Henne Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Henne Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Henne Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1681 med Lønne Sogn

  • 1556 Oluf Pedersen
  • 1575 Jørgen Poulsen
  • 1596 Niels Clausen
  • 1621 Anders Andersen Ringkjøbing
  • 1633 Poul Christensen Skads
  • 1663 Christen Poulsen Henne
  • 1681 Knud Mikkelsen Guldager el. Hoe
  • 1720 Mikkel Vibe Vinterberg
  • 1727 Oluf Søndbjerg el. Sandberg
  • 1734 Casper Eberhard Hansen Drejer
  • 1754 Anders Samsing Mathiesen Fibiger
  • 1764 Peder Nielsen Wiborg
  • 1782 Søren Johansen Krag
  • 1787 Jørgen Johan Bjerig
  • 1787 Vitus Bering
  • 1798 Søren Jacobsen Grundtvig
  • 1811 Oluf Christian Holt Cortsen
  • 1822 Iver Hansen Wadum (Vadum)
  • 1824 Jens Christian Fischer
  • 1831 Johan Anton Storm Borchsenius
  • 1836 Carl Ludvig Herbst Gulstad
  • 1847 Gomme Frederik Brandt
  • 1856 Rasmus Ludvig Riis
  • 1870 Christian Ulrik Topp Mielche

Følgende beskrivelse af Henne Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Henne Sogn omgives af Annekset Lønne, N.-Nebel, Ovtrup, Janderup og Aal Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod S. ved Fil Sø, ligger 2 1/2 Mil N. V. for Varde. De mod Ø. højtliggende og temmelig jævne, mod V. mere bakkede Jorder, med flere af Flyvesand dannede Højder (Blaabjærg, 204 F., 64 M., med trig. Station) ere mod N. Ø. ret gode, muldede og lerblandede, i øvrigt sandede og skarpsandede med store Hede- og Flyvesandsstrækninger (omtr. 1/3 af Arealet) ud mod Havet, som Brombjærg, Damkrog Bjærge, Fallebjærg, Revrøgel Bjærge, Grønmarkbjærg, m. m. Til Sognet hører den for en Del udtørrede Fil Sø, hvis tørlagte Areal er gode Enge med stor Høslæt. I Sognet ligger den 2588 Td. Ld. store Blaabjærg Statsplantage, anlagt 1879; af andre Plantager nævnes Dyreby Pl., 201 Td. Ld., anlagt 1890, og Filsø Pl., 535 Td. Ld., anl. 1892. I Nordvesthjørnet udmunder Nymindestrømmen (se S. 458). Gennem Sognet gaar Varde-Nebel Banen.

Fladeindholdet 1901: 11,710 Td. Ld. (deraf indvundet ved Søudtørring 1013 Td.), hvoraf 1603 besaaede (deraf med Rug 432, Byg 202, Havre 518, Boghvede 66, Bælgsæd 9, Frøavl 9, Blandsæd til Modenhed 76, Grøntf. 51, Kartofler 130, andre Rodfr. 106, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1857, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2251, Have 33, Skov 1665, Moser og Kær 485, Heder 3694, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 298 Heste, 1381 Stkr. Hornkv. (deraf 763 Køer), 2585 Faar, 502 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hrtk.: 191 Td., 69 Selvejergde. med 135, 161 Huse med 53 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 972 (1801: 626, 1840: 813, 1860: 859, 1890: 1031), boede i 215 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomh., 748 af Jordbr., 3 af Gartneri, 31 af Fiskeri, 114 af Industri, 14 af Handel, 7 af Skibsf., 1 af Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Henne (1298: Hennig, c. 1340: Hennygh, ogsaa Hænningh, Hennyngh, Hænningh osv.) med Redningsst.; Kirkeby med Kirke, Præstegd., Skole og Kro; Hovstrup (1405: Huxstorp) med Blaabjærg Plantørbolig (meteorol. Station), Statstelefonst. og Savmølle; Klinting (c. 1340: Klyntom, 1502: Klentendh) med Skole; Stavrsø (Stavsø) med Forsamlingshus (opf. 1888), Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Hennebjærg; Kløvgaard; Fidde (Over- og Neder-F.) med Købmandshdl. og Henne Jærnbanest.; Dyreby med Skole. Filsø Gde.; Hjulsager, Gde. og Huse; Gammeltoft, Gde. Hennegaard har c. 11 Td. H., 100-150 Td. Ld. samt c. 800 Td. Ld. Klit. Henne Møllegaard (ejes af Aktieselsk., der ejer den udtørrede Fil Sø). Tebelgd.

