Hørning Sogn (Randers Amt)
Hørning Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Hørning kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Årslev Sogn og fra 16?? med Lime Sogn
- 1536 Peder Lincher el. Linscher
- 1547 Peder Madsen Bruun
- 1590 Hans Pedersen Bruun
- 1628 Jørgen Nielsen Nielstrup
- 1650 Christen Olsen
- 1669 Søren Jensen Winther
- 1682 Ole Pedersen Øie el. Øye
- 1724 Hans Jacobsen Buch
- 1726 Niels Jacobsen Buch
- 1731 Poul Nielsen Sass
- 1764 Laurits Nielsen Brunov
- 1783 Frederik Christian Hviid
- 1815 Christian Frederik Friis
- 1830 Niels Jacob Schou
- 1851 Sophus Vilhelm Wiberg
- 1858 Niels Bertelsen Gjølbye
Følgende beskrivelse af Hørning Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hørning Sogn, Anneks til Aarslev, omgives af dette, Essenbæk, Virring, Favsing, V.-Alling, Lime og Mygind Sogne samt Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, noget vestl., ligger 1 1/2 Mil S. Ø. for Randers. De til Dels højtliggende Jorder (Sorthøj, 203 F., 64 M.) ere mod V. jævne og lermuldede, mod Ø. sandmuldede, med Engstrækninger mod N. og S. Paa Sydgrænsen løber Alling Aa; Hald Sø, paa, Nordgrænsen, er udtørret. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4266 Td. Ld. (deraf ca. 80 indvundne ved Søudtørring, Hald Se) hvoraf 1812 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 385, Byg 278, Havre 740, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 19, Kartofler 50, andre Rodfrugter 227), Afgræsn. 982, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 26, Skov 95, Moser 150, Kær og Fælleder 19, Heder 61, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 134 Heste, 1217 Stkr. Hornkv. (deraf 619 Køer), 767 Faar, 438 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 333 Td.; 49 Selvejergde. med 314, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 794 (1801: 499, 1840: 659, 1860: 697, 1890: 769), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 517 af Jordbr., 96 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsf., 83 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørning med Kirke, Skole, Hospitalet „Den Hørningske Stiftelse“ (se ndfr.), Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,090 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 2243 Kr., Antal af Konti 162), Vandværk og Telefonst.; Gundestrup; Lund; Krogsager; Moeskjær med Mølle; Fløjstrup med Skole. Hovedgaarden Tustrup har 46 Td. H., 580 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 8 Arbejdshuse, et Hus i Hørning By, et Teglværk og et Kalkbrud samt 1 Td. H. Fæstegods. Raaballegaard, med Teglværk, har 21 Td. H., 280 Td. Ld. Gaarden Pindsminde har 19 1/2 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 17 Eng (5 i Essenbæk S.), 5 Gaardspl., Have og Skov, Resten Ager; til Gaarden et Kalkbrud. Gaarden Ravnholt (i Gundestrup) har 12 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng (i Essenbæk S.), 5 Skov, Resten Ager. Gundestrupgaard (9 Td. H.).
Hørning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 322. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken (i kat. Tid et Præbende til Aarhus Kapitel), fordum kaldet St. Trinitatis Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsarme mod N. og S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Fire Vinduer og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger, og de hvælv. Korsarme og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, tilføjedes. Taarnet, hvis hvælv. Underrum er Forhal, har et ottekantet, gennembrudt Spir (102 F.), der vistnok stammer fra en Restaur. i Beg. af 18. Aarh. (paa Sandstensportalen i Vestmuren staar: 1726), da Hvælvingerne prydedes med legemsstore Relieffigurer i Stuk. Ved en Restaur. 1886-88 (Bygningsinspektør Walther) fandtes i Murfylden en udsk. og bemalet Planke (nu i Nationalmus.), der viser, at her oprindl. har staaet en Trækirke, vistnok fra omtr. 1000 (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 383 flg.). Altertavle i Barokstil, skænk. af Oberst Hans Friis († 1697), med et nyt Maleri (den korsfæstede) af A. Fritz. I Alterskranken udsk. Figurer af Christus og Apostlene. Af Kirkens Kar, der opbevares i et Jærnskab i Muren, nævnes et Sølvdøbefad med Friis-Vaabenet. Døbefont af Smedejærn fra 1649, skænket af Bisp Peter Vinstrup (i Hørning Hospitalforstanders Have staar en rom. Granitdøbefont, i en Gaard i Gundestrup en lign., maaaske fra Hørning og Fløjstrup Kirker). Udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1641. I den sydl. Korsfløj et af H. Friis skænk. Orgel og en lille Altertavle, der siges at være anvendt af ham i Felten og paa Rejser. Den nordl. Korsarm er af Friis indrettet til Gravkapel, skilt fra Skibet ved et Smedejærnsgitter; i Kapellet et af Th. Quilinus udf. Epitafium over Friis, med hans knælende Billede af hvidt Marmor, hans to Hustruer og Datter (med Basrelieffer), hvilke tillige med andre hvile i Hvælvingen under Kapellet. Stor Malmlysekrone. Series pastorum. Mindetavle over Mikkel Rasmussen, † 1630, og Hustru.
