Hundborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hundborg Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hundborg Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Hundborg Kirke og Herregården Ulstrup samt godset Raastrup og Faddersbøl. Vorupør Sogn blev udskilt fra Hundborg Sogn i 1980, men har haft selvstændigt menighedsråd siden 1903

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Jannerup Sogn

  • 1537 Anders . . .
  • 1553 Peder . . .
  • 1568 Peder Pedersen
  • 1603 Christen Thomsen
  • 1633 Bertel Christensen Møborg
  • 1664 Christen Bertelsen
  • 1664 Laurits Madsen Skive
  • 1676 Oluf Nielsen Hosum
  • 1714 Michael Andersen Lederthoug
  • 1731 Christen Jensen Deinbøll
  • 1757 Jens Hansen
  • 1786 Hans Rudolph Jacobsen Deichmann
  • 1790 Johan Ludvig Mathiesen
  • 1810 Constantin Barbye Mahler
  • 1821 Niels Andreas Boserup
  • 1839 Mentz Rynning Thaarup
  • 1852 Carl Peter Johan Münster
  • 1856 Hans Henrik Licht
  • 1867 Nicolai Vilhelm Rohde
  • 1875 Heino Gerhard Andreas Gad

Følgende beskrivelse af Hundborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hundborg Sogn omgives af Annekset Jannerup, Vang, Sjørring og Kallerup Sogne, Hassing Hrd. (Snedsted S.), Nørhaa Sogn og Vesterhavet. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (Bavnehøj, 220 F., 72 M., med trig. Station) ere stærkt lerede med Klit og Flyvesand ud mod Kysten. I et Enklave mod N. ligger Kronens Hede. Gennem Sognet, hvori den omtr. 80 Td. Ld. store Vorup Sø ligger, gaar Landevejen fra Thisted til Vorupør.

Fladeindholdet 1896: 5977 Td. Ld., hvoraf 1619 besaaede (deraf med Rug 278, Byg 194, Havre 910, Blandsæd til Modenh. 85, Grøntf. 5, Kartofler 116, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 1183, Høslæt, Brak, Eng m. m. 690, Haver 20, Moser 176, Kær og Fælleder 47, Heder 832, Flyvesand 1261, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 77 Td. Kreaturhold 1898: 355 Heste, 1352 Stkr. Hornkv. (deraf 701 Køer), 2062 Faar, 667 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 219 Td.; 52 Selvejergaarde med 169, 201 Huse med 47 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1717 (1801: 610, 1840: 935, 1860: 1244, 1880: 1467), boede i 316 Gaarde og Huse; Erhverv: 67 levede af immat. Virksomh., 772 af Jordbr., 394 af Fiskeri, 238 af Industri, 55 af Handel, 109 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 48 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hundborg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole, Folkehøjskole (opr. 1895), Fattiggaard for H.-Jannerup Komm. (opr. 1881, Plads for 22 Lemmer), Legatstiftelse (opr. 1883 af Etatsr. P. Knudsen til Blidstrup m. m. og Hustru, med 3 Friboliger for trængende Familier, og 4000 Kr.), Missionshus (opf. 1886), Sparekasse for H.-Jannerup Komm. (opr. 14/9 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 236,156 Kr., Rentef. 3 1/2—4 pCt., Reservefonden 23,409 Kr., Antal af Konti 702), Fællesmejeri og Statstelefonstation; Førby med Skole; Vorup; Fiskerlejet Vorupør (Nørre- og Sønder V.) — 1/2 1890: 94 Huse og 544 Indb. (1801: 120, 1880: 377) — med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1887), Statstelefonstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-Signalstation for Fiskere og, ved Vorup Hage, to Ledefyr (tændte 1/10 1899; det forreste er 14 F. højt og bevægeligt paa Grund af Sandvandringen, det andet 26 F. højt; Taagesignal med Klokke). Møgelkjær, Huse. Hovedgaarden Ulstrup har 17 Td. Hrtk., 250 Td. Ld., hvoraf 88 Eng, 2 Have og Plantage, Resten Ager. Gaarden Landbolyst, en Parcel af Ulstrup, har 15 1/2 Td. Hrtk., 190 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Hovedgaarden Raastrup har 20 1/4 Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Faddersbøl med Mølle, Stensgd., Krogsgd., Ydesminde, Midholm, Borggd., m. m.

Ifl. Fiskeriberetn. 1897—98 var der ved Vorupør (og Stensbjærg, Nørhaa S.) 200 Fiskere, der fiskede (især Torsk og Kuller, ogsaa Helleflynder, Makrel m. m.) fra 22 aabne Havbaade og 116 mindre Baade for en Værdi af 118,378 Kr.

Hundborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 574. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Den er fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. De to Døre (nordl. tilmuret) ere nogenlunde bevarede ligesom Nordsidens rundbuede Vinduer; Korbuen, af Mursten, er næppe oprindelig. Kirken har Bjælkeloft. I den senere Middelalder er Skibet forlænget mod V., af Mursten, og der tilføjedes, til Dels af Kamp og med Hvælving, et Taarn; men den øvre Del er nedbrudt, og det nedre Parti er nu en Forlængelse af Skibet; 1880 opførtes over Vestgavlen en Klokkekam med et Jærnkors. Vaabenhuset er i Stedet for det ældre opf. 1896. Altertavle i Barokstil fra 1691, Kopi af den i Jannerup Kirke. Udskaaren Prædikestol i s. Stil fra 1696 med Malerier. Granitdøbefont med Himmel i Barokstil. Skriftestol fra 1692, Kirkesangerstol og Korskranke fra 1649, alle i Barokstil; paa den sidste en Mindetavle, hvoraf ses, at Iver Kaas til Ulstrup, † 1662, og Hustru Sophie Krag ere begravede under Koret. Series pastorum. I Kirkens Mure ere indsatte to tidlig-middelalderlige Ligsten, den ene med Indskrift (se Løffler, Gravst. S. 20 og Pl. I og II).

