Hørmested Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hørmested Sogn, et sogn i Hjørring Nordre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Hjørring Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Sognet ligger Hørmested Kirke samt Herregården Høgholt (Hørmested Sogn) og Hovedgården Nejst

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Mosbjerg Sogn

  • 15?? Søren Draabye
  • 1539 Jens Sørensen Bang
  • 1550 Niels Jensen Bang* el. Mosberg
  • 1602 Erik Pedersen Horne
  • 1635 Hans Eriksen Horne
  • 1673 Otto Rasmussen Wilsbech
  • 1689 Laurits Andersen Nim
  • 1736 Thomas Thomsen Kjærsgaard
  • 1773 Thomas Pedersen Tødsleuf
  • 1790 Claus Vadum
  • 1821 Paul Hassing Mørch
  • 1832 Laurits Kjelder
  • 1851 Carl Christian Emil Langhoff
  • 1856 Jens Hjersing Rostrup

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hørmested Sogn, Anneks til Tolne, omgives af dette, Skjærum og Lendum Sogne, Vennebjærg Hrd. (Ugilt og Sindal S.) samt Mosbjærg Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 1/4 Mil V. for Frederikshavn og 2 Mil Ø. for Hjørring. De mod S. højtliggende og bakkede Jorder ere sandede, for en Del dækkede af Hedestrækninger; mod V. og N. ere de lavtliggende og jævne Jorder temmelig frugtbare, enkelte Steder godt lerede. Paa Vest- og Nordgrænsen løber Uggerby Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjørring.

Fladeindholdet 1896: 6881 Td. Ld., hvoraf 2565 besaaede (deraf med Rug 701, Byg 257, Havre 820, Bælgsæd 44, Spergel 14, Frøavl 13, Blandsæd til Modenh. 425, Grøntf. 90, Kartofler 81, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 1706, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1681, Haver 27, Skov 121, ubevokset 13, Moser 56, Kær og Fælleder 177, Hegn 36, Heder 388, Veje og Byggegr. 107, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1898: 356 Heste, 1782 Stk. Hornkv. (deraf 1248 Køer), 874 Faar, 1360 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 181 Td.; 44 Selvejergaarde med 157, 87 Huse med 24 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1113 (1801: 336, 1840: 620, 1860: 948, 1880: 1081), boede i 203 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 840 af Jordbr., 8 af Gartneri, 124 af Industri, 18 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Hørmested Kirke (1408: Hoormælöff), enligt beliggende, med Annekspræstegd. (Ø. og V. Anneksgd.), Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) og Teglværk, og Byen Tislum med Skole og Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Skreborg, Malund, Stensbæk, Studsholt med Mølle. Saml. af Huse: Hedelund, Bunken, Lysmose, Bjørnemose, Klærupdal, Tophøj og Teglgaardshuse. Hovedgaarden Høgholt har 25 5/8 Td. Hrtk., 548 Td. Ld., hvoraf 108 Eng og Mose, Resten Ager. Desuden mærkes Gaardene Birket (omtr. 11 Td. Hrtk.), Høglund, Vestermark, Korsenstved, Gravensten, Korsholt, Nygaard med Mølle, Bakken, Holtet, Lilholt, Grimshave med Mølle, Nejstskov, Nejst, Søndergaard, m. m.

Hørmested S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.’ 476. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Koret og Skibets østl. Parti, er opf. i romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant. Den øverste Del af Korgavlen er senere ommuret med Mursten; et rundbuet, nu tilmuret Vindue er bevaret, ligeledes Korbuen. Skibet er senere forlænget mod V. omtr. 25 F. af Kvadrene fra den gamle Vestgavl og af store, røde Mursten. Syddøren er tilmuret; Adgangen er gennem den firkantede Norddør. Vaabenhuset, med høj Krydshvælving, er opf. 1703 af Eiler Eilersen Holm som Gravkapel for Høgholt; da det for omtr. 40 Aar siden omdannedes til Vaabenhus, nedreves et tidligere Vaabenhus ved Vestgavlen. Altertavle fra 1899, malet af Anker Lund (Chr. i Emaus); Kalk og Disk ere skænkede 1721 af J. Jespersen til Høgholt og Hustru og bære deres Vaabener. En af rigt Smedearbejde 1736 forarbejdet Korskranke. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1592. Broncelysekrone fra 1746 med de ovennævnte Vaabener.

