Hjerk Sogn
Hjerk sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Harre Herred Viborg Amt. I sognet ligger Hjerk Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Hjerk Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hjerk Sogn omgives af Annekset Harre, Roslev Sogn og Nørre (Jebjærg og Lyby S.), Hindborg (Oddense S.) og Rødding Herreder (Krejbjærg S.) samt Harre Vig med Hjerk Nor. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil N. V. for Skive. De ret højtliggende, bakkede Jorder ere sand- og lermuldede. Viummølle Aa, der falder i Hjerk Nor, danner Sydgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Nykjøbing.
Fladeindholdet 1896: 2914 Td. Ld., hvoraf 1121 besaaede (deraf med Rug 200, Byg 240, Havre 532, Blandsæd til Modenh. 57, Grøntf. 6, Kartofler 26, andre Rodfr. 60), Afgræsn. 644, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 16, Skov 16, Kær og Fælleder 89, Heder 285, Veje og Byggegr. 64 Td. Kreaturhold 1898: 188 Heste, 1030 Stkr. Hornkv. (deraf 376 Køer), 950 Faar, 277 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 179 Td.; 46 Selvejergaarde med 162, 37 Huse med 16 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 559 (1801: 297, 1840: 390, 1860: 466, 1880: 603), boede i 110 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 365 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 69 af Industri, 14 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Neder- og Over-Hjerk med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Vium, ved Landevejen, med Mølle (nævnt 1400); Bajlum (1420: Botum, 143S: Badennom), ved Landevejen. Bajlumgaard, Tinggaard.
Hjerk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 297. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og et Par Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Taarnet, af Kvadre og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Kvadre og Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri fra Midten af 19. Aarh. Alterbord af Granitkvadre. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnhvælvingen er fundet Kalkmalerier (se M. Petersen, Kalkm., S. 38). Klokke fra 1507.
Bajlumgaard er en gammel Hovedgaard. 1594 mageskiftede Steen Brahe Halvparten af „Bajlumgaartt“ til Ludv. Munk og Erik Lykke. Sidstnævntes Datter Jfr. Joh. Lykke ejede den 1623 og 1635, men 1637 solgte Gunde Rostrup denne sin Hovedgaard til Jørgen Høg af Todbøl, † 1656. 1663 ejedes den (17 Td. H.) at Erik Blik, 1667 af en Niels Pedersen, siden af Andr. Rhode, efter hvem Landsdommer Chrf. Bartholin († 1714) arvede en Søsterlod i den (i alt 93 Td. H.). Hans Arvinger solgte 1727 B. (12 Td. H.) m. m. for 3800 Rd. til deres Svoger Kapt. Peter Først, † 1732, hvorefter den (12) s. A. med Hostrup (16) og Godstilliggende (221 Td. H.) blev solgt for 5550 Rd. til Etatsr. Selio Müller, der 1740 solgte begge Gaarde til Peder Panderup for 5800 Rd. gr. C. Han solgte den 1744 til Niels Bang, der 1755 afhændede den for 630 Rd. til Niels Stefansen Tang, † 1789, hvis Søn Stefan T. ejede den 1804. Nuv. Ejer er Christen Jensen Tang.
I Sognet er der fredlyst 2 Gravhøje.
