Jetsmark Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info for Jetsmark Sogn der er et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hvetbo Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Jetsmark Kirke og Hovedgården Lunderupgård samt den nu forsvundne gård Skadeland.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil ca. 1555 fælles med Hune Sogn

  • 1553 Mads Christensen
  • 1563 Ole Mortensen (Mathiesen?)
  • 1602 Anders Jensen Bredkjær
  • 1625 Niels Nielsen Aalborg
  • 1650 Hans Lucassen Paludan
  • 1676 Svend Lauritsen Lemvig
  • 1727 Herman Pedersen Thorning
  • 1729 Niels Broch
  • 1738 Vilhelm Frederik Eriksen Bondorff
  • 1774 Holger Andreas Vilhelmsen Bondorff
  • 1795 Christian Frederik Fibiger
  • 1819 Palæmon Fogh Obel
  • 1835 Holger Andreas Bondorff Obel
  • 1864 Rasmus Lund
  • 1872 Tycho Immanuel Spang

Følgende beskrivelse af Jetsmark Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Jetsmark Sogn, det største i Herredet, omgives af Hune og Saltum Sogne, Børglum Hrd. (Tise S.), Aalborg Amt (Kjær Hrd.) samt Aaby Sogn og Ø. Han-Hrd. (Tranum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4 1/4 Mil S. V. for Hjørring og 3 Mil N. V. for Aalborg. De for det meste lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere især i den nordl. Del ret gode, muldede og sandmuldede; mod S. V. findes store Mosestrækninger (Lundergaard Mose, Sandmose); Hellede Sø er udtørret. Østgrænsen dannes af Ry Aa, langs hvilken fortrinlige Enge. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Saltum til Aaby.

Fladeindholdet var 1896: 10,210 Tønder Land, hvoraf 3577 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 996, Byg 469, Havre 1252, Spergel 9, Frøavl 15, Blandsæd til Modenhed 336, Grøntfoder 139, Kartofler 247, andre Rodfrugter 103), Afgræsning 1905, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2149, Have 61, Skov 26, Moser 1760, Kær og Fælleder 298, Hegn 8, Heder 52, Stenmarker m. m. 5, Veje og Byggegrunde 232, Vandareal m. m. 133 Td. Kreaturhold 1898: 768 Heste, 2957 Stkr. Hornkvæg (deraf 1734 Køer), 2291 Faar, 1640 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 307 Td.; 74 Selvejergaarde med 214, 2 Fæstegd. med 25, 253 Huse med 65 Td. Hrtk. og 92 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 2362 (1801: 679, 1840: 1321, 1860: 1963, 1880: 2198), boede i 451 Gaarde og Huse; Erhverv: 62 levede af immat. Virksomh., 1376 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 361 af Industri, 37 af Handel, 7 af Skibsfart, 119 af forsk. Daglejervirks., 69 af deres Midler, og 325 vare under Fattigv.

I Sognet den enligt beliggende Jetsmark Kirke (gml. Form: Etesmarkæ), ved Landevejen, og i Nærheden Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1890) og Markedsplads paa Sigsgaards Mark (Marked i Sept. med Kvæg og Faar). Byerne: Pandrup (Store- og Lille-P.), ved Landevejen, Tingsted for Hvetbo Hrd.’s Jurisdiktion, med Ting- og Arresthus — opf. 1892 efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe i 1 Stokværk, med Plads for 5 Arrestanter —, Herredsfogedbolig, Sessionssted for Lægd 524-31, Skole (nordre Sk.), Hvetbo Hrd.’s Sparekasse (opr. 25/8 1867; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 403,680 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 34,277 Kr., Antal af Konti 1138), Kro, Andelsmejeri og Telefonstation; Kvorup med Mølle; Sønderby med Skole (søndre Sk.); Kaas med Forsamlingshus (opf. 1890). Saml. af Gde. og Huse: Purkjær, Tvilstedgde., Risagergde. med 2 Teglværker, Skjødsholm, Klostergde., Heden, Huse, Kvorupkjær, Huse, Bleggrav, Gde., med Fattiggaard (opf. 1876, Plads for 28 Lemmer), Skadebak, Huse, med Frimissionshus (opf. 1890), Rødehede, Huse, med Skole, Moseby med Skole og Kalkværker, Mosehuse, m. m. Hovedgaarden

Lundergaard har 18 Td. Hrtk., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 16 Plantning og Have, Resten Ager; ved Gaarden et Teglværk. Gaardene Toftegaard, 18 3/4 Td. Hrtk., 440 Td. Ld., hvoraf omtr. 150 Eng og Græsningsjord, Resten Ager, og Mosegaard (7 1/4 Td. Hrtk., 350 Td. Ld.), begge under Stamh. Birkelse. Udholm, Bedholm, Skadeland, Lille Pandrup, Gde., og Mergelsbæk Vand- og Vejrmølle. I Lundergaards Mose en Mosekulturstation.

