Grynderup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Grynderup Sogn, et sogn i Rebild Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Rebild Kommune; indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Nørager Kommune, og før Kommunalreformen i 1970 lå det i Gislum Herred (Aalborg Amt). I Grynderup Sogn ligger Grynderup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Rørbæk Sogn og fra 1821 Stenild Sogn

  • 1555 Jens Nielsen
  • 1577 Christen Pedersen Kjeldsen
  • 1595 Niels Pedersen
  • 16?? Eskil Jensen Gyntelberg
  • 1653 Jacob Hansen Abel
  • 1695 Jens Jørgensen Durup
  • 1710 Peder Mikkelsen Karmark
  • 1713 Peder Thomsen Karmark
  • 1721 Jens Pedersen Peerstrup
  • 1731 Bertel Bertelsen Taulow
  • 1738 Peder Jacobsen Hersleb
  • 1742 Hans Christian Jørgensen Bang
  • 1742 Gregers Jensen
  • 1749 Peder Sindberg
  • 1754 Nicolai Andresen Ullitz
  • 1761 Peder Rasmussen Perle (Perlestikker)
  • 1765 Hans Nielsen Rosborg
  • 1780 Seier el. Victor Ørum
  • 1818 Niels Frederik Basse
  • 1821 Hans Christian Holst
  • 1836 Johannes Petersen
  • 1843 Vilhelm August Ehrenreich
  • 1850 Hans Steenstrup Ipsen
  • 1863 Ludvig Johan Nicolai Krog
  • 1876 Carl Victor Christopher Eskild Krogh

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Grynderup Sogn, Anneks til Rørbæk, omgives af dette og det andet Anneks Stenild, Durup og Tisted Sogne samt Aars Hrd. (Brorstrup og Ravnkilde S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder (Store Stenhøj, 263 F., 72 M.) ere sandmuldede med Ler- og Grusunderlag. Mod S. ligger Allestrup Sø. Gennem Sognet gaar Hobro-Løgstør Banen.

Fladeindholdet 1896: 2597 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 227, Byg 115, Havre 481, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 14, Kartofler 32, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have 13, Skov 3, Moser 59, Kær og Fælleder 26, Heder 247, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 12 Td.

Kreaturhold 1898: 123 Heste, 642 Stk. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 528 Faar, 276 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 57 Td.; 14 Selvejergaarde med 44, 1 Fæstegd. med 4, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 309 (1801: 126, 1840: 155, 1860: 172, 1880: 238), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed, 269 af Jordbr., 3 af Gartneri, 16 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Grynderup med Kirke og Skole; Kjemtrup; Allestrup. Gaarde: Tulstrup og Kjemtrup.

Grynderup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 337. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Vaabenhuset fra gotisk Tid af Granit og røde Munkesten. Norddøren, der benyttes, Korbuen og Vinduerne paa Nordsiden (tilmurede) ere bevarede. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil (paa Alterbordet staar 1618). Romansk Granitdøbefont; paa Messingdøbefadet er afbildet en Kvinde med et Spejl i Haanden. Alterstagerne ere fra 1642, skænkede af Christen Christensen i Kjemtrup, Alterkalken fra 1685.

Quistgaard i Grynderup nævnes 1496.

Ved Grynderup er der fredlyst 17 runde Gravhøje og 2 Langhøje.



Eksterne Link