Vorupør Kirke, i Klitterne, er opf. 1878 efter Tegn. af Arkit. F. Uldall i Rundbuestil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S., alt med Bjælkeloft; over Vestgavlen en Klokkekam med et Jærnkors. Alterbord med Trækors; Døbefont af Kalksten. — Paa Kirkegaarden bl. a. en Grav med Granitsten over 8, 26/3 1885 forulykkede Fiskere og en Grav over den forulykkede Besætning paa det 27/12 1896 strandede tyske Skib Concordia.

Ulstrup ejedes 1453 af Jens Lauridsen (Bagge), 1460 af Bord Jensen, 1451 og 1475 af Jep Bagge, dennes Enke Marine Jensdatter 1493; 1501 gjorde Hr. Niels Høg Lovhævd paa U., men med Urette. Senere ejedes U. af Falk Gøye og Jørgen Grubbe, men blev af dem solgt til Iver Kaas, † 1662, der alt 1626 skrev sig til U. Hans Søn Hartvig Kaas døde 1704; Enken Fru Sophie Rothkirck ejede endnu 1705 U., men solgte den (36 Td. Hrtk.) til Peder Mortensen Selle, † 1720, hvorefter Datteren Anne Christine S. overdrog U. til sin Søster Jfr. Helvig S., der ægtede Sr. Peder Mads Jensen, † 1737, og dernæst Byfoged i Thisted Jørgen Chr. Poulstrup, † 1751. Hun solgte 1776 U. (36, 49 og 203 Td. Hrtk.) for 26,000 Rd. til sin forrige Foged Peder Mortensen, der 1783 solgte den for 40,000 Rd. til Justitsr. Amtsforvalter Adolph Chr. Bruun, † 1800, hvorpaa Enken Anna Christine Hoff 1804 solgte U., efter at meget af Bøndergodset var afhændet, for 62,100 Rd. til Generalauditør Hans Jak. Lindahl. Senere har den været ejet af Neergaard, efter hvis Død den købtes af Faurschou, der 1855 solgte den til Etatsr. Knudsen til Blidstrup m. m.; han solgte den 1888 for 160,000 Kr. til Forvalteren, den nuv. Ejer, Jul. Secher. — Hovedbygningen, opf. efter en Brand 1818, er af Grundmur i eet Stokv. med høj Kælder.

Raastrup nævnes 1348 blandt det Gods, som Familien Glob ejede i Thy. 1537—1631 ejedes den af Familien Skeel (1556 en Fru Anne, 1568 Albret S., Herman S., Albret S., henrettet 1609 for Drab). Ingeborg Albretsdatter S. bragte R. til sin Ægtefælle Palle Rodsteen, † 1643. Deres Datter Christence ægtede Oberstlieutn. Jak. Sparre, der saaledes blev Ejer af R. (Svogeren Albert Friis skrev sig ogsaa til R.) og boede her til sin Død 1694. 1699 blev den (28 Td. Hrtk.) af Peter Chr. Fahrenkrug solgt til Poul Maes († 1720), Forvalter paa Ørum, der 1704 fik nyt Skøde paa den af Etatsr. Poul Klingenberg, † 1723, som maaske har haft Panteret til den. Maes’ Enke Øllegaard Sophie Seltoft ægtede 1726 Kapt. Jens Kraft († 1752), som 1751 solgte R. (27, 29 og 214 Td. Hrtk.) for 10,000 Rd. til Fuldmægtig Søren Sørensen i Thisted, † 1755. Enken Joh. Justine Søltoft ægtede Iver Dalsgaard, † 1771, hvorefter hun 1775 skødede R. til sin Søstersøn Vinhandler Lorents Chr. Schiønning. Senere har den været ejet af Brødrene Christen og Niels Raastrup; nuv. Ejer er B. P. Nørgaard.

Faddersbøl ejedes 1472 af Las Dan, hvis Datter Fru Abel Dan ægtede Albrecht Skeel. Disses Sønnedatter Fru Abel Skeel, Niels Langes, ejede den 1568. Senere tilhørte den Iver Kaas, † 1662, og hans Sønner Hartvig og Jørgen K., idet Hartvig († 1704) 1662 havde udkøbt sine Brødre Herman og Mogens, medens Jørgen († 1698) endnu 1689 skrev sig til F. Hartvig Kaas’ Enke Sophie Rothkirck solgte 1715 F. (13 Td. Hrtk.) til Brigader Eifler til Tandrup, som endnu 1723 ejede den. Hans Svigersønner Frands Linde og Chr. Leth skødede 1727 F. for 2600 Rd. til Hans Carsten Langballe paa Nørhaagd., som 1751 solgte denne og F. med Tiender og Gods (50 og 207 Td. Hrtk.) til sin Svoger Jens Ware i Aalborg, der 1766 afhændede F. (13, 50 og 221 Td. Hrtk.) for 19,100 Rd. til Cl. Gotlob Kjærulf, som 1800 skødede den til sin Svigersøn Prokurator Mogens Nyeborg for 40,200 Rd. Denne solgte straks efter F. for 10,150 Rd. til Chr. Poulsen og Jens Christensen. 1832 ejedes den af Anders Nielsen Faddersbøl, senere af Chr. Møller, hvis Søn nu ejer den.

Ved Hundborg ligger Voldstedet Borggaard, en 15—16 F. høj, 94 F. bred Banke, der før har været omgiven af Volde og Grave.

I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje.




Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hundborg_Sogn&oldid=6893"