Hvilsager Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Hvilsager Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Hvilsager kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1851 med Mørke Sogn herefter med Lime Sogn

  • 15?? Mads Andersen
  • 1558 Knud . . .
  • 1567 Just Pedersen Saxe
  • 16?? Peder Pedersen Sommer
  • 1668 Søren Pedersen Sommer
  • 1694 Niels Nielsen Friis
  • 1703 Peder Sørensen Sommer
  • 1733 Rasmus Pedersen Storm
  • 1766 Christian Christopher Clausen
  • 1816 Lars Wadum
  • 1819 Christian Henne
  • 1847 Hans Frederik Blichfeldt
  • 1851 Niels Andreas Ove
  • 1862 Lars Christian Christopher Nyholm
  • 1872 Johan Peter Oluf Korff
  • 1877 Laurits Nicolai Balslev

Følgende beskrivelse af Hvilsager Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hvilsager Sogn omgives af Annekset Lime og Marie Magdalene Sogn, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager, Mørke og Hornslet S.) samt Krogsbæk og Skjørring Sogne, med et Enklave mellem Lime og Ø.-Alling Sogne. Kirken, mod N., ligger 2 3/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede og lermuldede, med store Enge mod N. Ø., hvor Ryom Aa danner Grænsen, og mod S. V., hvor Rosenholm Aa er Grænsen. En Del Skov (Hvilsager Sk., Termestrup Sk., Holmene, m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.

Fladeindholdet 1896: 3935 Td. Ld., hvoraf 1362 besaaede (deraf med Rug 283, Byg 260, Havre 541, Blands. til Modenh. 123, Grøntf. 11, Kartofler 26, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 722, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1040, Have 32, Skov 386, ubevokset 30, Moser 149, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 103, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 245 Heste, 1087 Stkr. Hornkvæg (deraf 656 Køer), 659 Faar, 464 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 36 Selvejergde. med 213, 72 Huse med 17 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 611 (1801: 359, 1840: 393, 1860: 578, 1890: 666), boede 1890 i 125 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 107 af Industri, 14 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hvilsager, højt beliggende, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 29,597 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt, Reservef. 2162 Kr., Antal af Konti 273); Bendstrup, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1891); Termestrup, ved Landevejen, med Skole og Mølle. Hovedgaarden Skaføgaard, med Afbyggergaarden Højholt og Ejendommen Fjeld, den sidste i Marie Magdalene Sogn, har 54 3/4 Td. Ager og Engs Hrtk., 3425 Td. Ld. (i Hvilsager, Marie Magdalene og Thorsager S.), hvoraf 1739 Skov, 330 Eng, Kær, Mose og Søplan, 670 Ager; ufri Jord (dels indtaget til Skov, dels Moseareal, dels henlagt under Huse og mindre Steder) 35 3/4 Td. H. og 3 5/8 Td Skovsk. Dalsgaard, i Enklavet, har 20 Td. H., 342 Td. Ld. (i Hvilsager, Lime og Ø.-Alling S.), hvoraf 80 Eng, 42 Skov, Resten Ager; til Gaarden en Mølle og et Teglværk. Bovlandsgaard. To Gaarde af Bøjen (se Lime S). Lillemølle, Vandmølle.

Hvilsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 310. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den højtbeliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Et Vindue i Koret er bevaret. Senere tilføjedes Taarn (med højt Spir; paa Vestsiden en muret Portal med Bogst. N. B. og A. H.) og Vaabenhus, af Mursten. Aar 1772 (Indskrift over Vaabenhusets Dør) blev Kirken, der har Bjælkeloft, næsten helt ombygget af Niels Behr til Skaføgd. Rigt udsk. Altertavle fra den senere Middelalder. Romansk Granitdøbefont. Kalk og Disk, fra 1663, ere skænkede af Erik Bille og Fru Anne Trolle. I Taarnrummet lukket Herskabsstol. Over Vaabenhusdøren et Orgel. Stolestader i Renæssancestil fra 1651. I Kirken et stort Skib med Indskr.: Erindring af den Bæhrske Familie 1809 (den har haft Begravelse under Vaabenhuset, men 1894 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden). I Koret Ligsten (med Portrætfigurer) over Jens Lunov til Bendstrup, † 16.., og Hustru Fru Elline Brockenhuus, † 1587, samt over Foged paa Skaføgd. Oluf Pedersøn, † 1691.

