Gylling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gylling Sogn et sogn i Odder Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hads Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Gylling Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Jens Nielsen
  • 1548 Christen Rasmussen
  • 1610 Bertel Hansen
  • 1629 Just Lauritsen Aabye
  • 1675 Bertel Justesen
  • 1688 Peder Sørensen Spentrup
  • 1726 Dines Ovesen Guldberg
  • 1758 Peder Lauritsen Vitusen Bering
  • 1789 Christian Frederik Ingerslev
  • 1841 Hans Larsen Møller
  • 1870 Lars Otto Møller


Følgende beskrivelse af Gylling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gylling Sogn omgives af Falling og Gosmer Sogne og bestaar hovedsagelig af den mellem Kattegat og Horsens Fjord udskydende Halvø Gyllingnæs, der ender i Kalvsnakke. Kirken, mod N., ligger 4 Mil S. for Aarhus. De jævne Jorder ere overvejende lerede. En Inddæmning paa Halvøens Sydøstside kaldes Kalsemae. En Del Skov (Hummelkjærsk., Rydsk., Storsk., Kalvshoved). Gennem Sognet løber Malskjær Aa.

Fladeindholdet 1896: 4283 Td. Ld., hvoraf 2122 besaaede (deraf med Hvede 123, Rug 284, Byg 464, Havre 535, Bælgsæd 10, Blands. til Modenh. 336, Grøntf. 94, Kartofler 16, andre Rodfr. 259), Afgræsn. 521, Høslæt, Brak, m. m. 1071, Have 43, Hegn 4, Skov 441, Moser og Kær 4, Stenmarker m. v. 7, Veje og Byggegr. 63. Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 345 Heste, 1590 Stkr. Hornkvæg (deraf 1072 Køer), 466 Faar, 1595 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 384 Td.; 71 Selvejergde. med 334, 4 Fæstegde. med 24, 135 Huse med 26 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1293 (1801: 699, 1840: 1029, 1860: 1094, 1890: 1260), boede i 270 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh., 699 af Jordbr., 5 af Gartneri, 21 af Fiskeri, 220 af Industri, 30 af Handel, 1 af Skibsf., 186 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gylling (det sydvestl. Hjørne af Byen kaldes Nabiskrog) med Kirke, Præstegd., Skole, Foredragssal, Fattiggaard (paa Gylling Mark, opr. 1891, Plads til 20 Lemmer), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1882; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 228,029 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8594 Kr., Antal af Konti 416), Mølle, Andelsmejeri, Andelsbryggeri, Købmandshdl., Haandværkere m. m. samt Telefonst.; Lerdrup; en Del af Søby (Resten i Gosmer S.). Gyllingskov, med Skole, og Lerdrupskov, Huse. Gaarden Gyllingnæs, med Afbyggergaarden Tyndege, har 50 3/4 Td. A. og E. Hrtk., 1 5/8 Td. Skovsk., 1130 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 350 Skov, Resten Ager. Præstegaarden har 20 Td. H., c. 170 Td. Ld., hvoraf 10 Skov, Resten Ager. Østergaard har 13 Td. H., c. 70 Td. Ld.; Horskjær, Gd. (c. 7 Td. H.).

Gylling S., en egen Sognekommune, hører under Hads Hrd.’s Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.’s Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 250. Lægd. Kirken tilhører Sogneboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og eet Vindue i Korgavlen (dette og Nordd. tilmur.) ere bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indb. Hvælving (nogle Kalkmalerier her, fra omtr. 1500, fandtes 1883, men ere udslettede). Taarn og Vaabenhus, af Munkesten, ere fra den senere Middelalder; i sidstes Mur to romanske Ligsten med Kors m. m., den ene med Navnet Helene. Anselig Altertavle i Renæssancestil fra 1638. Romansk Granitdøbefont med Løver og Løvværk. Prædikestol fra omtr. 1830. I Skibet et Krucifiks; i Vestgavlen 2 slidte Ligsten (se D. Atl. IV S. 250). I Koret Ligsten over Præsten Dines Guldberg, † 1758, Ove Høegh-Guldbergs Morbroder, og i Vestenden et Pulpitur fra 1627. I Vaabenhuset er 1890 opstillet en i en Lade i Gylling 1839 funden Runesten med Indskr.: „Toke Torgilssøn rejste denne Sten efter sin Broder Risping den gode og . . .“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 254).

Gaarden Gyllingnæs er oprindl. en Parcel af Aakjær, hvortil den hørte, indtil von der Nath 1801 skødede den (942 Td. Ld.) for 16,000 gamle fuldvægtige Louisdorer til Brødr. Joh. og Georg Smit fra Altona (sidstn. † 1834, begr. paa Kirkegaarden); derefter ejedes den af G. Smits Datter Georgiana (hos hvem en fhv. engl. Officer Robert Stapleton levede), Enke efter en van Zeller (mærk: T. A. Beckers Novelle „Englænderne paa G.“; Kbh. 1859). Hun solgte Gaarden 1842 til W. H. Fr. Mylord fra Holsten († 1848), hvis Enke solgte den 1851 til Const. Brun; P. Krohn købte den 1853 for 120,000 Rd.; dernæst ejedes den af Berg; den nuv. Ejer, Ritmester Fr. Grevenkop-Castenskjold købte den 1885 for 550,000 Kr. — Hovedbygningen, „det engelske Hus“, er af Bindingsværk i 1 Stokv.; en ny Bygning, af Grundmur i to Stokv. (ikke fuldført), er opf. 1865 af Fru Berg. I Haven findes store Plataner. — Gyllingnæs Skove have været rige paa Ege, hvoraf der endnu er enkelte tilbage; nu er den hovedsagelig Bøgeskov (se Vaupell, De danske Skove, S. 140).

Hr. Laurids Truidsen af Gylling nævnes 1444, men hans Levetid faldt dog 100 Aar før dette Aar; hans Datter, g. m. Markvard Rostrup, har ladet Kirkeklokken støbe omtr. 1340. Siden ejedes G. af Hr. Jep Kalfs Enke, der gav den til Kirken.

Baade Gylling og Søby (Sæby) nævnes i Vald. Jordb., den første ansat til 12, den anden til 7 Mark Guld.

Paa Sydpynten af Gyllingnæs ses Rester af en Skanse, hvor der er fundet Stenkugler.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Gylling_Sogn&oldid=7779"