Karby Sogn (Thisted Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Karby Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Sønder Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Karby Kirke samt gården Ørndrup og den tidligere sædegård Næs.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hvidbjerg Sogn og Redsted Sogn

  • 1538 Niels Winther (Chymonius, Chymerinus)
  • 1557 Laurits Nielsen Winther
  • 1592 Christen Clemensen (Clementin)
  • 1619 Jørgen Nielsen Nestved (kaldes ogsaa Restedt)
  • 1658 Mads Christensen Schytte
  • 1687 Christen Nielsen Friis
  • 1708 Laurits Thøgersen Lassen
  • 1718 Peder Hansen Brøchner
  • 1763 Laurits Lassen Pedersen Brøchner
  • 1798 Andreas Christian Obel
  • 1844 Joseph Christian Sørensen
  • 1862 Vilhelm Johan Jacob Boethe
  • 1878 Christian Joachim Andreas Sørensen

Kapellan (hjælpepræster)

(Residerende i Karby, Hvidbjerg og Redsted)

  • 1866 Jens Nicolai Leth Dalsgaard
  • 1872 Hans Peter Fønss
  • 1875 Frederik Sextus Otto Alfred Petersen-Nyegaard


Følgende beskrivelse af Karby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Karby Sogn omgives af Annekset Hvidbjærg, Rakkeby og Tæbring Sogne samt Limfjorden (Visby Bredn. og Næssund). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil V. S. V. for Nykjøbing. Mod V. skyder Halvøen Næs ud. Til Sognet hører den 700 Td. Ld. store Agerø. De ikke videre højtliggende, bakkede Jorder (mod N. V. Thorshøj, 80 F., 25 M.) ere sorte, frugtbare Muldjorder med Lerunderlag. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjøbing til Næssund.

Fladeindholdet 1896: 4022 Td. Ld., hvoraf 1569 besaaede (deraf med Rug 196, Byg 215, Havre 847, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 119, Grøntf. 34, Kartofler 33, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 693, Høslæt, Brak, Eng m. m. 626, Have 18, Skov 3, Moser 69, Kær og Fælleder 930, Hegn 9, Stenmarker 23, Veje og Byggegr. 65, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1389 Stkr. Hornkv. (deraf 474 Køer), 1418 Faar, 435 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 275 Td.; 56 Selvejergaarde med 234, 3 Fæstegd. med 13, 94 Huse med 28 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 943 (1801: 506, 1840: 845, 1860: 811, 1880: 899), boede i 196 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh., 581 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 54 af Fiskeri, 135 af Industri, 25 af Handel, 10 af Skibsfart, 56 af forsk, Daglejervirksomh., 27 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Karby (1488: Karleby), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, det Brøchner-Obelske Hospital (opf. 1843 for Gaver af Præsterne Laur. Lassen Brøchner, † 1804, og Andr. Chr. Obel, † 1843, for trængende Familier), Andelsmejeri, 2 Møller, Bageri, Maltgøreri, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Torp med Mølle; Næs, ved Landevejen, med Skole; paa den ved „Agervejle“ med Sognet forbundne Agerø Agerby med Skole. Næssund østre Side med Færgefart til Thyholm (Næssund vestre Side), Kro og Statstelefonstation („Østnæsgaard“). Aarbjærg, Huse. Ørndrup-Mark, Gde. og Huse, med Skole. Hovedgaarden Ørndrup har 20 Td. Hrtk. Gaarden Kringsholm (i Karby) Karby S., een Sognekommune med de to Annekser Hvidbjærg og Redsted, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 272. Lægd. Kirken tilhører de fleste af Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Sidefløje mod N. og S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid (omtr. 1200), Skib og Kor væsentlig af raa Granit, Apsis af hugne Granitkvadre. I Slutn. af Middelalderen er Skibet forlænget betydeligt mod V. med røde Mursten (der ogsaa ere benyttede ved senere Ombygninger), ligesom Taarnet, af Granit og Mursten og med hvælvet Underrum, er tilføjet. Apsis, der oprindl. har været rigt udsmykket med Rundbuefrise, Søjler og ornamenterede Vinduesindfatninger, er bleven ødelagt ved senere Ombygninger (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 248). Skib og Kor have fladt Loft ligesom den sydl. Sidefløj, der før har været Gravkapel for Ørndrups Ejere (de havde ogsaa en Begravelse i Koret), og Vaabenhuset, begge af Mursten, Den nordl. Sidefløj, der er Sakristi, har dekoreret Hvælving. Granitalterbord.