Jetsmark S., en egen Sognekommune, hører under Hvetbo Hrd.’s Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 529. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Birkelse.

Den anselige Kirke, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en simpel Granitsokkel. Norddøren er bevaret; i Apsis et oprindeligt, rundbuet Vindue, i hvis Karmsten to af Evangelistsymbolerne (Ørn og Okse) og Løvværk i Relief (se Aarb. f. n. Oldk. 1894, S. 273) ere udhuggede. I gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af store, gule og røde Munkesten samt af Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl. Samtidig opførtes Vaabenhuset, af samme Materiale; Taarnet fik een, Vaabenhuset to Hvælvinger, og samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Apsis afskildredes fra Koret for at tjene som Sakristi (maaske har der tidligere været Kapel). I den nyeste Tid er der brudt en Indgang i Taarnets Vestmur, og Vaabenhusets Gavl har faaet Kamtakker. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede). Ny Døbefont af Sandsten. I Muren mellem Apsis og Kor findes i en Egebjælke indrettet et, ud mod Koret med et Gitter lukket Rum til Alterkarrene. Paa Muren mellem Kor og Apsis ses Rester af et Kalkmaleri (Dommedag) fra Midten af 16. Aarh. Godt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. I Sakristiet Kisteplade over Præsten Hans Lucassøn Paludan, † 1676. I Vaabenhuset staar en Runesten, der fandtes 1855 i Pandrup, og hvis Indskrift siger: „Hror satte Sten efter sine Brødre Thorlev og Hvide“.

Lundergaard ejedes 1556 af Palle Friis, 1597 af hans Søn Godske F., hvis Broder Niels F. 1633 solgte den til Falk Gøye, der 1640 mageskiftede den til Jfr. Kirsten Bildt for Steen i Norge. 1668 tilhørte L. Knud Seefeld, hos hvem Bertel Jensen Dons i Viborg 1668 erhvervede den (24 Td. Hrtk. med Mølle) ved Indførsel for 1294 Rd., men 1669 overdrog sin Ret til Otte Christensen Skeel til Vallø; Gehejmer. Otte Skeel overdrog 1686 L. til sin Broder Mogens S., hvis Svigersøn Chr. L. v. Plessen 1704 solgte den med Tiender og Gods til Kancellir. Arnoldus Dyssel; 1717 skødede Bartholomæus Dyssels Arvinger L. (22 og 391 Td. Hrtk.) for 17,300 Rd. til Major Henr. Conr. v. Obenhaus, † 1727, hvorefter L. (23 og 406 Td. Hrtk.) blev købt af Kancellir. Søren Kjærulf og Thøger Benzon, hvilken sidste 1731 efter Kjærulfs Død købte dennes Halvpart, hvorefter han 1733 solgte L. for 15,750 Rd. grov Cour. til Anders Jørgensen Gleerup, der 1759 solgte den med Tiender og Bøndergods (henh. 23, 76 og 428 Td. Hrtk.) for 23,000 Rd. grov Cour. til sin ældste Søn Jens Andersen G. Dennes Opbudsbo solgte 1775 paa Auktion L. (23, 102 og 333 Td. Hrtk.) for 42,010 Rd. til Kancellir. Jesper Østergaard, † 1790, hvis Enke Johanne Brøndlund 1794 skødede den (23, 76 og 365 Td. Hrtk.) til Bertel Møller, som 1797 solgte den for 53,000 Rd. til Forvalter Niels Vregsted Møller, som transporterede sin Ret til Købmand Oluf Christensen i Aalborg og Laurs Svendsen Hviid. Sidstnævnte døde 1800, og Enken Christine Margrethe Thydell solgte da 1801 sin Andel til Medejeren, som 1803 solgte L. for 58,000 Rd. til Severin Gleerup. Senere har den været ejet bl. a. af Wolf, Hastrup, Møller og J. C. Salicath; nuv. Ejer er Jørgen Nielsen, der udparcellerer den. — Hovedbygningen (der 1662 bestod af en Bindingsværks- og to lerslagne Bygninger) bestaar af en Hovedfløj, med et af Salicath opf. Taarn, og to Sidefløje, alle af Grundmur.

En Gaard Skadeland i Pandrup nævnes 1470. Mulig den adelige Slægt Skadeland stammede fra denne. — 1456 skødede Iver Munk Tvilstedgaard i Jetsmark til Vestervig Kloster. — 1681 solgte Ove Budde til Store Kalsensgaard denne af ham hidtil beboede Gaard i Jetsmark Sogn til Jfr. Else Cathr. Rodsteen til Lengsholm.

Ved Toftegaard har der været en Saltbrønd, der ved Midten af 19. Aarh. benyttedes til Saltproduktion.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Jetsmark_Sogn&oldid=8880"