Henne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue-og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 52. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid, væsentlig af Granitkvadre. I den senere Middelalder er der indbygget 2 Hvælvinger i Koret og 1 i den østl. Del af Skibet, medens den vestl. Del har beholdt Bjælkeloft, ligesom Taarnet, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af røde Mursten, tilføjedes. Altertavlen har i Midten Figurer fra Slutn. af Middelalderen: Gud Fader, Maria med Barnet og St. Nicolaus, udenom er Apostlene og en Søjlebygning i Renæssancestil. Prædikestol i Renæssancestil skænk. 1573 af Hartvig Staverskov til Hennegd. Stolestadefodstykker fra 1587. I Skibet et katolsk Sidealter (i Taarnrummet ses en Alterfordybning). Et Billede af St. Nicolaus staar nu i den tilmur. Norddør. I Vestenden et Pulpitur. Series pastorum. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1444. Udv. paa Sydmuren en Sten med et udhugget Hoved.

Hennegaard, der ligger ensomt ved Nordvesthjørnet af Fil Sø, tilhørte i Middelalderen Ribe Bispestol og nævnes allerede 1145 under Bisp Elias, der maaske har opf. Borgen her. Den udgjorde med sit Gods et eget Birk (endnu nævnt 1688). Af bispelige Lensmænd nævnes Mogens Nielsen (Lange) 1454 og Sønnen Niels Mogensen 1484, Palle Bang 1533. Ved Reform. kom Gaarden til Kronen, som 1544 solgte den for 2208 Rd. til Palle Bangs Svigersøn Oluf Staverskov, som havde haft den i Forlening. Da Sønnen Hartvig S. døde 1608 og hans Enke 1610 barnløse, gik den over til hans Broder Fastis Børn paa Øllufgd.; Fastis eneste Søn Oluf S. døde 1622 som sidste Mand af Slægten, og Moderen Christence Krag gav Gaarden til sin ene Datter Anne, der blev g. m. Chrf. Hvas til Kaas, † 1658, hvis Enke og Børn beholdt den med stor Gæld, indtil hun døde 1678; den solgtes da 1679 ved Aukt. for 2225 Rd. til Niels Nielsen til Endrupholm, † 1708; Sønnen Steffen Nielsen Ehrenfeld skødede den 1710 (7 Td. H. og meget Gods) til sin Broder Peder Nielsen Endorf (Tilnavnet efter hans Fødegaard Endrupholm), † 1740, hvis Enke c. 1744 solgte den til Præsten Mag. Maturin Castensen, † 1747, hvorefter H. solgtes ved Aukt. 1748 (19, Mølle 8, Tiender og Gods) for 6828 Rd. til Borgmester i Varde Joh. Krag, Endorfs Svigersøn. Efter hans Død 1758 solgtes den (med Mølle 27, Tiende 25, Bøndergods 13) for 13,123 Rd. til Søren Rygaard, † 1769, hvis Søn Kammerassessor Christen R., † 1781, købte den (22, 39, 225 Td. H.) 1770 for 34,581 Rd. Hans Enke ægtede 1782 Kammerrd. Christen Stockholm, † 1803, der bortsolgte Godset. Derpaa deltes Hovedgaarden i 56 Parceller. Ved Aukt. 1829 købte Staten den, men solgte den straks efter for 3520 Rd. (dog forbeholdende sig Kirken og Stranden) til Købmd. A. C. Rauhe, der 1866 solgte den for 14,770 Rd. til A. C. Nissen fra Lundbjærggd. Han solgte den til Broderen Chr. N., hvis Enke nu ejer den. — Gaarden brændte 1831 med Arkivet; men denne Bygning var ikke meget gammel. Den gamle Gaard har været omgiven af Volde og vistnok dobbelte Grave; der ses endnu Rester af dem.

Allerede i Slutn. af 18. Aarh. var der Planer om at udtørre Fil Sø ligesom de mindre Søer Lillesø og Rolf Sø Ø. for Fil Sø, og de kom senere flere Gange frem igen, men først 1848 blev der taget fat paa Arbejdet ved Uddybning af Søens naturlige Afløb til Havet, Henne Aa, der udgaar fra Søens Nordvesthjørne. Lillesø, Rolf Sø og den større østl. Del af Fil Sø ere nu udtørrede. Endnu 1848 var Fil Sø c. 1/2 □ Mil og 6-7 Mil i Omkreds med 3 1/2 Favne Vand. Ved Udtørringen forsvandt Filsø Ø, hvor nu bl. a. Filsø Gaarde ligge. Øen hørte en Tid under Hennegd., fra hvilken den solgtes 1803.

I Dyreby Plantage er der fredlyst 2 anselige Gravhøje.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Henne_Sogn&oldid=8872"