Guldager Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Guldager Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Guldager Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1531 Knud Hansen
  • 1548 Anders Terkilsen
  • 1584 Hans Villumsen
  • 15?? Hans Iversen Find el. Findsen
  • 1607 Søren Hansen Svaning
  • 1607 Bjørn Jørgensen Kjøbenhavn
  • 16?? Peder . .
  • 1638 Jens Pedersen Strudsvad
  • 1645 Laurits Knudsen Kjerteminde
  • 1664 Lambert Sørensen Ravnsøe
  • 1674 Anders Jensen Spandeth
  • 1684 Laurits Christensen Scavenius (Schavenius)
  • 1706 Rasmus Jørgensen Fog
  • 1727 Johannes Nicolaisen Krag
  • 1753 Christ. Ludv. Bloch
  • 1770 Niels Holmboe Thorup
  • 1803 Peter Stokkemark Sidelmann
  • 1821 Peter Sørensen
  • 1829 Thomas Jensen True
  • 1847 Adrian Brøndlund Pontoppidan
  • 1858 Christian Cornelius Lerche Lakjer
  • 1872 Gjerlev Christian Krog Schiøler
  • 1877 Johan Christian Resen Valeur

Følgende beskrivelse af Guldager Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Guldager Sogn omgives af Hostrup, Alslev, Brøndum og Jerne Sogne samt Hjerting Bugt. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil N. N. V. for Esbjærg og 1 1/2 Mil S. V. for Varde. Jorderne ere lermuldede og muldsandede, med Hedestrækninger mod N. og Ø. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hjerting til Varde og til Esbjærg samt gennem det nordøstl. Hjørne den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1901: 5902 Td. Ld., hvoraf 1851 besaaede (deraf med Rug 449, Byg 242, Havre 565, Boghvede 180, Bælgsæd 5, Spergel 5, Frøavl 6, Blandsæd til Modenh. 105, Grøntf. 49, Kartofler 88, andre Rodfr. 137, andre Handelspl. 20), Afgræsn. 1538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 23, Skov 84, Moser og Kær 103, Heder m. m. 1548, Veje og Byggegrunde 110, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 227 Heste, 1175 Stkr. Hornkv. (deraf 758 Køer), 1169 Faar, 648 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 208 Td.; 70 Selvejergde. med 172, 112 Huse med 35 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1062 (1801: 840, 1840: 738, 1860: 1004, 1890: 1010), boede i 224 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomhed, 500 af Jordbr., 187 af Fiskeri, 148 af Industri, 25 af Handel, 18 af Skibsf., 7 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Guldager (1291: Gulakær, c. 1340: Gulagher), ved Esbjærgvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Vejr- og Vandmølle, Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Statstelefonst.; Ravnsbjærg, ved Esbjærgvejen; Tobøl, ved Esbjærgvejen; Hjerting (1378: Hyrtyngh), Ladeplads ved Kysten — 1/2 1901: 90 Huse og 390 Indb. — med Skole, Friboligen „Frihavn“ (for 4 trængende Sømænd eller deres Enker, opr. 1856 ved Testam. af Ane Helene Bagge, † 1860, Enke efter Konsul E. Mathiesen, † 1856; med Stiftelsen er forbundet et Legat paa 8000 Kr., hvis Renter uddeles til 2 gamle Sømænd eller deres Enker og 4 ugifte Piger paa over 40 Aar, desuden 2 Legater til Skolevæsenet i Hjerting og til Oplærelse af Styrmænd), Stiftelsen „Fisker P. Pedersen Gram og Hustru Marie, f. Rosenkildes Minde“ (opr. 1899 for Enker efter forulykkede Fiskere), Købmandshdlr. flere Haandværkere, Gæstgiveri, 2 Badehoteller, Strandkontrol- Og Statstelefonst.; Sædden (i 14. Aarh.: Sæthum, 1416: Sedæn; nu ofte Sædding) med Skole og „Sæddenstrand Fyr“ (to hvide, faste Ledefyr; Bagfyret, det østligste, vises fra et 45 F. højt, rødt Jærntaarn med hvide Bælter, Flammens Højde: 84 F., Lysvidden 3 3/4 Mil; Forfyret, en 23 F. høj Træbygning, Fl. Højde: 40 F., Lysvidden 3 Mil; paa Forfyret er desuden et fast Vinkelfyr); Fovrfeld med Fattiggaard (opr. 1862, Pl. for 4 Lemmer, desuden Alderdomsasyl for 4). Jegsmark, Gde. Gaarden Sønderris har 11 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 40 Eng og Mose, 100 Hede, Resten Ager. Bovbjærg, Gd.; Frøkjær, Gd.; Sønderris Nygd.

