Højbjerg Sogn
Højbjerg sogn er et sogn i Viborg Østre provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Højbjerg Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Højbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Højbjærg Sogn omgives af Annekset Elsborg, Levring og Grønbæk Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Sal S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og Middelsom Hrd. (Vindum S.), fra hvilket det skilles ved Tange Aa. Kirken, mod N. V., ligger 2 Mil S. Ø. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 217 F., 68 M.) ere overvejende lermuldede, dog nogle Steder sandmuldede og sandede, med Enge langs Aaerne og en Del Skov (Vodsk., Birkesk., Palstrup Plantage). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Aarhus, ved Nordgrænsen den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3790 Td. Ld., hvoraf 1500 besaaede (deraf med Rug 344, Byg 213, Havre 549, Boghvede 56, Blandsæd til Modenh. 117, Grøntf. 60, Kartofler 52, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 853, Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have 31, Skov 376, ubevokset 58, Moser 105, Kær og Fælleder 47, Hegn 5, Heder 115, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 871 Stkr. Hornkv. (deraf 542 Køer), 649 Faar, 424 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 131 Td.; 27 Selvejergaarde med 110, 81 Huse med 20 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 690 (1801: 322, 1840: 451, 1860: 631, 1890: 718), boede 1890 i 133 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44 levede af immat. Virksomh., 481 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 92 af Industri, 9 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingssal, Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 40,256 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 799 Kr., Antal af Konti 215), Mølle og Teglværk; Tange med Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Pl. for 35 Lemmer), Jærnbanehpl. og Teglværk. Hovedgaarden Palstrup har 26 3/4 Td. Ager og Engs H. og 1 3/8 Td. Skovsk., 669 Td. Ld. (en mindre Del i Levring S.), hvoraf 25 Eng, 210 Skov, 75 Plantage, 6 Mose, 53 til 2 Fæstehuse, Resten Ager. Andre Gaarde: Kjærsgd. (10 3/4 Td. H.), Højbjærggd. (9 Td. H.), Træholt (1484: Tredeholt), Ravnholt, Trasborg, Tangebrohus.
Højbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 73. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd uden for Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To oprindl. Vinduer ere bevarede i Koret (tilmurede). I 15.-16. Aarh. opførtes Taarnet, af Kvadre og røde Mursten; det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. I 18. Aarh. (1723) gennembrødes Korets Østmur med to Døraabninger, der føre ind til et da af Friedenreich opf. stort Gravkapel, med 4 Krydshvælv., der hvile paa en Midtpille (paa Gavlen og Gitterdørene staa Friedenreichs og Hustrus Navne samt Aarst. 1757). Samtidig blev største Delen af Taarnet ommuret (paa Sydsiden: JFR. AML. 1747) og Vaabenhuset, af røde Mursten, opført. Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Den gml. Altertavle fra 1586 er i Nationalmus. (se Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. S. 4. R. Pl. 9 og 16, og Saml. til j. Hist. VIII S 371). Romansk Granitdøbefont med Menneske- og Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Messinglysekrone, skænket 1734 af J. Friedenreich. Under Koret er en lukket Begravelse, hvor bl. a. Kancellir. P. Charisius og Hustru hvile. I Kapellet 10 Kister med Lig af Slægten Friedenreich.