Udskaaren Altertavle, opsat af Præsten Mads Schytte († 1708), der ogsaa har ladet opsætte en Tavle over sin Hustru Johanne Jørgensdatter († 1672) over den gamle Dør til Sakristiet. Prædikestol fra 17. Aarh. Granitdøbefont. Paa de øverste Stolestader Kaasernes og Vindernes Vaabener. — I Sydfløjens Ydermur er indsat en Ligsten, vist fra 12. Aarh., paa hvilken der i 15. Aarh. er indhugget en Indskrift, idet den paany er benyttet som Gravminde.

Ørndrup tilhørte 1452 Christen Borre, 1455 Mogens Borre og senere Familien Kaas: Niels K., Sønnen Mogens K. 1523, Sønnen Jens K., † 1609 paa Ø., Sønnesønnen Thomes K., † 1651, Datteren Kirsten K., g. m. Vald. Skram; om hende sang Egnens Bønder endnu i 18. Aarh. en Nidvise; 1677 og flg. Aar gjorde Kreditorerne Indførsel i Ø. (1662: 72 Td. Hrtk.) for deres Tilgodehav. hos Vald. Skram. Største Parten af den kom til Peder Mathisen, † 1689, hvis Enke Jytte Jespersdatter yderligere samlede den, saa hun 1696 ejede 24 Td. Hrtk., som hun da solgte til Peder Madsen i Lemvig, der 1697 solgte dem til Forpagter paa Aagd. Christen Broerholt, som synes at være bleven Eneejer og 1699 solgte Ø. (41 og 201 Td. Hrtk.) til Anders Kjærulf til Bjørnsholm. Paa Auktion efter dennes Søn Kancellir, Beverin K. blev Ø. (41, med Gods i alt 395 Td. Hrtk.) købt 1731 af Helene Rebekka Syssing, sl. Kancellir. Christen Gjørups, der ægtede Peder Fogh til Ryomgd., som 1734 solgte Ø. til Herlov Jensen Stjernholm til Kjeldgd. († 1759). Denne overdrog 1755 Ø. (41, 30 og 311 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til sine Sønner Peter og Nic. S., begge † 1766, hvorefter deres Broder Major Jens S., † 1774, overtog Ø. Hans Enke Else Kragballe skødede 1775 Ø. (41, 119 og 237 Td. Hrtk.) til sin Svigersøn Overkrigskommissær Niels Kragh Lange til Bøttigersholm for 32,000 Rd., og denne solgte 1776 Gaarden (40, 38 og 35 Td. Hrtk.) for 7384 Rd. til Hagen Jørgensen, som 1797 solgte den for 39,000 Rd. til Niels Refsgaard til Damsgd., der transporterede Købet (41, 62 og 206 Td. Hrtk.) til Landsdommer Henr. Joh. Leth, Ritmester Schuchardt og Overkrigskommissær Fønss. Sidstnævnte døde kort efter, men Enken ægtede Ritm. Schuchardt, som 1800 med Landsd. Leth solgte Ø. med Tiender (22 og 14 Td. Hrtk.) til Peder Lillelund for 11,000 Rd. Senere har den været ejet af Familien Nissen og A. Poulsen; nuv. Ejer er hans Søn F. J. Poulsen. — Hovedbygningen, opf. 1848, er i 1 Stokv. Paa Gaarden findes en Smedejærnsfløj med Aarst. 1660 og adelig Krone.

Næs var fordum en adelig Sædegaard, der 1412 beboedes af Mogens Andersen, og tilhørte derefter dennes Døtre Marine, Peder Svendsens Enke, og hendes Søster, der først var g. m. Poul Jensen eller Nielsen, som 1426 fik Frihed og Frelse og 1435 skrev sig til N., saa med Christen Lauridsen. Sønnen af 1. Ægteskab, Præsten Jens Poulsen, samlede N. ved at udkøbe sin Moster (1485) og sine mange Halvsøskende og gav den derefter til Vor Kloster 1490. Dog havde han en Medejer i sin Halvbroder Laurids Christensen, som ogsaa havde opkøbt Andele i Gaarden og 1501 pantsatte den til Dueholm Kloster. Hans Søster Kirsten Christensdatter skrev sig endnu 1515 til N.

I Karby (Karleby) Sogn „findes ligesom ved Heltborg (i Thy) nogle store Sten, til Dels med Huller og Mærker af Fingre i, som Morslands Karle og Thylands Helte, efter gammel Tradition, have kastet over Vandet til hverandre“ (D. Atl. V. S. 561).



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Karby_Sogn_(Thisted_Amt)&oldid=7038"