Høgholt blev 1340 af Aage Pedersen af Aal paa Vennebjærg Herredsting tilskødet Kongens Marsk Erik Nielsen (Banner) og tilhørte endnu 1588 en af dennes Ætlinge, Fru Karen B., Gregers Ulfstands, † 1611 paa H., saa dennes Datterdatter Fru Hilleborg Grubbe, g. m. Sivert Grubbe, † 1636, hans Datter Else, g. m. Jokum Beck, der ejede H. 1638. Derefter tilhørte den Fru Elisabeth Lunge, Palle Rosenkrantz’, af hvis Arvinger Frands Rantzau og Christen Skeel 1660—62 solgte deres Arveparter til deres Medarving Erik Rosenkrantz til Rosenholm, som 1687 solgte H. til Albert Bille, der straks afhændede den (76 1/2 Td. gl. Hrtk. og 332 Td. Hrtk. Bøndergods) til Eiler Eilersen Holm, † 1706, hvis Svigersøn Justitsr. Jesper Jespersen, † 1746, var den næste Ejer. Af de flg. Ejere nævnes Sønnen Niels J., † 1774, Enken Else Catherine Kjeldsen, † 1775, efter hvem den ved Auktion blev købt af Forvalter paa Gaunø Henrik Henrichsen for 22,380 Rd. (51 Td. Hrtk. og 245 Td. Hrtk. Bøndergods). Han solgte den 1792 til Andreas Peder Brønnum fra Høstemark, men Handelen gik tilbage, og Henrichsen beholdt H. til sin Død 1803, da den blev solgt (55 Td. Hrtk. og 243 Td. Hrtk. Bøndergods) for 44,500 Rd. til Arent Rasmussen til Sejlstrup, der s. A. solgte Hovedparcellen (22 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til Jørgen Feveile, som 1828 solgte den til sin senere Svigersøn Peter Chr. Langvad. Dennes Enke solgte 1844 H. ved Auktion til R. L. Riis (m. fl.) for 30,500 Rd., at hvem den 1857 solgtes til G. W. Hornemann for 110,000 Rd. Denne solgte den 1865 tor 70,000 Rd. til fhv. Folketingsmand Ferd. Tutein, der 1899 solgte den for 185,000 Kr. til den nuv. Ejer, Forpagteren Chr. Olesen. — Den interessante gamle Hovedbygning, hvis ældste Del menes at være fra 16. Aarh., bestaar af 3 oprindl. af Egebindingsværk opførte Fløje, hvoraf Hovedfløjen, mod N., er i to Stokv. foruden Kælder, Sidefløjene i eet Stokv. (1662 bestod Gaarden af to Bindingsværkshuse, det ene i 2, det andet i 1 Stokv.); inde i Borggaarden staar ved den sydl. Side af Hovedfløjen et til Murtinden 44 F. højt, rundt Taarn af røde Munkesten, vistnok fra Fred. II’s Tid. To Udbygninger til Hovedfløjen mod N. ere blevne nedrevne af ovennævnte Riis. Tutein lod 1886 og flg. Aar Hovedfløjen helt ombygge, dog med Bibeholdelse af Bindingsværksydermurene i den østl. Ende, medens de i den vestl. Ende maatte erstattes med Grundmur (Vestgavlen var navnlig karakteristisk); 1889 blev Taarnet under Ledelse af Arkitekt F. Uldall restaureret; det staar nu med sine røde Sten og er prydet med en udkragende Rundbuefrise og en lignende Frise lige under det kegledannede, kobbertækkede Tag, hvorpaa den saakaldte „Tordenskjoldsfløj“ hæver sig (det gamle Smedearbejde faldt ned 1880 og maatte erstattes med nyt; Navnet kommer af, at Tordenskjold engang skal have skudt til Maals efter Fløjen). Bygningerne ere mod V., N. og Ø. omgivne af til Dels udtørrede Grave, hvorover fører en Stendæmning, „Vindebroen.“ Mod S. afsluttes Borggaarden af en Brandmur, og S. for den ligge de 1886—88 opførte grundmurede Ladebygninger, der afløste de gamle af Egebindingsværk; i Hestestalden var der en Del udskaaret Træværk. (Se Mejborg, Gl. d. Hjem S. 21 og 33, og Illustr. Tid. 25/9 1887).

Til Kringelhede skrev sig 1599 den under Eskjær (S. 50) nævnte Jørgen Juel.

Nejst er en gammel Hovedgaard, der 1484 kaldes Nesd og tilhørte Hr. Anders Nielsen (Banner), hvis Ætling Falk Gøye 1633 forlenede „Næsgaard“ til Vogn Krag, hvis Søn Jens Vognsen Munk boede her 1665—69.

Gaarden Høglund, indtil 1880 kaldet „Laden“, blev i Beg. af 19. Aarh. bortsolgt fra Høgholt.

Ved Hørmested ligge to fredlyste Gravhøje.

Hørmested var fra 1555 Anneks til Mosbjærg, indtil det 1891 blev Anneks til Tolne.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hørmested_Sogn&oldid=6584"