Palstrup ejedes 1483-86 af Las Braad, men havde kort forinden tilhørt Tvilum Kloster, senere af Frands Dyre, hvis Enke Kirsten Mogensdatter 1571 solgte den til Ove Juul, g. m. hans Søsterdatter Johanne Kaas, og kom saa til deres Søn Frands Juul og Svigersøn Holger Bille, som ejede den 1611, saa til Joh. Rantzau, som 1630 mageskiftede den til sin Svigerfader Chrf. Gersdorff († omtr. 1635) mod Tanderup. Han maa straks have solgt den til Rigsr. Oluf Parsberg. Den tilfaldt hans Svigersønner Ebbe Gyldenstierne og Otte Pogwisch, hvilken sidste 1662 solgte den til Corfitz Ulfeld, fra hvem den kom til Kronen, som 1663 mageskiftede den til Mogens Friis. Fra ham kom P. atter til Otte Pogwisch, som 1672 solgte den (93 Td. H.) til Kancellir. og Amtmand Peder Charisius, der i sit Dødsaar 1683 skal have faaet et særligt Frihedsbrev paa P. og Eftergivelse af de resterende Skatter. Hans Svigersøn Baron Const. Marselius til Marselisborg solgte 1694 P. (59 Td. H.) for 10,900 Rd. til Apoteker Daniel Friedenreich († 1706), som først 1697 efter Proces med Charisius’ Arvinger fik formeligt Skøde paa P. Den ejedes derpaa af Sønnen Major Janus F., † 1755, Enken Anne Margr. Linde († 1759) og Sønnen Chr. Dan. F. († 1780), der 1771 overlod P. til sin Søn Major Frands F. († 1780), der 1777 solgte P. (69, 48 og 329 Td. H.) for 55,750 Rd. til Chr. Linde Friedenreich († 1786), som 1780 solgte den for 58,000 Rd. til Justitsr. Jac. Petersen Hygom († 1780), hvorefter P. kom til Enken Ulrikka Antonette Sundt, som 1783 skødede den til sin Svigersøn Ritm. C. Chr. V. Irminger, som 1786 solgte den for 64,000 Rd. til Generaladjud. Jens de Poulson; denne udskilte Ravnholt og Kjærsgd. (den første skal 1788 være givet i Faddergave til Præsten i Højbjærg Halds Søn Jens Poulson Hald) fra P. og afhændede 1792 P. til Kammerr. H. Gundorph, der frasolgte en Del af Godset og 1799 solgte P. (30 og 6 Td. H.) for 17,380 Rd. til Henr. Hollesen, af hvem Landfoged S. J. G. Behrens († 1828) 1804 købte Hovedparcellen (26 Td. H.) for 45,000 Rd., hvorefter den 1834 gik over til hans Søstersøn H. P. Kelter, † 1840. Derefter ejedes den af W. v. Deurs; 1847 købtes den for 80,000 Rd. af Jagtjkr. A. Brun, der 1852 solgte den for 85,000 Rd. til C. J. Otto, som 1862 solgte den for 110,000 Rd. til G. Plenge, der 1871 afhændede den for 115,000 Rd. til den nuv. Ejer, Jægerm. F. Ræder. — Det ældste Palstrup har ligget paa to mindre Højninger i en nu udtørret Dam, „Gammelgaards Kjær“, N. V. for Gaardens nuv. Plads; mange Murstens brokker ere fundne her. Efter at Gaarden var brændt, opførte Oluf Parsberg 1631 en Hovedbygning i to Stokv. med Taarn og Spir. Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1740 af J. Friedenreich af røde Mursten med 5/4 Al. tykke Mure i 2 Stokv. med Frontespice (F.’s og Hustrus Vaaben i Sandsten staa over Indgangsdøren). Den er dog kun den østl. Fløj af Hovedbygningen, idet den vestl., i to Stokv. med Gennemkørselsport, nordl. og sydl. bleve nedbrudte i Slutn. af 18. Aarh. af Gundorph. Gaarden er omgiven af en firsidet Grav (om Vinteren med Vand). Fra V. fører over Graven en Bro, ved hvis Endepiller der er 4 Sandstensløver, med Parsbergernes og Krusernes m. fl. Vaabener og Aarst. 1656. En endnu bredere Grav, ligesom den indre stammende fra Parsbergs Tid, omgiver atter Borggaarden, Ladebygningerne og et 4 à 5 Td. Ld. stort Vænge. Under de nye Staldbygninger er der fundet Grunden af en ældre Bygning.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Tange, der 1418 tilhørte Niels Pedersen Galskyt. — Kjærsgaard ejedes en Tid af Christen Harbou, 1536 af Brødr. Niels og Hans Lauridsen og 1565 af disses Sønner Laurids Nielsen og Laurids Hansen; men ogsaa Hr. Mogens Gøye skal have ejet K., der 1567 tilhørte hans Datterdatter Fru Mette Oxe.
