Hjorthede Sogn
Hjorthede sogn er et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Hjorthede Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Hjorthede Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hjorthede Sogn, Anneks til Hjermind, omgives af dette, det andet Anneks Le, Skjern, Vester-Velling og Vinge Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Gjerning S.). Kirken, noget nordl., ligger 2 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Viborg. De højtliggende, mod N. og S. bakkede Jorder ere dels sandede, dels lermuldede. Nogen Skov (Elleshave). Gennem den sydl. Del gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2480 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 198, Byg 165, Havre 404, Boghvede 17, Bælgsæd 7, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 24, Kartofler 30, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 667, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 120, ubevokset 69, Moser 21, Kær og Fælleder 66, Hegn 7, Heder 148, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 132 Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 310 Køer), 676 Faar, 313 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 17 Selvejergaarde med 79, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 409 (1801: 169, 1840: 214, 1860: 309, 1890: 395), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 292 af Jordbr., 53 af Industri, 3 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Hjorthede med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1892). Hjorthede Udflyttersteder. Gaarde: Sønder-Tulstrup, Sløvkrog, Kjellinghøl.
Hjorthede S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 120. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hemmestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, i Overgangsstil, af Granitkvadre (Kor og østl. Del af Skibet) og raa Granit, samt af Mursten fra senere Ombygninger, og et 1883 opf. Vaabenhus mod S. (i Stedet for et ældre), af røde Mursten. Den lidt tilspidsede Granitkorbue og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. Altertavle fra 1621 med udsk. Figurer, Troen og Haabet, samt et nyere Maleri (Kopi efter Bloch: Christus med Barnet). Granitdøbefont. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaarden, med Minuskelindskr., er fra 1473.
Kjellinghøl, i et Tingsvidne af 1564 kaldet Hølingsholm og Hylingsholm, var fordum en Hovedgaard, der 1487 ejedes af Henning Hansen og af Brødr. Erik og Ove Hase. Sidstnævntes Søn Elef H. solgte 1501 sin efter sin Fader og Farbroder arvede Part i K. til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis Dattersøns Datter Fru Kirsten Rud ejede den 1557. Hun var g. 1. m. Herman Skeel, 2. m. Laurids Rostrup. Hendes Søn Albert Skeel, henrettet 1609, var g. med en Anne Kaas; maaske er Gaarden paa den Maade kommen til Hr. Mogens Kaas til Støvring, der 1624 solgte den og „et Bolig Workrogh“ m. m. til Hr. Jørgen Skeel, hvis Søn Christen S. siden ejede den, men da var den bortfæstet til Bønder. — Noget Ø. for den nuv. Gaard nær ved Gudenaa ligger det 1891 fredlyste Voldsted i et indhegnet Vænge, „Graven“. Det bestaar af to meget uregelmæssig firsidede Voldbanker : en større mod S., 126x212 F. stor og 12 F. høj, og en mindre mod N., 80 F. lang og bred; de ere omgivne af Eng, og mod S. Ø., endnu nærmere ved Aaen, findes en Vold, 416 F. lang og 15 Fé høj, der har inddæmmet Engen. Borgen, som vel har haft Havn ved Aaen, har ligget tæt indesluttet af store, nu forsvundne Skove.
