Højslev Sogn
Højslev sogn er et sogn i Skive Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred Viborg Amt. I sognet ligger Højslev Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Højslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Højslev Sogn omgives af Annekserne Dommerby og Lundø Sogne, Limfjorden (Skive Fjord), Ørslevkloster, Ørum og Kobberup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 Mil Ø. N. Ø. for Skive. De mod N. Ø. noget bakkede, ellers temmelig jævne Jorder ere overvejende sandmuldede, med en Del Mosestrækninger. Gennem den sydvestl. Del gaa Landevejen fra Viborg til Skive og fra Skive til Virksund samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 6109 Td. Ld., hvoraf 1948 besaaede (deraf med Rug 566, Byg 288, Havre 754, Boghvede 8, Spergel 14, Frøavl 8, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 72, Kartofler 135, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1527, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1196, Have 65, Skov 29, Moser 172, Kær og Fælleder 483, Heder 549, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 346 Heste, 1376 Stkr. Hornkvæg (deraf 637 Køer), 1900 Faar og 522 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 224 Td.; 62 Selvejergaarde med 184, 100 Huse med 40 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1112 (1801: 491, 1840: 688, 1860: 800, 1880: 952), boede i 202 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 671 af Jordbr., 19 af Fiskeri, 176 af Industri, 17 af Handel, 10 af Skibsfart, 105 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højslev (i Vald. Jrdb. Høghæslef) med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole samt Mølle; Staarup med Skole; Svenstrup; Sejstrup; Halskov; Vinkel med Skole og Mølle; Østerris, ved Landevejen, med Højslev Jærnbanestation med Telegraf- og Telefonst. samt Gæstgiveri og Andelsmejeri. Degnsgaarde, Majgde., Bruddal, Gde., Skovsgaarde med Teglværk, Vinkelplet, Gd. og Huse; Pøthuse. Hovedgaarden Staarupgaard har 22 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 150 Hede, Resten Ager; ved Gaarden en Tørvefabrik (aarl. Prod.: 4 à 5 Mill. Tørv). Baadsgaard har 18 3/4 Td. Hrtk., 361 Td. Ld., hvoraf 171 Eng og Kær, 6 Skov, 20 Hede, Resten Ager.
Højslev S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 159. Lægd. Kirken tilhører Sognets Beboere og Ejeren af Staarupgd.
Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. samt Kapel og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; flere oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (Nordd. tilmuret), Syddøren har 2 Halvsøjler og Tympanon. I den senere Middelalder er tilføjet Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel) og Spidsbue ind til Skibet; Vaabenhuset og det hvælvede Kapel, opf. til Begravelse for Bjørn Kaas til Staarupgd., ere begge af Granit og Mursten. Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælv. Altertavle i Barokstil fra 1690, restaur. 1893, med et Maleri (Christus i Getsemane) af A. Dorph. Malmstager fra den senere Middelalder. Prædikestol fra 1585. Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder. I Vaabenhuset er indsat en Ligsten med Kors og Indskr. i Majuskler, fra den tidligere Middelalder (se Løffler, Gravst. S. 20 og Pl. II). I Kapellet pragtfuld Ligsten over Bjørn Kaas, † 1581, og Hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, † 1601, med Portrætfigurer, samt en Gravplade af Træ fra 1591 over Præsten Søren Ibsen, † 1585. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra den senere Middelalder.
Staarupgaard (Starupgd.) ejedes 1397 og 1403 af Hr. Jep Lagesen Saltensee, saa af Sønnen Lage Jepsen og Fru Ide Juel; deres Datter Edel bragte den til Jens Nielsen Kaas, † 1489; derpaa fulgte Sønnen Niels K., † 1535, Sønnen Rigsraad Bjørn K., der 1564 af Fr. II fik Birkeret for S., † 1581, Sønnen Niels K., † 1597, dennes Svigersøn Albert Rostrup, der 1615 skrev sig til S., men synes at have afhændet den til sin Broder Gunde R., som 1637 pantsatte den til Hr. Hans Lindenov, men endnu 1648 skrev sig til S.; derefter Hans Juul til Meilgd. (en Datterdattersøn af den ældre Niels Kaas), som 1682 solgte den (48 Td. H.) til sin Svigersøn Henrik Friis, derpaa dennes Datter Elisab. F., † 1745, hvis Søster Lisbeth F., Priorinde ved Roskilde adl. Jomfrukl., 1747 solgte S. (39, 71 og 270 Td. H.) til Kmhr. F. Berregaard, † 1757, hans Enke Fred. Henr. Grevinde Bünau (da g. m. David Vicomte af Stormonte) solgte 1760 S. med Ørslevkl. og Strandet for 58,000 Rd. til Borgmester Jakob Lerche, som 1763 solgte S. for 21,500 Rd. til Hans Hendr. Jørgensen, der 1768 afhændede den til Major Hans Moldrup, som 1782 afhændede S. til I. D. Grev Trampe, af hvis Bo den 1786 blev købt for 32,100 Rd. af C. Kondrup, der 1794 solgte den for 39,000 Rd. til Bagge Lihme, som 1804 afhændede den (31, 71 og 4 Td. H.) for 32,850 Rd. til Christen Friis, † 1809. Hans Enke ægtede M. Sommer, som 1822 solgte S. til M. Revsgaard, der 1830 afhændede den til Kammerr. F. V. Bering. Han oparbejdede Gaarden og solgte den 1855 til Stiftamtmand, Kmhr. L. P. Bretton († 1880), fra hvem den gik over til Hypotekforeningen, der 1870 solgte den for 72,000 Rd. til L. Madsen. Derefter købtes den 1878 af Kmhr. G. V. Kaas til Nedergd., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, nær ved Skive Fjord, er ligesom Ladebygningerne omgiven af de gamle Grave (uden om Gravene er der Spor af Voldene) og er opf. eller ombygget af ovenn. Bjørn Kaas i 16. Aarh. af Grundmur i to Stokv. med hvælvede Kældere og med to Taarne, hvilke nedreves af Bering.
Baadsgaard (17 Td. H.) blev 1763 af Jak. Lerche til Ørslevkl. solgt til Gartner Fr. Lund, som 1773 solgte den for 2000 Rd. til Hans Henr. Jørgensen til Ørslevkl. 1790 blev den med Deinsgd. (8 Td. H.) og Majgd. (17) af Eggert Nandrup tilskødet Sønnen Jørgen Chr. N. for 8096 Rd. Nu ejes den af et Selskab.
En Nicolaus de Høgesløf nævnes 1346. — 1437 nævnes Halskovgaard, der havde tilhørt en Fru Ane, hendes Søn Niels Ovesen og dennes Søster Maye Ovesdatter. 1699 ejedes den af Fred. Chr. Høg. — Majgaard eller Madegaard ejedes 1492—96 af Las Bratze, en Ætling af Saltenseerne paa Staarupgd. — Svenstrup og Holmegaard m. m. Gods i Højslev Sogn bleve 1409 af Roggiel Puge og hans Hustru Sophie Nielsdatter af Elkjær skødede til Bispen i Viborg. — Skvattegaard i Østerris solgtes 1432 af Jens Frøst til St. Hans Kloster i Viborg.
Ved Bruddal er der fredlyst 1, ved Toftgaard 7 Gravhøje.