Ifl. Fiskeriberetn. var der i Hjerting Kysttolddistrikt i 1901 i alt 56 Fiskere, som med 16 Dæksbaade fiskede, især Torsk, Kuller og Rødspætter, til en Værdi af 36,400 Kr.

Guldager S., en egen Sognekommune, hører under Skads Hrd.’s Jurisdiktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 30. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren ses tilmur.; Syddøren er ødelagt, en Dør paa Korets Sydside til Dels ogsaa; i Korgavlen et oprindl., tilmur. Vindue. I den senere Middelalder ere Murene forhøjede med Mursten, og Skib og Kor have faaet Hvælvinger (Koret 2, Skibet 4), ligesom Taarnet (der før har været højere), med Hvælv., og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere tilføjede. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600; i Midtpartiet Nadveren. Granitdøbefont, tidligere med Himmel over fra 17. Aarh. Udsk. Prædikestol fra 17. Aarh. Over Korbuen et middelalderligt Krucifiks. I Vestenden et Pulpitur med et 1859 skænk Orgel. Paa et Stolestade Aarst. 1546. Mindetavler over Chrf. Kruse til Sønderris og Jfr. Sophie Vognsen, † 1679, samt over Præsterne Johs. Krag, † 1772, og Niels Thorup, † 1803.

Sønderris har været en Hovedgaard, der 1546 ejedes af Mogens Kaas, derpaa af hans Døtre Mette og Helvig, førstnævntes Mand Chrf. Kruse, † 1599, der nævnes som Ejer 1588, saa Mogens Krag til Agerkrog, som bortbyttede Gaarden til sin Broder Christen Krag til Glomstrup, † 1622, hvorefter den tilfaldt Broderen Mogens Krags Datter Else, g. m. Jak. Vognsen til Kongensgd., derpaa deres Datter Sophie Vognsen, † 1679, under hvem den blev ødelagt i Svenskekrigen, og som 1667 maatte pantsætte den (18 Td. H. med Mølle og Afbygger, samt 1 Gd. paa 4 Td. H.) for 1100 Rd. til Forvalter Peder Pedersen Fugelbeck, og han frasagde den 1688 dens Frihed. Senere har den været ejet bl. a. af Amtsforvalter Rasmus Bundesen til Søvig, som købte den (15 Td. H.) 1733 for 550 Rd. og solgte den 1735 til Regimentskvartermester Svenning Andersen til Søndervang, † 1750, derpaa af Niels Spangsberg, † 1783, Chr. Lykke Spangsberg, † 1790, hvis Enke ægtede Thomas Ganer, † 1828. I 1880’erne købtes den for 86,000 Kr. af N. la Cour; den nuv. Ejer Hans Friis Nielsen købte den 1900 for 110,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv., med to Stokv. høje Fløje ved Enderne, er opf. 1890 (1667 var der en Hovedfløj paa 13 Fag).

Fovrfeld har været en Hovedgaard, der 1586 ejedes af Peder Madsen.

Hjerting var oprindl. et Fiskerleje; men da Varde Aa sandede til (se S. 709), fik den Betydning som Ladeplads for denne By og hele Egnen. I 19. Aarh. tænkte man endog paa at gøre den til Udførselshavn for Kvæg til England; der anlagdes i 1852 en c. 800 F. lang Landingsbro, og en Tid var der Dampskibsforbindelse med Lowestoft; der udførtes en ret stor Mængde Stude til England og indførtes især Tømmer fra Norge. Men den vanskelige Besejling af Hjerting Bugt og den stærke Isgang, som Broen ikke kunde modstaa, gjorde, at Planen maatte opgives, og da Esbjærg var gaaet af med Sejren (se S. 717), var det forbi med Hjertings Storhedsdrømme. Broen blev optaget 1860, og Skibsfarten er nu helt ophørt. Byens Hovederhverv er nu Kystfiskeri (Torsk, Kuller og Rødspætter).

Ved Tobøl er der fredlyst en Gruppe af 12 mindre Gravhøje.

Privilegium for Hjerting, Ho og Oksby Sogne paa at søge Erhverv ved Sejlads, af 28/7 1688, se Saml. t. j. Hist. 2. R. IV S. 350.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Guldager_Sogn&oldid=5694"