Harre Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Harre sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Harre Herred Viborg Amt. I sognet ligger Harre Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Harre Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Harre Sogn, Anneks til Hjerk, omgives af dette, Roslev, Tøndering, Durup, Navtrup og Vile Sogne samt Harre Vig med Harre Nor, Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil N. V. for Skive. De ikke videre højtliggende, bølgeformede Jorder ere sand- og lermuldede. Ved Nordgrænsen løber Harre Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Nykjøbing.

Fladeindholdet 1896: 1947 Td. Ld., hvoraf 693 besaaede (deraf med Rug 130, Byg 116, Havre 330, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 15, Kartofler 40, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 334, Høslæt, Brak, Eng m. m. 393, Have 10, Skov 6, Moser 34, Kær og Fælleder 131, Heder 268, Stenmarker 38, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 105 Heste, 565 Stk. Hornkv. (deraf 228 Køer), 610 Faar og 228 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 28 Selvejergaarde med 84, 43 Huse med 10 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 443 (1801: 193, 1840: 226, 1860: 328, 1880: 416), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 303 af Jordbr., 2 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 54 af Industri, 4 af Handel, 11 af andre Erhverv, 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Harre, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Handelsetablissem. samt Udskibningssted ved det inderste af Harre Vig; Sønderup, ved Landevejen; Dalstrup med Vandmølle. Harrebjærg, Gde. og Huse. Sønderupgd., m. m.

Harre S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 295. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og eet Vindue, nu tilmuret, ere bevarede. Taarnet, af Mursten med 4 Spidsgavle og Spir i Midten, er opf. 1869 i Rundbuestil (Arkitekt: Tholle). Vaabenhuset (nu Materialhus) er af Mursten. Kirkens Sydmur er omsat 1886 og det Indre fornyet 1888. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede). Prædikestol fra 1621. Romansk Granitdøbefont. Ved Indgangen til Vaabenhuset ligger en middelalderlig Ligsten med et Kors.

Per Nielsen i Sønderup, „Sintorp“, nævnes ved 1340; 1420 lagde Hr. Niels Krabbe sine Gaarde Over- og Neder-Syndrop til det af ham indstiftede Alter i Dueholm Kloster. — Dalle Mølle nævnes 1386.

S. V. for Harre Kirke ligger nær ved Harre Vig mellem Lyngbakker Ruinen af „Frue Kirke“; den har væsentlig været af Granit, dog findes ogsaa Rester af Mursten; en Del af Kormuren i 1 Al. Højde staar endnu, Skibets Mure ere helt borte. En Hulvej ved Ruinen kaldes „Kapeldalen“ og Bakkerne der omkring „Kapelbakkerne“ (se Saml. til j. Hist. II S. 108 flg. og III S. 409 flg.).

Ved Harre ere de to Storhøje fredlyste.

I Harre-Vig (Brevig) opdagedes den første Østersbanke 1851.


Link