Tustrup var en Bondeby paa 4 Gaarde, der af Fr. III tilskødedes Oberst Hans Friis († 1697), som 1657 kompletterede den til Hovedgaard med Gods fra Clausholm og 1695 oprettede T. Gaard og Gods (73 og 393 Td. H.) til et Stamhus for sin Brodersøn, Oberstlieutn. Gregers F., efter hvis Død 1711 det tilfaldt dennes Broder Oberst Chr. F., der 1726 oprettede et nyt Stamhus af T. og Essenbæk i Forening med Stamhuset Hevringholm († 1727 som Slægtens sidste Mand); se videre S. 931. Grev Joakim Beck-Friis fik 1782 Tilladelse til at nedlægge Stamhuset og solgte 1784 T. (74) og Essenbæk (31) med tilligg. Gods (740 Td. H.) for 71,000 Rd. til Chr. Kallager til Mejlgd., der 1787 solgte begge Gaarde (74, 31 og 733 Td. H.) for 75,000 Rd. til Amtm., Kmhr. P. S. Fønss til Løvenholm og Borgmester Joh. Fr. Carøe i Randers. Disse solgte s. Aar T. (73 og 270 Td. H.) for 35,000 Rd. til Anders Dyhr, der 1789 fik Tilladelse til at udparcellere, uden at Hovedparcellen mistede sin Frihed, hvorefter han 1795 solgte denne (T. Østergd., 24 Td. H.) for 6525 Rd. til Anders Sørensen Møller, † 1805, hvorefter Enken Anne Levinsen ægtede Skipper Laur. Peter Dienstmann. En anden Parcel (12 Td. H.) solgte Anders Dyhr 1795 for 3263 Rd. til Anders Christensen Møller af Gundestrup og en tredje af s. Størrelse til s. Pris til Christen Pedersen Refsbech, der 1804 solgte denne (11 Td. H.) for 6000 Rd. til Lieutn. Erik Paulsen, som 1800 paa Aukt. havde købt den anden Parcel til for 4450 Rd. af Niels Christensen Tøger. Derefter ejedes den 1808-9 af Gehejmekonferensr. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, som overdrog den til Baron Holger Rosenkrantz, hvorefter den 1832 købtes af And. Pind, der 1860 overdrog den til Sønnen, Lieutn., Jægerm. J. Pind; han solgte den 1898 for 311,000 Kr. til den nuv. Ejer, Herm. Løvenskjold. — Hovedbygningen, opf. 1809, bestaar af en Midtfløj i 2 Stokv. og 2 Sidefløje (opf. 1862), i 1 Stokv., af Grundmur.
Pindsminde er samlet af 3 Bøndergaarde 1860 af den nuv. Ejer, Justitsr. O. Høy, der ogsaa ejer Ejstrupgd. i Aarslev Sogn. — Ravnholt ejes af N. Levinsen, hvis Familie har haft den siden 1760.
Krogsager var endnu 1530 en Gaard Krogsagergaard; 1368 nævnes Oluf Jensen af Krogsager. — Mod Ø. i Sognet findes tæt ved Alling Aa, der i gamle Dage skal have været sejlbar, en aflang rund Bakke Brattingsborg, hvor Sagnet vil vide, at der har været en Borg. Den Hørningske Stiftelse, med en trefløjet Bygning i 1 Stokv. med Kamgavle, ved Kirken, er opr. 1697 af ovenn. Hans Friis; den afgiver Fribolig foruden Lægehjælp, Brændsel osv. samt aarl. 88 Kr. foruden Naturalier til en Værdi af 60 Kr. til hvert af de 12 Lemmer; desuden gives der aarlig Understøttelse til 16 trængende uden for Stiftelsen, til 5 forældreløse Skolebørn og 8 fattige Adelspersoner, samt til Læreren i Hørning og Organisten i Østbirk. Stiftelsen, der ejer omtr. 230,000 Kr., Aarslev, Hørning, Vivild, Vejlby, Kristrup og Østbirk Kirketiender samt omtr. 4 Td. H. Bøndergods, bestyres under Justitsmin. Overtilsyn, Biskoppens Direktion og Sognepræstens Inspektion af en Forstander.
Fløjstrup har fordum været et eget Sogn, hvis Kirke (indviet til Jmfr. Marie; efter Sagnet er den opf. af en adelig Jomfru, der strandede ikke langt derfra) tilhørte Essenbæk Kloster, der ogsaa ejede 7 Gaarde og 2 Bol i Hørning samt Gaarde i Byerne Balle, Gundestrup, Krogsager, Lund, Moeskjær og Tustrup 1479 og 1482. Sognet var Anneks til Virring, men paa Grund af dets Ringhed og den besværlige Vej fra Virring blev Kirken afbrudt, formentl. i 16. Aarh., og Byen henlagt til Herning Sogn undtagen det under Virring Sogn omtalte Enklave. Af Kirken (nævnt 1406, 1424, 1456 og 1492), der laa østl. i Byen, fandtes endnu i Slutn. af 19. Aarh. Kalk og Murstensbrokker; paa Kirkegaarden er der opgravet Menneskeben og Ligkistestumper.
I Fløjstrup Bakker har der været en hellig Kilde.
