Junget Sogn
Junget Sogn er et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune, indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Salling Nørre Herred (Viborg Amt). I sognet ligger Junget Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Junget Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Junget Sogn omgives af Annekset Torum, Selde Sogn, Limfjorden (Risgaarde Bredn.), Tise og Grinderslev Sogne. Kirken, noget nordl., ligger 3 Mil N. N. Ø. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Urhøje, 169 F., 53 M.) ere sand- og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 2358 Td. Ld., hvoraf 1023 besaaede (deraf med Rug 163, Byg 282, Havre 456, Blands. til Modenh. 12, Grøntf. 6, Kartofler 38, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 376, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 19, Skov 42, ubevokset 51, Moser 64, Kær og Fælleder 45, Heder m. v. 190, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 735 Stkr. Hornkvæg (deraf 390 Køer), 589 Faar og 252 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 145 Td.; 32 Selvejergaarde med 122, 49 Huse med 23 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 492 (1801: 252, 1840: 275, 1860: 385, 1880: 499), boede i 97 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 244 af Jordbr., 10 af Gartneri, 104 af Fiskeri, 76 af Industri, 7 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Junget med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 29/3 1876; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 51,008 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3737 Kr., Antal af Konti 204) og Mølle; Grettrup med Skole; Skove med Mølle. Hovedgaarden Jungetgaard har 30 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 20 Strandeng, 150 beplantet, Resten Ager. Brokholm, Gde. og Huse; Skammergd.
Junget S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 285. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere nedbrødes Koret, og Skibet forlængedes mod Ø., hvor et nyt Kor opførtes, dels af Granit (vistnok fra den nedbrudte Kirke i Grettrup), dels af Munkesten. Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol (sidste fra 1595) i senere Renæssancestil med Adelsvaabener. Romansk Granitdøbefont. Series pastorum.
Jungetgaard tilhørte i 15. og 16. Aarh. Familien Skeel (Las S. 1513, Broderen Anders S., Søn Herman S., † 1555); den sidste Ejer af denne Slægt var Albert Hermansen S., henrettet 1609 (jvfr. V. S. Skeel, Optegn. om Fam. S., S. 116—17). J. tilhørte 1610 Bendix Rantzau, g. m. hans Datter Karen S., og 1624 dennes Svoger Peder Bille, der solgte den til Mogens Kaas til Tidemandsholm, som 1634 solgte den til Hans Bille, † 1672; derefter ejedes J. af dennes Søn Steen B., hvis Enke Mette Sehested endnu 1719 ejede den, deres Søn Konferensr. Jørgen B., † 1733, hvis Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck 1751 solgte den (40, 72 og 309 Td. H.) for 18,000 Rd. til Kommercer. Laur. Hviid, der 1766 afhændede den til Hofjunker Holger Sehested for 29,000 Rd. d. C., som 1768 ved Auktion solgte den for 32,000 Rd. til Borgmester Johs. Bornemann i Viborg, † 1780, hvis Bo 1781 ved Auktion solgte den for 28,140 Rd. til Anders Mortensen Qvistgaard, † 1806, hvis Familie ejede den indtil 1876, da den solgtes til A. Gjedde, som 1894 solgte den for 130.000 Kr. til den nuv. Ejer, Forpagter A. Olesen. — Hovedbygningen, omgiven af næsten tilgroede Grave, skal være opf. midt i 16. Aarh. af Herman Skeel og bestaar af 3 Fløje, den midterste i 2 Stokv., mest af Grundmur, noget al Bindingsværk.
I Grettrup, der har været et eget Sogn under Harre Herred, har staaet en Kirke, som Chr. III 22/7 1552 befalede nedbrudt, hvorefter Sognefolket skulde søge Junget Kirke, der fik dens Sten, Tømmer, Klokker o. a. Endnu i 2. Halvdel af 18. Aarh. var der Rester af den, og Kirkegaarden med Dige laa udyrket indtil langt op i 19. Aarh. (se D. Atl. IV S. 743). En Overdel af en Døbefont, der findes paa Jungetgd., og et Stykke af en Granitsøjle i Junget Præstegd. menes at være fra Kirken.
Paa Skammergaards Mark laa indtil omtr. 1870 et gmlt. Befæstningsanlæg, Skansen; det var af retvinklet Form og bestod af to af Grave og Volde dækkede Arme. — Paa Heden ved Brokholm findes nogle gamle Diger.
Ved Jungetgaard ere de to Urhøje fredlyste.
