Hunderup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hunderup Sogn. Et sogn i Ribe Domprovsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gørding Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Hunderup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Bramming Sogn og fra 1672 Vilslev Sogn

  • 1584 Peder Jensen el. Pedersen
  • 1596 Peder Pedersen
  • 1598 Eskil Jørgensen
  • 1654 Jens Pedersen Vorgod
  • 1660 Poul Christensen
  • 1669 Hans Pedersen Bartscher
  • 1672 Christen Olsen Lønne
  • 1675 Hans Mortensen Friis
  • 1708 Christopher Antonsen Barchmann
  • 1743 Laurits Hansen Gram
  • 1744 Knud Jørgensen Lang
  • 1777 Jørgen Knudsen Lang
  • 1787 Niels Lang
  • 1821 Hans Hjerrild
  • 1827 Morten Thomsen Næblerød
  • 1835 Johannes Villadsen Angel
  • 1852 Hans Nicolai Tranberg Friis
  • 1874 Hans Jørgen Jacob Sørensen

Følgende beskrivelse af Hunderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hunderup Sogn, Anneks til Vilslev, omgives af dette, Jernved, Gjørding, Bramminge og Darum Sogne samt Skads Hrd. (Sneum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. N. V. for Ribe. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede, med nogen Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Ribe og Bramminge-Vedsted Banen.

Fladeindholdet 1901: 3783 Td. Ld., hvoraf 1410 besaaede (deraf med Rug 334, Byg 169, Havre 623, Boghvede 50, Blandsæd til Modenh. 32, Grøntf. 25, Kartofler 96, andre Rodfr. 80), Afgræsn. 1194, Høslæt, Brak, Eng m. m. 616, Have 32, Skov 47, Moser og Kær 158, Heder m. v. 274, Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1898: 235 Heste, 1124 Stkr. Hornkv. (deraf 541 Køer), 673 Faar, 503 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 138 Td.; 48 Selvejergde. med 115, 81 Huse med 23 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 973 (1801: 313, 1840: 461, 1860: 559, 1890: 811), boede i 190 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomhed, 509 af Jordbr., 127 af Industri, 9 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hunderup (c. 1340: Hangthorpe, ɔ: Hakonarthorp) med Kirke, Skole, Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Sejstrup, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Købmandshdl. og Jærnbanehpl.; Kragelund; Mulvad (se S. 811). Kjærgaard, Fattiggaard for Darum-Bramminge, Vilslev-Hunderup og Jernved Komm. (opr. 1868, Plads for 40 Lemmer). Kjærgaardsmark, Gde. og Huse; Strat, Gde. og Huse (i en Række langs en Vej); Kanister Huse; Alsbrogde.; Lundager, Gd. og Teglværk; Lundagerholm, Gd.; Fruerlund, Gd.; m. m.

Hunderup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 10. Lægd. (Mulvad dog til 16. Lægd). Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.

Den lave, lange Kirke bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet og den vestl. Del af Koret ere fra romansk Tid væsentlig af Granitkvadre og Tuf paa Granitsokkel med stærkt hulet Skraakant; senere er Koret forlænget mod Ø., ogsaa af Granit, Østenden dog af Mursten. Ved senere Ombygninger er bl. a. Korbuen helt fjærnet, saa at Skib og Kor gaa i eet. Mod N. ere de ældste Vinduer bevarede, ligeledes findes begge Døre (Nordd. tilmur.). Indv. i Korgavlen er der to Nicher (til Sidealtre). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet af Munkesten, med hvælv. Underrum; det er undergaaet store Ombygninger (mod V. staar Chrf. Fr. Gersdorffs og Hustrus Navnetræk og Aarst. 1766) og har nu Pyramidetag. Vaabenhuset, af Granit, er ligeledes senere tilføjet. Alterbord fra 1638; Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri af Nadveren. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol fra 1700. I Koret Rester af et stort, kostbart Monument (Kenotaf) af nederlandsk Arbejde over Hr. Niels Lange til Kjærgd., † 1565, og Hustru Abel Skeel, † 1585, med deres ligg. Portrætfigurer af hvidt, lidt rødligt Marmor og Evangelisterne af Alabast; Kirkeejeren, Biskop C. D. Koefoed, lod det nedtage Pinse 1822 og magasinere i Gravkælderen under Koret; da Hartkornsejerne købte Kirketienden, blev det i 1860’erne genopsat, men i mangelfuld Stand; Pladen med de to Figurer sidder i Kormuren; Evangelisterne ere ogsaa bevarede. Smstds. Epitafium af forskelligfarvet Marmor over Chrf. Fr. Gersdorff, † 1748, og Hustru (Kisterne stod i en Gravhvælv. i Korets østl. Ende, men den er nu tilkastet og Kisterne nedsatte paa Kirkegaarden). I Taarnhvælvingen, skilt fra Kirken ved en smukt udsk. Egetræsdør, staa Kister med Ligene af Generallieutn. Fr. Gersdorff, † 1724, og hans to Hustruer. I Kirken findes desuden flere Kisteplader. Klokken er smukt støbt 1599 af Dirich Borstelman i Hamburg. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 137 og T. 26-29).

