 1797 solgte A. (33, 13 og 120 Td. H.) for 35,200 Rd. til Forpagter paa Rugd. C. A. Tram. Efter at denne havde frasolgt Fæstegodset, solgte Enken den 1838 for 26,000 Rd. til V. F. Moldenhawer, hvis Arvinger solgte den 1847 for 50,000 Rd. til O. Eckermann til Nørgd. og Justitsr. Ingerslev til Marselisborg, hvilke s. Aar overdrog den til Kancellir. Th. Funder fra Aarhus († 1860). Hans Enke overdrog den 1868 til Svigersønnen A. L. H. Muller († 1884), hvis Enke Kamma F. nu ejer den. — Den ældste Hovedbygning, med dybe Kældere, blev midt i 18. Aarh., da den var meget forfalden, nedreven af Malling og erstattet med en Bindingsværksbygn., hvoraf en Del staar endnu; i Flugt med den opførte A. R. Lasson 1773 en grundmuret Bygning i 1 Stokv. og 1786 for den østl. Ende af denne en grundmuret Pavillon i 2 Stokv. med høj Kælder.
Tæt ved Astrup staar paa et Volddige et 1 Al. 16 T. højt, raat udhugget Kors (se Vignetten S. 609) af graaligrød Granit med Tovsnoning, vistnok fra omkring 1100, dog ikke paa sin oprindl. Plads (se Kirkeh. Saml. 3. R. I. S, 1 flg.).
Eskjær ejedes 1328 af Hr. Jep Nielsen. 1491 nævnes Hr. Niels Høg af Æskækær, med hvis Datter Anne den kom til Niels Jensen Rotfeld og med deres Datter Johanne til Hans Lykke, † 1553, dennes Søn Erik L., † 1602, dennes Søn Iver L., der kort efter 1618 maa have mistet den for Gæld. 1655 blev den af Niels Parsberg pantsat til Hr. Otte Krag (da 96 Td. H., 1663 kun 79); 1664 fik Grev Chr. Rantzau Indførsel i E., men denne Ret afstod Greverne Ditl. Rantzau og Fr. Ahlefeldt 1681 til Niels Parsbergs Søn Major Verner P. og hans Kæreste Mette Marsvin. Han solgte 1698 E. (63, 26 og 278 Td. H.) og Skivehus til Jfr. Christiane Barb. Rantzau, hvem han kort efter ægtede. Ved hans Død 1719 kom begge Gaarde til hans Søn Joh. P., † 1730 som Slægtens sidste Mand, hvorefter hans Bo 1735 solgte E., Skivehus og Astrup til Gehejmer. Cl. Reventlow for 30,000 Rd., og han solgte E. 1750 til Mads Hastrup, † 1767. Paa Auktion i dennes Dødsbo 1768 blev E. (64, 58 og 270 Td. H.) købt for 50,010 Rd. af Major J. C. v. Geistler, der 1781 solgte den for 49,100 Rd. til Christen Lange, af hvem den atter 1797 blev solgt for 93,350 Rd. til Etatsr. H. J. de Leth, † 1845, og Thomsen til Østergd., hvilke 1798 delte Ejendommen saaledes, at Leth fik E. (30, 18 og 93 Td. H.) og Thomsen Parcelgaarden Langesgaard (16), Brokholm (13) med Tiender 39 og Gods 99 Td. H. Senere overtoges E. af Staten, der omtr. 1830 solgte den for 30,000 Rd. til Kammerr. Grønbech, † 1858, hvis Dødsbo solgte den for 122,000 Rd. til Baron J. E. Adeler, der 1869 solgte den for 121,000 Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. Th. Schütte. — Den af brede Grave omgivne, trefløjede Hovedbygning af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder er ombygget 1761 (Aarst. staar over Hovedindgangsdøren); under den midterste Fløj er der hvælvede Kældere med svære Piller, stammende fra en meget gammel Bygning; i den nuv. Ejers Tid er Bygningen bleven underkastet en Hovedrestauration.
Mogenstrup var 1403 en Gaard, som Jes Pabe pantsatte til Hr. Joh. Skarpenberg. 1469 blev den af Jep Pusil solgt til Bisp Knud i Viborg, der ogsaa købte Parter i den af Jes, Christen og Nis Grøn. 1498 tilhørte den en Adelsmand Mads Lykke. — Johannes Slet af Breum nævnes 1327.
Paa Grinderslevkl. Mark ligger Breumkilde, ved hvilken Sagnet lader Troldene samles St. Hansnat.
I Klemmebr. af 1555 hedder det, at „Sognepræsten til Gr. Kloster skal beholde den Gaard i Breum, som Hr. Oluf nu ibor, og skal samme Gaard altid herefter være Præstegd. i Sognet.“
Ved Grinderslev er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Nørgaard 2 og ved Breum 4, deribl. den anselige Hovmandshøj.
