Kirkebog
Kirkebøger har til formål at registrere de kirkelige handlinger i kirkesognet. Der indskrives fødsler, barnedåb, konfirmation, vielse (og trolovelse), dødsfald og begravelse. I visse udgaver også tilgang og afgang fra sognet. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige kilder. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og konfirmation.
Kirkeåret starter 1. søndag i advent og går et år frem. Kirkeåret 1743 går således fra 28. november 1742 til 30. november 1743. I mange af de tidligste kirkebøger er dateringen foretaget i forhold til kirkeåret. Hvis præsten skriver, at en begivenhed fandt sted Dom. 2. Adv. 1743, kan det altså enten betyde 9. december 1742 eller 8. december 1743. Hvad der er rigtigt, kan normalt ses ud fra sammenhængen og de foregående og efterfølgende indførsler.
Kirkebøgerne blev ført i to eksemplarer: Hovedministerialbog og Kontraministerialbog. Det ene eksemplar af sognepræsten og det andet af læreren eller kordegnen.
Indholdsfortegnelse
Historie
Den ældste danske kirkebog stammer fra Hjordkær sogn i Sønderjylland. De første indførsler i denne bog er fra året 1573. Der er enkelte sogne, hvor kirkebøgerne rækker næsten lige så langt tilbage; men først i 1645 fik præsterne i Sjællands Stift påbud om at føre kirkebøger og året efter blev loven udstrakt til hele landet. Det skete ved to kongelige missiver til biskopperne. Det første den 20. maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og det andet den 17. maj 1646 til Landets øvrige Biskopper.
Loven sagde imidlertid ikke noget om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og slet ikke noget om, hvordan de skulle opbevares. Derfor er der stor variation i indholdet i disse tidlige kirkebøger, og mange er gået tabt i tidens løb pga. præstegårdsbrande og dårlige opbevaringsforhold.
I 1763 blev det pålagt præsterne i Slesvig stift, at kirkebøgerne fra nu af skulle føres i to eksemplarer, hovedministerialbogen og kontraministerialbogen. Samme ordning indførtes først i 1813 i kongeriget Danmark samt i Ribe stift og de dele af Slesvig, som oprindeligt havde hørt under Odense stift. Derfor er der en del sogne, hvor kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage end dette år. Til gengæld blev kirkebøgerne i kongeriget ved denne lejlighed standardiseret og førtes herefter i bøger med standardiseret opbygning og fortrykte skemaer.
Kirkebøgerne er stadig en af Folkekirkens vigtigste administrative opgaver. Dog føres kirkebøgerne ikke længere med pen og blæk. Kirkebogen er nu blevet digital under projektet Den Ny Kirkebog.
Indhold
Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen.
I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: dåb, konfirmation, vielse, tilgangslister, afgangslister, begravelser, jævnførelsesregister. Indenfor afsnittene dåb, konfirmation og begravelse er drenge/mænd og piger/kvinder opført hver for sig. De kan enten stå i to adskilte afsnit eller på modstående sider, sådan at drenge/mænd står på venstresiderne og piger/kvinder på højresiderne.
Tilgængelighed
Efter indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2003 er alle kontraministerialbøger før 2003 og alle hovedministerialbøger før 1891 afleveret til de respektive landsarkiver. Ifølge arkivloven er kirkebøgerne på Statens Arkiver tilgængelige for offentligheden efter en frist på 50 år. Registrene over begravede dog allerede efter 10 år.
Kopiering
Alle kirkebøger før 1891 er affotograferet og findes på microfiche. Disse microfiche findes på alle Statens Arkivers læsesale og i større eller mindre omfang på mange lokalarkiver. Derudover er det muligt, at købe dem hos Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg. Nyere kirkebøger skal ses i original på det landsarkiv, hvor de hører til.
For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt.
I 2002 begyndte Statens Arkiver på grundlag af en særbevilling, at digitalisere de ældre kirkebøger. I forbindelse med dette projekt indscannes alle kirkebøger fra før 1891. Indscanningen sker fra microfiche i sort/hvid, og de indscannede billeder gøres tilgængelige på Arkivalier Online. Indscanning og tilgængeliggørelse er afsluttet i september 2006. Derefter gik Statens Arkiver igang med at indscanne bøgerne for perioden 1891-1925 til brug på Arkivalieronline. Denne indscanning foregår fra de originale kirkebøger. Arbejdet blev færdig afsluttes ved udgangen af 2008.