Skaføgaard var oprindl. en Bondeby (Skaby eller Skabø) paa to Gaarde, hvis Beboere 1551 opsagdes af Jørgen Ottesen Rosenkrantz († 1596). Gaarden tilfaldt derefter Enken Dorte Lange, † 1613, derpaa Sønnen, den bekendte Holger R., † 1642, dennes Søn, Rigsr. Gunde R., † 1675, som 1647 solgte S. til Steen Bille, der 1666 overdrog den til sin Svigersøn Henr. Ditl. Grev Holck, hvis Enke Grevinde Mette Bille 1708 overdrog S. (65 Td. H.) med Tiender og Gods til sin Svigersøn Ritmester Pros Mund († 1710) for 18,000 Rd., han havde udlagt for hende, og en aarl. Livrente af 300 Rd., men han gav hende atter 1709 Fuldmagt til at sælge Gaarden, hvorefter hun 1710 solgte den for 17,500 Rd. til Thomas Nik. Behr, † 1749; derpaa ejedes den af Niels Behr, † 1778, og dennes Søn Poul B. († 1786), der overtog den (65, 33 og 340 Td. H.) paa Aukt. i Faderens Dødsbo for 53,000 Rd. Enken Anne Mørch solgte 1797 S. (65, 14 og 243 T. H.) for 60,000 Rd. til sin Søstersøn Kammerr. Jørgen Mørch Secher, † 1852, bekendt som en dygtig Landmand. Enken solgte s. Aar Hovedgaarden med 16 Td. H. Bøndergods for 72,000 Rd. til den nuv. Ejer, fhv. Konseilspræsident J. B. S. Estrup, der efterhaanden afhændede Resten af Bøndergodset til Fæsterne, opbyggede Gaarden Højholt 1855 paa Hedejord og sammenkøbte Fjeld, ligesom han tilplantede store Arealer (i alt omtr. 1100 Td. Ld.), opdyrkede Moser og anlagde Veje. — Hovedbygningen, der helt er omgiven af Grave, er opf. paa en Holm Ø. for en lille Sø („Skaby Sø“) 1580-82 af Jørg. Rosenkrantz og bestaar af en Midtfløj (123 F.) i Retning N. V.-S. Ø. med afvalmede Gavle (de høje Gavle ere nedtagne før 1786), og to Sidefløje (36 F.), der udgaa mod N. Ø. fra Midtfløjens Hjørner, og som have Renæssancegavle, alle Fløje af røde Munkesten paa Sokkel af Kamp (kun tilhuggen mod N. Ø. ind til Borggaarden) i 1 Stokv. med høje, næsten overalt hvælv. Kældere og med meget højt, teglhængt Tag (Kældervinduerne ere senere gjorte firkantede, kun paa Nordvestfaçaden have de den oprindl., cirkelrunde Form). Paa Midtfløjens Yderfaçade er der to Karnapper med Renæssancegavle og 3 (1856 opsatte) Kviste; Nordvestfløjens Yderfacade har en lign. Karnap (en tilsvarende paa Sydøstfløjen er nedtaget). I Borggaarden, i Hjørnerne mellem Midt- og Sidefløje, har der staaet to firkantede, med Renæssancegavle prydede Karnaptaarne, og mellem dem langs Midtfløjen har der været en Buegang, over hvilken Taget var ført ud, støttet paa en paa Gangens Brystværn opført Bindingsværksmur. Men dette Parti nedbrødes 1811, og i Stedet kom en Stentrappe, der førte op til Indgangen, indtil der 1857-58 opførtes et svært Trappetaarn med svejfet Gavl. Mod N. Ø. afsluttes Borggaarden delvis af en høj Mur, der tidligere har lukket hele Gaarden, men senere mod N. Ø. er bleven erstattet med en Bygning (delvis i 1, delvis i 2 Stokv.), der bruges til Forpagterbolig m. m.; til denne slutter sig atter mod S. Ø. en i 19. Aarh. opf. Bygning (Mejeri). Mellem Forpagterboligen og Nordvestfløjen staar en med disse ved høje Mure forbunden 2 Stokv. høj Portbygning af Munkesten med hvælv. Gennemkørselsport, hvori de gamle Egetræsportfløje, og Kviste med svejfede Gavle mod N. Ø. og S. Ø. samt paa hver Side af Porten et kuppelprydet, firkantet Taarn og paa Sydsiden et rundt Taarn med Kuppel. Inden for Muren mellem Portbygningen og Nordvestfløjen er der en 1870 opf. Buegang. Værelserne i Portbygningen ere udstyrede fra Midten af 18. Aarh. med Stukarbejde, Dørmalerier osv.; i øvrigt er den indre Udstyrelse fra Beg. og Midten af 19. Aarh. I en Stue, med Bjælkeloft, i Midtfløjen staar et Egetræsskab (7 Al. højt, 6 Al. br.) i Renæssancestil med pragtfuldt Billedskærerarbejde og J. Rosenkrantz’ og Dorte Langes Bogst. og Vaabn. (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 1. R. Pl. 13). I Sydøstfløjen har der været et af Dorte Lange indrettet Kapel med nu forsvundne Loftsmalerier og flere udsk. Renæssancedøre, nu anbragte andetsteds. Over Graven (mellem den og Søen findes der en smal Dæmning, „Volden“) fører fra Portbygningen en Dæmning med murede Vanger (tidligere var der Vindebro) over til den mod N. V. liggende Ladegaard, der paa de 3 Sider er omgiven af Grave, og som bestaar af to Gaarde med Portbygning, delvis ogsaa opf. af J. Rosenkrantz. I Haven, mod S. Ø., med meget gamle Elletræer, er der et 1852 fundet Granitvievandskar med udhuggede Figurer.

I Bendstrup har ligget en Hovedgaard, der tilhørte Øm Kloster, som 1492 mageskiftede den til Laurids Lunov; 1595 ejedes den af Jens Lunov, senere af Holger Rosenkrantz, der 1642 udlagde den til Bondejord. Dens Plads vises endnu, mod N. V., V. og S. V. omgiven af Kær; ved Udflytningen af en Gaard i Bendstrup i 2. Halvdel af 19. Aarh. fandtes Kældrene af en gml. Gaard.

Hvilsager var Anneks til Mørke i Ø.-Lisbjærg Hrd., indtil det ved Reskr. af 1/7 1851 med Lime til Anneks oprettedes til et eget Pastorat, ved hvilken Lejlighed Dagstrup By og Trellegaard lagdes fra Hvilsager til Mørke Sogn. Præstegaarden i Hvilsager er opf. 1852.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hvilsager_Sogn&oldid=7146"