Læborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Læborg Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Læborg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vejen Sogn

  • 1537 Peder Laugesen el. Larsen Riber
  • 1569 Søren Pedersen Struc
  • 1591 Peder Sørensen Buch
  • 1629 Christen Hansen Stenderup
  • 1655 Gregers Christensen Gjødstrup
  • 1676 Anders Stephensen Brandt
  • 1699 Jacob Bendtsen (Bentzon, Farup)
  • 1720 Niels Joachim Olufsen Bützow
  • 1755 Jochum Ewald
  • 1759 Hans Clemensen Fog
  • 1771 Joachim Haar
  • 1812 Henrik Bruun
  • 1821 Niels Sommer Bergenhammer
  • 1826 Jens Orten Bøving
  • 1842 Philip Christian Fuglede
  • 1856 Sophus Carl Viggo Hansen
  • 1870 Hans Christian Janus Nicolai Balthasar Krarup Sveistrup

Følgende beskrivelse af Læborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Læborg Sogn, Anneks til Vejen, omgives af dette, Malt, Brørup og Lindknud Sogne samt Andst Hrd. (Bække og Gjesten S.); ved Østgrænsen løber Vejen Aa, ved Sydgrænsen Holsted Aa. Kirken, noget østl., ligger over 4 Mil N. Ø. for Ribe og 3 Mil V. for Kolding. De højtliggende og mod N. og i Midten meget bakkede Jorder (Fru Mettes Bjærg, 289 F., 99 M., Store Rævebjærg, 279 F., 87,5 M.) ere sandede og sandmuldede, nogle Steder stenede; mod N. nogen Hede. Af Plantager nævnes Hundsbæk Plantage, 187 Td. Ld., anlagt 1889 (se S. 791), Weitemeyers Pl., 49 Td. Ld., anl. 1899, og Ratzeburgs Pl., 92 Td. Ld., anl. 1903. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ribe til Vejle.

Fladeindholdet 1901: 5842 Td. Ld., hvoraf 2175 besaaede (deraf med Rug 598, Byg 117, Havre 691, Boghvede 106, Bælgsæd 21, Frøavl 23, Blands. til Modenh. 160, Grøntf. 74, Kartofler 99, andre Rodfr. 286), Afgræsn. 1754, Høslæt, Brak, Eng m. m. 822, Have 31, Skov 309, Moser og Kær 260, Heder m. v. 386, Veje og Byggegr. 99, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 236 Heste, 1031 Stkr. Hornkv. (deraf 654 Køer), 732 Faar, 606 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 135 Td.; 41 Selvejergde. med 101, 1 Arvefæstegd. med 2, 97 Huse med 31 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 837 (1801: 321, 1840: 492, 1860: 684, 1890: 793), boede i 177 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 551 af Jordbrug, 114 af Industri, 21 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Læborg Kirke og Byerne: Gammelby med Mølle og Købmandshdl.; Nyby med Skole; Drostrup (1392: Drusdorp) med Fattiggaard for Vejen-L. Sogne (opr. 1878, Plads for 12 Lemmer). Mindre Bebyggelser: Læborg Huse med Skole, Forsamlingshus (opf. 1894) og Købmandshdl.; Holm Huse; Nybymark; Nordenskov; Drostrupkrog Huse (en Del i Gjesten Sogn). Hovedgaarden Hundsbæk har 11 5/8 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, 40 Plantage, 25 Hede og Mose, Resten Ager; ved Gaarden to Fiskedamme. Ulvborg, Gd.; Stavlund, Gd.; Murholm, Gd.; Mølholm, Gd.; Kjeldbjærg, Gd.; Vigd.; Gejlgd.; Damsgd.; Skovdrupgd.; Vittrupgd.

Læborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 22. Lægd. Kirken tilhører Sognets Hartkornsejere.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Kor, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Flere Vinduer ligesom Syddøren og en Dør paa Korets Sydside ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes det lave Taarn og Vaabenhuset, begge af Mursten. Under en Storm 1818 faldt den øverste Del af Taarnet ned, og det mistede sin Hvælving (paa Taarnet staar: 1756 og 1818). Altertavlen er kommet 1868 fra Vejen Kirke, hvor den har hørt til et Epitafium (Eggert Abildgaards og Mette Juels?), med nyere Malerier af Hans Jensen, Holsted. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol, istandsat 1783 af H. H. Chr. Lautrup. Portræt af Præsten H. Svejstrup, † 1893. Et gotisk Trækrucifiks er nu i Kolding Museum. Klokken, fra 1482, har Minuskelindskr. — Paa Kirkegaarden er begr. den i Vejen Sogn fødte Politiker N. J. Termansen, † 1892.

Paa Kirkegaarden, paa et Underlag af Granit, ligger en Runesten, der ligner en mægtig Ligkiste, over 8 F. lang. Den er fredlyst 1822 og flyttet herhen, efter at man havde fundet den paa en Mark N. for Kirken paa Nordranden af en stor Grube („Dronningens Hul“), i hvilken der ligger en meget stor Sten, hvis øverste Del er bortsprængt (selve Runestenen?). Et lille manglende Stykke af Stenen fandtes 1888. Paa Stenen staar: „Ravnunge Tove huggede denne Sten efter Tyre, sin Dronning (eller Herskerinde)“; se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 38 flg. — Paa Kirkegaarden har der ifl. Præsteindberetn. fra 1638 været en Kilde.

Hundsbæk tilhørte 1390 Mattis Christensen, som 1392 solgte den til Henneke Limbek, † 1404; hans Søn Claus L. afhændede H. 1407 til Dronn. Margrethe. Kong Hans opholdt sig ofte paa H. for Jagtens Skyld, ligesom Chr. II og Fr. I have været her. Fr. II, der samlede Kronens Ejendomme omkring Kolding og Vejle, mageskiftede 1578 H. mod Damsgd. i Starup Sogn til Fru Bege Clausdatter (Enke efter Peder Galskyt til Sønderskov, se S. 432), † 1613. Ved Skiftet efter hende gik H. over til Erik Juel, senere Rigsrd., efter hvis Død 1657 den blev udlagt til Kreditorerne og „nedbrudt og forødt“ under Svenskekrigen (i hvilken Krig Sognet led meget). En Del af den ejedes senere af Raadmd. Bertel Jensen Duus, der havde faaet den som Udlæg for Gæld; andre Dele tilhørte Admiral Niels Juel, Niels Steffensen Krag, Herm. Frands v. Schwanewede og Jørgen Skeel Due til Sønderskov, † 1701, som igen samlede den og opførte Bygninger paa Gaarden, der havde ligget øde siden Krigen. Arvingerne efter Due skødede H. (20, 33 Td. H. Gods) 1707 for 2651 Rd. til Forpagter Palle Christensen, som vistnok 1714 skødede den til Peder Christensen Tonbo, og han skødede den 1747 til Hans Adolph Poulsen, † 1752, hvorpaa den ved Aukt. for 2759 Rd. blev solgt til Peder Poder; han skødede den (20, 29 Td. H.) 1764 for 3990 Rd. til Jens Lassen fra Sneumgd., som 1769 bortsolgte 6 Td. H. til Beboerne i Gammelby. Lassens Familie ejede H. til op i 19. Aarh.; den var delt i to Halvgaarde, der efterhaanden kom paa forskellige Hænder, indtil den 1863 atter samledes af Emil Hansen. Senere har den været paa mange Hænder; dens nuv. Ejer fra 1897 er Hans M. Frydendahl. — Den nuv. Hovedbygning, en Midtfløj i et og to Sidefløje i to Stokv., er opf. 1877. Det gamle Voldsted, hvor den engang anselige Borg har staaet, og som var omgivet af Grave, blev ved Midten af 19. Aarh. helt jævnet.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Læborg_Sogn&oldid=9110"