Kjærgaard har været en Hovedgaard, der 1440 tilhørte Henrik Esgesen (Lange), hvis Søn Esge Henriksen vist solgte K. til sin Frænde, Ærkedegn i Ribe Thomas Lange, † c. 1502, efter hvem Mag. Gunde Lange arvede den. Han synes at have afstaaet den til sin Broder Hans Lange, hvis Søn Hr. Niels L. ejede den til sin Død 1565; han forøgede Godset og oprettede Hunderup Birk 1559, bestaaende af Darum og H. Sogne samt Vilslev By. Gaarden kom saa til Brodersønnen Hans Lange, † 1609, dennes Sønner Tyge L., † 1614, og Peder L., † 1661, hvis Søn Jørgen L. 1662 solgte den til Erik Krag til Bramminge. Hans Enke skødede den (70 Td. H. med en Del Gods) 1687 til Svigersønnen Gehejmerd., Generallieutn. Fr. Gersdorff, † 1724, hvis Enke Edel Margr. Krag 1731 skødede den til Sønnen Chrf. Fr. G., † 1748 (1735 var den 46, Tiender og Kirkegods 73, Bøndergods 463 Td. H.); efter Enken Margr. Rosenørns Død 1786 blev den ved Aukt. (46, Tiender 30, Bøndergods 21 Td. H.) solgt for 20,893 Rd. til Sønnen, Kmjkr. Fr. Gersdorff, og han skødede den 1790 for 23,100 Rd. til Niels Jacobsen og Peder Thomsen paa Fanø, som udstykkede den og s. Aar solgte Hovedparcellen (15 Td. H.) for 11,000 Rd. til Tolder Møller i Hjerting, og han solgte den straks for 9000 Rd. til Etatsrd. Didr. Kirketerp († 1792). Senere har den været ejet bl. a. af P. L. Nissen, Hofjægerm. Andr. Ch. Teilmann, † 1852, som havde arvet den efter Moderen Soph. Am. Gersdorffs Død 1801, derpaa af Søren Sørensen, Laur. Bolvig og Sønnen J. Chrf. B., † 1856, hvis Enke solgte den til Gæstgiver Grejsen i Ribe, og han solgte den 1868 til Fattiggaard. — I Kjærgaards Enge (i Vilslev Sogn) ses det Voldsted („Gml. Kjærgd.“), hvor Gaarden først har ligget; Gravene spores endnu; paa D. Atl.’s Tid saas endnu Rester, og der findes endnu Kampesten. Gaarden blev vistnok af Niels Lange i 16. Aarh. flyttet til sin nuv. Plads c. 3-400 Al. mod N. Ø. Den at ham opf. Bygning, 4 grundmurede Huse, nedbrødes af Fr. Gersdorff, som 1695 opførte en ny, 3 grundmurede Fløje, hvoraf en i 1 Stokv., med hvælvede Kældere og omgiven af Grave, hvorover en Vindebro. De 3 Fløje staa endnu, men øverste Stokv. paa mellemste Fløj er nedreven; den har endnu 2, de to andre Fløje 1 Stokv.; over Døre og Porte ses Gersdorffs og Hustrus Navnetræk. Gravene ere kendelige.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hunderup_Sogn&oldid=8922"