Ho Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ho Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Ho Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Oksby Sogn

  • 1518 Mads Adsersen Udtoft
  • 1570 Christen Knudsen Dahl
  • 1604 Knud Christensen Hoe
  • 1645 Mikkel Hansen Guldager (Gullaggrius)
  • 1664 Niels Nielsen Holstebroe
  • 1692 Jens Nielsen Hoe
  • 1729 Niels Arctander Hansen Kingo
  • 1755 Lambert Mathiesen Borch
  • 1763 Jacob Pedersen Clausen
  • 1801 Niels Holst Jürgensen
  • 1808 Niels Spandet
  • 1810 Rasmus Knudsen
  • 1830 Andreas Daniel Andresen
  • 1840 Jens Peter Georg Jensen
  • 1848 Christen Thomsen Christensen
  • 1858 Rasmus Rasmussen
  • 1871 Conrad Frederik Bugge Aschlund

Følgende beskrivelse af Ho Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ho Sogn omgives af Annekset Oksby, Ho Bugt og Vesterhavet. Kirken, mod N. Ø., ligger henved 2 1/2 Mil S. V. for Varde. Sognet bestaar for største Delen af Halvøen Skallingen, der udgaar mod S. Ø. og omgives af Hjerting Bugt, Graadyb, som skiller den fra Fanø, og Vesterhavet. De lavtliggende, jævne Jorder ere for største Delen (over 2/3) dækkede af Hede og Flyvesand, med enkelte side Strækninger og gode Enge. Af Klitterne paa Skallingen nævnes Benknolde, Svenskeknolde og inde i Landet de 70 F. høje Jens Jensens Sande; en Del af Oksby Plantage (se S. 735) ligger her. Til Sognet hører Øen Langlig Bjærge, 200-250 Td. Ld., skilt fra Skallingen ved den smalle Rende Hobodyb.

Fladeindholdet 1901: 8789 Td. Ld., hvoraf 323 besaaede (deraf med Rug 132, Byg 59, Havre 76, Spergel 5, Frøavl 6, Blandsæd til Modenh. 17, Grøntf. 7, Kartofler 15, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m. m. 706, Have 5, Skov 201, Moser og Kær 916, Heder m. m. 6166, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 59 Heste, 391 Stkr. Hornkv. (deraf 203 Køer), 969 Faar og 115 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 79 Td.; 29 Selvejergde. med 57, 39 Huse med 16 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 322 (1801: 263, 1840: 276, 1860: 303, 1890: 319), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 201 af Jordbr., 13 af Fiskeri, 44 af Industri, 4 af Handel, 7 af Skibsfart, 7 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byen Ho (c. 1340: Hoo, 1458: Hov) — bestaaende af Nørballe, Sønderballe og Vesterballe — med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Statstelefonst. Bredmose, Gde. og Huse; Almosetoft, Huse; Redningsstation ved Svenskeknolde. Fyr paa Skalling Ende (opf. 1903, Vinkelfyr, hvidt Blinkfyr; oplyses med Acetylengas).

Ho S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue-og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 67. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn med Pyramidetag paa Skibets Vestende og Vaabenhus mod S. Skib og Kor. med fladt Loft, ere opf. af store røde Mursten uden Sokkel i gotisk Stil (ifl. Præsteindberetn. fra 1638 er den flyttet til sin nuv. Plads c. 1450). Skibets Døre (Nordd, tilmur.) ere fladbuede i spidsbuede Blindinger; i Korgavlen 3 spidsbuede Blindinger; kun Sydsiden og Vestenden have Vinduer. Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. i nyere Tid, Taarnet 1878 ved en Restauration af Kirken, Altertavle i Barokstil med Malerier (vistnok fra 1753). Paa Messingalterstagerne ere indgraverede Præsternes Navne. Granitdøbefont med Hjørneblade paa Foden. Rigt udsk. Prædikestol i gotisk Stil med 3 Apostelfigurer, vistnok fra en kat. Altertavle, hvoraf ogsaa findes Figurer paa et Pulpitur i Kirkens Vestende. Lysekrone i Renæssancestil. Mindetavle over Præsten Lambert Borch, † 1763. Paa den nu omstøbte Klokke, fra 1624, staar bl. a. Knud Christensen Præst i Høo og Oxebyaas.

I Præsteindberetn. 1638 siges, at Ho og Oksby Sogne „ellers kaldes Undismark“. — Ved Hobodyb var der endnu i Beg. af 19. Aarh. en lille Havn. Ved Sydsiden af den Halvø, hvorpaa Ho By ligger, var der i gamle Dage et Fiskerleje Sønderside. — Langlig Bjærge (højeste Punkt: 29 F., 9 M.), 1548: Langelegh, har ogsaa været et Fiskerleje med en Havn Langleje; nu bor paa øen 5 Fiskerfamilier. — I Matrikulbogen fra 1661 nævnes mod S. V. i Klitterne „Hold Sogn“.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ho_Sogn&oldid=9048"